Viby Skole
Viby Skole er en skole i Viby, beliggende på et område mellem Kirkevej og Fredensvej.
Ved kommunesammenlægningen i 1970 udgjorde Vibys bidrag til det nye Århus Kommunale Skolevæsen ikke mindre end tre skoler. Viby Skole, der som moderskolen var den ældste, Rosenvangskolen fra 1928, Vestergårdsskolen fra 1952 og Søndervangskolen fra 1969. Anneksskolen på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen.
Hvor længe der i Viby har været noget, der fortjener betegnelsen skole, er det vanskeligt at fastslå med sikkerhed. At den første bygning beregnet til skole for sognets børn blev opført i 1676, synes imidlertid at stå fast. Der har været tale om et ydmygt og meget sparsomt udstyret hus, som lå lige nord for kirken, men der skulle alligevel gå godt hundrede år, før baron Gersdorff til Marselisborg, der i 1771 havde købt Viby Kirke, i 1780 flyttede skolen "til det hus på Viby kirkefortov", som en præsteenke havde ladet opføre nogle år tidligere.
Viby Skole indtil 1780
I første halvdel af 1700-tallet var skoleforholdende i Viby ikke synderligt gode, og i en periode havde landsbyen slet ingen lærer. Lønnen lå på én skilling om ugen pr. Barn, men da bøndernes børn ofte skulle hjælpe til derhjemme, blev de kun sendt i skole i kortere perioder, hvilket betød, at lønnen var svær at leve af. Det lykkedes dog at få ansat Rasmus Lund Jensen som lærer, men han måtte snart sagsøge gårdmændene for at få de fastsatte ydelser i rug og byg som gårdene skulle levere til skolen. Og så var han angiveligt kun blevet antaget til stillingen på den betingelse, at han giftede sig med forgængerens enke og dermed påtog sig forsørgelsen af hende.
De økonomiske forhold var altså ikke for gode, og da en ny lærer blev ansat i 1735, var det ikke kun økonomien, den var gal med. Læreren, som også besad stillingen som degn, havde nemlig i 1744 besøg af biskoppen, som påtalte, at læreren “blev alvorligen sat i Rette med Udsigt til Afsættelse, om han ej forbedrede sig”. Der blev udtrykt bekymring over de “elendige Skoleforhold”, og så var der blevet klaget over “Degnens Svir og Dobbel”, altså hans hang til alkohol og hasardspil. Om forholdende blev bedre vides ikke, men han blev i hvert fald i stillingen indtil 1759.
"Det hus på Viby kirkefortov"
55 år senere fik skolen en ny lærer, som blev omtalt i positive vendinger. Ifølge pastor Steenbergs protokol fandtes der således næppe “nogen flittigere og samvittighedsfuldere Skolelærer end Holm i Viby”. Lærer I.C. Holm kom til skolen i 1814, og han besad stillingen indtil 1840. Det blev dermed også Holms ansvar at føre almueskoleloven af 1814 ud i livet. Loven medførte blandt andet, at bønderbørnene nu havde pligt til at deltage i undervisningen fra de var syv år og indtil konfirmationsalderen.
Forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af en skolestue på fire fag i lærer Jens Berings "regeringstid" i begyndelsen af 1850´erne kunne situationen holdes gående i noget tid. I samme periode fik skolen en andenlærer, og den første blev ansat under Lars Bjørnbaks tid som skoleholder i midten af 1850'erne. Bjørnbak var en mand med stærke holdninger, og historien lyder, at det ikke altid var nemt at være andenlærer i hans tid. Skoleholderen og andenlæreren skulle nemlig selv blive enige om fordelingen af arbejdet, hvilket hurtigt kunne give anledning til stridigheder. Samtidig var andenlærerens løn ikke noget at prale af, og i de første 10 år var der over fem forskellige andenlærere ansat på skolen. Sogneforstanderskabet besluttede derfor i 1866 at forholdende skulle forbedres, og andenlæreren fik herefter et tillæg på 100 rigsdaler om året. Det betød, at en gift mand nu kunne leve af lønnen, og de efterfølgende andenlærere blev i stillingen i væsentligt længere tid.
Den nye "grå skole" fra 1874
I 1874 var antallet af elever vokset så meget, at det blev nødvendigt at opføre "den grå skole". Det vedtoges af sognerådet d. 4 april 1873, at købe et areal på 3300 kvm til opførelse af den nye skole. Den gamle lavloftede bindingsværksskole skulle erstattes med en ny bygning. Den nye skole skulle placeres ved kirkegårdens nordvestvendte mur. Det betød, at også den gamle branddam kom ind under det nyerhvervede areal og måtte tildækkes.
Den nye skolebygning blev taget i brug i slutningen af 1874, hvorefter der var plads til 4 skoleklasser for neden i bygningen, mens der ovenpå var stue til andenlæreren og et sognerådslokale. Der opstod pladsproblemer i skolen fra 1874, og i 1905 byggedes en ny skole i Viby. Den gamle skole fortsatte som skolebygning indtil 1916, hvorefter den kunne undværes og blev nedrevet året efter.
En hvid og en rød skole
Med den nye skole var de fysiske rammer for en tid bragt i orden, men ved århundredskiftet var pladsproblemerne på ny så påtrængende, at det få år efter besluttedes at bygge en ny "hvid" skole, i villastil, på Kongsbakken vest for kirken. Her var gymnastiksal og værelse til pedellen i kælderen, men ingen badeforhold. Det er denne, arkitekt Ludv. A. Petersens skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst var opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes ”den røde skole” i 1915 med tilføjelse i 1919 af gymnastiksalsbygning og overlærerbolig. “Den røde skole” blev bygget syd for kirken, og det var under udgravningen til denne bygning, at der blev fundet rester fra en kongsgård. Den nye bygning havde et baderum, så eleverne fra "den hvide skole" kunne nu løbe over gården og blive skyllet, hvis læreren så det nødvendigt.
Viby skole i sidste halvdel af 1900-tallet
Når Viby Skole vedblev at være en lille skole, var det ud fra en bevidst strategi. Man ønskede ikke nogen stor, ”sort skole”, og for at afbøde presset på den gamle skole byggedes først Rosenvangskolen og siden Vestergårdsskolen, som egentlig skulle have gjort Viby Skole overflødig. Det gik anderledes efter et års tid i vadestedet. Der viste sig stadig at være brug for den gamle skole, som i årene 1958-1962 udbyggedes og opnåede status af at være en fuldt udbygget 2-sporet skole. Elevtallet lå i de sidste årtier af 1900-tallet i underkanten af de 500, og ved årtusindskiftet havde skolen i forløbet fra børnehave- til 10. klasse, herunder specialklasser og modtageklasser, 469 elever. Hvortil kommer fritidsordningens 96 børn.
Viby Skole måtte under såvel 1. som 2. Verdenskrig i kortere tid gøre plads for husvilde medborgere, og særlig følelig blev krigens nærvær, da besættelsesmagten og senere flygtninge fra august 1943 til november 1945 lagde beslag på Rosenvangskolen. Eleverne herfra var derfor gennem en periode henvist til at gå i skole på naboskolen i Viby.
Til brug ikke mindst for elever og lærere ved Viby Skole købte Viby Kommune i 1948 weekend- og feriehytten Dakbjerg ved Mossø. Særtog fra Århus H og Viby til Alken bragte ikke mindre end 1800 deltagere til Dakbjerg, da hytten blev indviet 26. maj 1949.
Viby Skole på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
- (Red.) K. Moesgård m.fl. Viby Skole 1906-1981. 1981 Bestil materiale
- Ole Carlsen. Viby Skole, Viby J. 75 år, 1906-1981: En avis udgivet i anledning af Viby Skoles 75 års jubilæum. 1981.
- Kirsten Melsen m.fl. Viby – et tilbageblik. Artikler m.m. fra de første 10 årsskrifter, Viby 2009.
