Skt. Nicolai kilde - Hellig Niels' kilde i Viby
Hellig Niels' kilde i Viby lå ved det nuværende Åhavevej, og er opkaldt efter Århus lokalhelgen, Skt. Niels.
Beliggenhed og historie
Hellig Niels' kilde i Viby lå efter al sandsynlighed i det sydøstlige hjørne af det nuværende kryds mellem Viby Ringvej og Åhavevej, og er knyttet til dyrkelsen af Århus' lokalhelgen Skt. Niels: Den hellige Niels af Århus/Sanctus Nicolaus Arusiensis.
Omkring 1212 er der blevet anlagt en brønd til opsamling af kildevandet. Senere er brønden blevet udbygget – først med en stenramme, og omkring 1564 med en træramme øverst. Brønden blev afdækket under arkæologiske udgravninger i 1997 og 2001.
Kilden har været besøgt som helligkilde op til omkring 1600-tallet, hvorefter brugen af og kendskabet til den synes at være gledet langsomt ud. På stedet ligger i dag et kontorhus.
Af Hellig Niels' legende om kilden
- Da tømmermændene i Viby skov i Nils's nærværelse fældede træer til kirken og blev törstige, og det vilde tage lang tid at sende bud efter noget at drikke, bad han til Gud, stak derpå fem gange ned i jorden med sin stok, så at der dannedes et kors, og fik således vand til at vælde frem. Eller også fortælles det på en anden måde, nemlig at en gang, da han som dreng bad Gud derom, sprang der en kilde frem. Eller endelig på en anden måde, nemlig at en blind i kraft af et syn blev sendt til ham, og der, hvor den blinde mødte ham, sprang der en kilde frem, hvori den blinde tvættede sig og fik sit syn, da den hellige mand velsignede den.
Sådan fortæller tekst B i Hellig Niels' legende fra omkring 1350. I hvert fald den første historie knytter en kilde til Viby. Teksten fortæller også, at en amme, der havde ligget et barn ihjel, tog liget med til kilden i Viby: "dér påkaldte hun Hellig Nils og tvættede det afsjælede legeme, og efter at have sovet fandt hun barnet levende".
Senere efterretninger om kilden
En præsteindberetning fra 1623 fortæller:
- Haver der også her på Viby mark […] været en kilde, hvilken man har kaldt Skt. Nicolai Kilde. Til samme kilde har halte og krøblinge begivet sig og der kastet deres krykker og tilbedet Skt. Nicolai og straks toet sig i før nævnte kilde. Fremdeles mange rige, som har været beladt med nogen sygdom, har og forføjet sig til samme kilde og kastet penge i den og siden tilbedet før nævnte Skt. Nicolai.
Der er ikke fundet nogen mønter ved brønden, men de arkæologiske udgravninger viser potteskår fra frem til omkring 1600, og beretningen omtaler besøgene som værende i fortiden; Efter denne tid har kilden altså ikke været almindeligt besøgt som helligkilde.
August F. Schmidt beskriver i 1942 kilden som værende identisk med den kilde, som "gamle Mennesker endnu i 1925 vidste at berette om under Navn af Hvinholmskilden". […] Kilden gav i 1925 det klareste Vand, koldt som Is".
Fra Viby førte en brolagt vej gennem mosen til kilden, men i 1984, da Siegfred Svane beskriver kilden i Danske Helligkilder og Lægedomskilder, kan stedet kun påvises af "lokalkendte folk". Med andre ord har kilden – og brønden – ikke været synlige i terrænet længere.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
- Hans Olrik: Danske Helgeners Levned, bind II (1968), s. 291-314 Bestil materiale
- August F. Schmidt: "Hellig Niels og hans Kilder", Viby Sogns Historie I (1942), s. 34-40 Bestil materiale
- Hans Skov: "Hellig Niels' kilde", Skalk 2002:2, s. 23-28.
- Siegfred Svane: Danske Helligkilder og Lægedomskilder (1984), s. 224 Bestil materiale
