Anneksskolen

Fra AarhusWiki

Anneksskolen blev indviet på Rudolfsgårdsvej i Viby i 1973. Skolen skulle fungere som aflastningsskole for Søndervangskolen. Anneksskolen blev lukket i 1983.

Kjærslund, Søndervangen og Rosenhøj i 1968

De tre store boligkomplekser Kjærslund, Søndervangen og Rosenhøj samt et villakvarter blev alle bygget i Viby fra 1968-70. Skolen til dette nye og store boligområde blev Søndervangskolen, der blev bygget i samme periode.

Da Viby kom ind under Aarhus kommune ved den store kommunesammenlægning i 1970, blev man klar over, at der var problemer med både skole- og fritidsfaciliteter i området. Søndervangskolen var bygget til 800 elever men rummede snart 1200. Skolen og forældrene var meget forståeligt utilfredse med tingenes tilstand. Noget måtte gøres.

I 1972 fravalgte man en skole i Grøfthøjområdet, som delvis aflastning for Søndervangskolen til fordel for en udbygning af skolen, idet man mente, at det var uheldigt, at eleverne skulle krydse den stærkt befærdede Skanderborgvej. Man byggede to kantiner, som så midlertidigt blev brugt til 4 klasselokaler. Men det løste ikke problemerne.

Rudolfgårdsvej i spil til ny skolegrund

Den 10. august havde Aarhus Stiftstidende en stor artikel om ”Jumbo-skoler”, hvori man blandt andet beskrev skolens problemer. I skolevæsenet var der flere ideer, blandt andet en pavillonskole.

Men i januar måned kunne man i avisen læse, at det privatfirma, hvis navn ikke var kendt, havde tilbudt kommunen at opføre en bygning, som kunne bruges til skole på en grund i udkanten af industrikvarteret på Rudolfgårdsvej. Forslaget blev godt modtaget af kommunen, skolen og lærerne, men der var mange ting som skulle undersøges.

Aflastningsskole i 10 år

Den 25. januar var der et orienterende møde med forældrene på Søndervangskolen med blandt andet rådmand Thorkild Simonsen (1926-2022), hvor man orienterede om mulighederne for en aflastning. Forhandlingerne med det private firma gik i gang, og man nåede hurtigt frem til en model: firmaet skulle etablere en bygning, som kunne bruges som skole i 10 år. Eleverne skulle være de yngste klasser fra Søndervangskolen, idet disse ikke krævede speciallokaler. Idræt og gymnastik skulle dog stadigvæk foregå på Søndervangskolen, idet man vurderede, at eleverne kunne gå de ca. 600 m.

Nu afhang det af, om boligministeriet i København ville godkende ordningen, da skolen jo lå i et industrikvarter, og Thorkild Simonsen og Olaf P. Christensen tog i midten af februar til hovedstaden. Den 17. februar 1973 kunne man så i avisen læse, at man havde fået dispensationen for 10 år til at oprette en skole til 3-400 elever. I samme artikel kom navnet på det private firma frem: Bruun & Sørensen.

Skolen skulle (meget optimistisk) være færdig til august 1973. Det eneste, man manglede at beslutte, var, om det skulle være en selvstændig skole, og hvad den skulle hedde. Svaret på det spørgsmål kom sidst i april, da man indkaldte til valg til skolenævn ved Anneksskolen. Det skulle altså være en selvstændig skole med skolenævn, ledelse og lærere. Valgdeltagelsen blev stor og 119 valgberettigede deltog – det forholdsvis største antal i Aarhus. Valgt blev: fru Birgit Svane, urmager Vagn Grønbæk, disponent Hans Svane Jensen og regnskabschef Georg Møller.

Lærer ved Katrinebjergskolen – og træner af AGF's førstehold – Kaj Martin Christensen blev udpeget som skoleinspektør i juli måned og ansættelse af lærerne påbegyndt.

Byggeriet blev dog forsinket, så Anneksskolen måtte låne lokaler i Søndervangskolen, primært i ungdomsskolens lokaler. Den 18. oktober kunne man i avisen læse, at byggeriet var blevet yderligere forsinket. Alligevel blev der den 6. oktober opslået en stilling som skolebetjent. Det var ikke kun Anneksskolen der var forsinket, for i avisen kunne man den 10. august læse, at hele tre århusianske skolers byggeri var forsinkede.

Indvielse den 22. december 1973

Endelig den 22.12. kunne de kommende elever marchere ned til den nye - men endnu ikke helt færdige – skole med et nisseorkester i spidsen. Bygherren gav alle elever sodavand ved ankomsten. Skolen startede efter juleferien, men rengøring var der nok ikke meget af, for først den 11.1. søgte man i avisen efter personale til rengøring.

Bruun & Sørensen havde dog fået problemer med finansieringen af byggeriet, fordi man ikke kunne få almindelige obligationslån, når bygningen blev udlejet over en længere årrække. Kommunen så fordelen ved at betale forud for lejen for alle 10 år og betalte 5.679.711 kr. for lejen fra 10. december 1973 til 31. juni 1983.

Fra skoleårets start i august 1974 blev lærer Henning Laursen, Katrinebjergskolen ansat som viceskoleinspektør på Anneksskolen. Samtidig valgtes et nyt skolenævn: regnskabschef Georg Møller, fru Birgit Svane-Jensen, cf. assistent Finn Rodian Christensen og direktør Mogens Mørch Secher. Fra Aarhus byråd deltog Hanne Andersen.

I august 1974 fik kommunen en efterregning. Det skulle betales moms af de 5,6 millioner for leje af skolen, 428.000 kr.

Overflytning til Læssøesgades skole efter 6. klasse

Skolevæsenet ser ud til at have vurderet børnetallet godt, for i avisen i november måned 1974 kan man læse, at elevtallet var stabiliseret. Skoledistriktet var i god gænge.

Alligevel dukkede der nye problemer op. Søndervangskolen havde ikke plads til at modtage Anneksskolens elever efter 6. klasse! I februar varslede et læserbrev storm, hvis rygter om, at eleverne skulle flyttes til andre skoler end Søndervangskolen, var sande.

I september måned havde Stiftstidende en større artikel om problemet, og her luftede rådmand Thorkild Simonsen ideen om, at eleverne skulle forsætte på Læssøesgades skole, hvor der var plads til eleverne. Skolenævnet havde endnu ikke taget stilling men var ikke begejstret for at flytte eleverne til en overfyldt Søndervangskole med blandt andet 14 vandreklasser.

Skolevæsenet ville ikke presse en afgørelse igennem. Derfor fik forældre – og senere eleverne – mulighed for at besøge skolen. Flere forældre kunne se fordelene ved en velfungerende skole med erfarne lærere og kantine.

Der var flere møder med forældrene, og det endte med, at et stort flertal tilsluttede sig til planen om, at eleverne efter 6. klasse skulle starte på Læssøesgades Skole.

Anneksskolens lukning i juni 1983

Tidspunktet for skolens lukning i 1983 var jo velkendt, og i avisen i oktober måned 1981 kunne man læse, at en kreds med blandt andet rådmand Axel Handevitt-Haar og rektor for Aarhus seminarium K. Nymann Madsen arbejdede på at starte et privat gymnasium, som skulle have lokaler i den engang tomme Anneksskoles bygninger. Det lykkedes som bekendt ikke.

I august 1982 blev Kaj Christensen udnævnt til skoleinspektør på Katrinebjergskolen. Henning Laursen skulle så lede Anneksskolen det sidste år.

Anneksskolen lukkede helt som planlagt ved sommerferiens start i juni måned 1983. Dagen blev markeret med den traditionelle rundboldkamp mellem elever og lærere og afsyngelse af skolens faste sommerferiesang, som en af skolens lærere havde lavet flere år tidligere. Men så ”spiste man skolen”, idet en lokal bager havde lavet en kage som – i mere eller især i mindre grad - skulle ligne skolen. Endelig sendte eleverne hver en ballon op, og som de forsvandt i horisonten, forsvandt en ikke helt almindelig skole fra Aarhus Skolevæsen.

Eleverne blev alle efter ferien, sammen med fire lærere, overflyttet fra Anneksskolen til Søndervangskolen, og Henning Laursen blev i en overgangsperiode en slags ekstra skoleinspektør på Søndervangskolen.

De andre lærere blev spredt på forskellige skoler i Århus og omegn.

Glimt af skolens hverdag

Da skolen startede efter juleferien var legepladsen ikke færdig, så de to store indeområder blev en slags skolegård. Det gav store problemer med mange legende og løbende børn i et alt for lille område. De havde for øvrigt et grønt gulvtæppe af det såkaldte nålefilt. Det betød at de to områder af lærerne blev omtalt som ”Det grønne Helvede”. Børnene fandt hurtigt ud af, at man fik grimme brandmærker, når man faldt på det.

Skolens kontorer og lærerværelse var i kælderen, der heldigvis var højtliggende, så der var gode, store vinduer i jordhøjde. Et stort kælderlokale blev brugt til skolebiblioteket, men der måtte ikke være skemalagt undervisning i lokalet. En regel som skolen dog af nød senere måtte se stort på nogle gange.

Skolegården

Der blev etableret en asfaltbelagt legeplads på en lejet grund ved Karstens Bogbinderi, som var nabofirmaet. Desværre lå den direkte ned til Odderbanen. Derfor måtte skolen hasteopsætte et gammeldags snehegn, for at forhindre ulykker med toget, som ofte drønede forbi. Alligevel måtte der være flere gårdvagter, for børn er jo børn, og en fodbold, der røg over det ca. 1 meter høje hegn, skulle jo hentes.

Et andet problem med skolegården var, at der ikke var adgang til toiletter, og eleverne måtte så hen til gårdvagten og bede om lov til at gå på toiletterne inde på selve skolen. Den ordning fungerede fint i alle skolens 10 år.

Senere på foråret kom er det højt hegn op, endda med tre rækker pigtråd foroven. Alligevel måtte gårdvagten engang imellem hjælpe med at hente en vildfaren bold.

Året efter lavede forældre og lærere et stor klatretårn med rutsjebane og inddrog noget frit areal bag skolen til en lille legeplads med gynger og sandkasse.

Idræt

Alle idrætstimer var i de første år på Søndervangskolen. Det betød, at lærere og elever skulle gå de ca. 600 m op til gymnastiksalene i frikvarteret, hvilket begge parter gjorde uden protester. Samarbejdet med Søndervangskolen var godt. Senere foregik svømmeundervisningen også på Søndervangskolen.

Men et par år senere blev der, efter godt samarbejde med Viby Omegns Boligselskab, hvis regnskabschef Georg Møller var formand for skolenævnet, etableret en idrætsplads på et parkeringsområde, der lå mellem lejlighederne i Rosenhøj og selve skolen. Pladsen havde en mindre fodbold- og basketballbane belagt med gummiasfalt, springgrav og løbebane til atletik. Forunderligt nok fik skolen lov til at lave to omklædningsrum med brusebad i kælderen, selvom der ikke var vinduer. Der var dog etableret en nødudgang gennem skolens kælderrum. Selve indgangen til omklædningsrummene var en udvendig kældertrappe.

Selvsagt var det kun i sommermånederne, at man kunne bruge pladsen. Hvis der var dårligt vejr gik man i stedet til Søndervangskolen, som altså måtte booke plads til Anneksskolen i deres lokaleplan hele skoleåret.

Skolefesten

Skolen valgte at afholde skolefesterne i skolens egne lokaler, selvom man jo sagtens kunne have lånt Søndervangskolens aula, som nok var mere velegnet. Men man ville gerne have festen i skolens egne lokaler, selvom det var upraktisk. Men netop det upraktiske og overfyldte skabte en vis ånd mellem skole, lærere og forældre. Man tog problemer i en stiv arm.

Skolekomedier og anden optræden – i mange forskellige former - var et gennemgående træk ved skolefesterne. Derefter var der dans. I de senere år spillede en af skolens lærere i et orkester, og det spillede selvfølgelig til dansen og var vældigt populært. Forældre kunne så hvile ørerne og nyde hinandens selskab i klasselokalerne.

Personale og administration

Kontor og lærerværelse var i skolens kælder. Når man gik ind ad skolens hovedindgang, var der en halv etage op til klasselokalerne og en halv etage ned til kælderen, som lå ret højt, så man havde lyse lokaler, men altså med jorden udenfor op til vindueskarmen.

Der var til højre 3 kontorlokaler: skoleinspektørens, sekretærens og viceinspektørens kontor. For enden af gangen var der så lærerværelset. Til venstre lå skolebiblioteket, som var et stort lokale. Så stort, at der også kunne være et klasselokale i samme rum. Da der en overgang var mange klasser, blev der almindelig undervisning i lokalet. Det måtte man godt nok ikke, da det jo var et kælderlokale. Hvordan det blev ”fixet” ved jeg ikke, men det var vistnok noget med, at det ikke fremgik af skoleskemaet, at man brugte lokalet.

Resten af kælderen var diverse teknik- og lagerrum, også skolebetjentens lille kontor. Senere blev der bygget to omklædningslokaler i kælderen. Det må vist have krævet kraftige dispensationer.

Der var dog også ved siden af kontorerne et lille lokale, der blev brugt af tandplejerne. Skolesekretæren Anni Sørensen var på skolen i alle 10 år. Hun var en meget populær og dygtig sekretær. Hendes betydning for skolen var stor, for hun var en ”blæksprutte” i ordet bedste betydning. Der var jo utallige småjob: sætte plaster på et forslået knæ, hjælpe med kopiering, trøste en elev – og somme tider også en ung lærer, foruden at have styr på regnskab, skoleplaner, breve til forældre og meget andet. Man vidste altid, hvor man havde hende, og alle havde stor tillid til hende.

Lærerne

Det faktum, at skolen ville lukke, gjorde, at flere søgte andre stillinger, især i de sidste år. Kun to lærere var ansat fra skolens start og til dens slukning, men mange havde dog næsten alle årene på skolen.

Gennemsnitsalderen på lærerne var lav, og man høre ofte udsagn om, at der var mange unge lærere på skolen – underforstået at det var et problem. Det havde skolens personale svært ved at forstå. Der var et godt pædagogisk klima på skolen. Der var flere ualmindelige problemer og det gav ofte ualmindelige løsninger. De mange problemer blev oftest drøftet på lærerrådsmøder. Her kunne punktet eventuelt somme tider være det længste og den mest givende del af mødet.

Lærerne var meget åbne over for hinanden. Måske var det faktum, at klasselokalerne ikke var særligt godt lydisoleret med til, at de fleste vidste, hvad der foregik i klasserne og skabte en åbenhed. Det, at lærerne var så unge, var også med til skabe en åbenhed omkring undervisningen.

Litteratur og kilder

  • Kaj Jensens beretning fra sin tid som lærer på Anneksskolen i Viby