Tranbjerg Brugsforening
Tranbjerg Brugsforening åbnede sine døre for offentligheden den 1. juni 1918.
Baggrund i England og videre til Danmark
Baggrunden for Brugsforeningerne som de kendes i Danmark, skal findes i England, nærmere bestemt byen Rochdale nord for Manchester. Det var nemlig i Rochdale, at den første egentlige Brugsforening blev stiftet i 1844. Konceptet kom senere til Danmark. Første sted i en dansk sammenhæng var Thissted Arbejderforening i 1866, etableret af Pastor Sonne. Efterfølgende dannedes brugsforeningerne rundt omkring i landet og i 1896 etableredes Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.
Det var først som i løbet af sommeren 1917 at tanken om Tranbjerg som del af brugsbevægelsen opstod. Alligevel var der i det lille lokalsamfund udfordringer forbundet med etableringen af en brugsforening:
"I så lille et samfund kendte man selvfølgelig hinanden. Der var velfungerende bekendtskaber og sammenkomster mellem de handlende og byens øvrige befolkning. Og så var der selvfølgelig også kreditordningerne at tage hensyn til" (s.6). Den 19. oktober 1917 samledes en række prominente mandlige borgere til et møde hos en gårdejer, Peder Jensen i Børup. Her besluttede man at indkalde til et møde 14 dage efter på Tranbjerg Gæstgiveri. På mødet deltog blandt andet en hvis konsulent Woigt fra Viby med henblik på at fortælle om "hvordan man oprettede en brugsforening" (s.6). Efterfølgende udsendtes lister i sognet og endte med 80 nye medlemmer der ønskede en lokal brugsforening oprettet.
Man kunne således afholde en stiftende generalforsamling den 7. december 1917 og bestyrelsen kom til at bestå af: gårdejer P. Rasmussen, Jegstrup; bødker J.P. Petersen, Slet; gårdejer Peder Jensen, Østerby og den tidligere nævnte Peder Jensen fra Børup; Bernhard Andersen, Gunnestrup; Julis Pedersen og Søren Nielsen fra Tranbjerg.
En hård start for Tranbjerg Brugsforening
Foreningens første ledelse tegnede sig på følgende vis: Jens Jørgen Jensen og Peter Wethemann Graversen blev de første revisorer, Julius Pedersen formand og Søren Nielsen sekretær med ansvar for regnskab. Bestyrelsens start blev dog op af bakke, årsagen var blandt andet da foreningen skulle købe lokaler, og man kiggede med interesse på to huse, hvor det ene, Tranbjerg Hovedgade 44, som der var et udbredt ønske om at købe, allerede var indrettet til det formål, at drive købmandsforretning. Ejendommen blev Brugsforeningens adresse frem til 1973.
Besættelsen og ønsket om en uldindsamling
Krigen og Besættelsen fra 1940-45 ændrede ikke betydeligt på Tranbjerg Brugsforenings virke udover det blev en udfordring at bestille udvalgte varer hjem til butikken. Det fremgår blandt andet af foreningens forhandlingsprotokol for perioden. Det såkaldte Uldnævn i København henvendte sig til Brugsforeningen og opfordrede som følge af at ikke alle forbrugerønsker kunne opfyldes til en national indsamling af klude.
Tranbjerg Brugsforenings bestyrelse besluttede sig for at reklamere for uldindsamlingen, og foreningens uddeler, Johannes Mikkelsen, var ham, der for egen regning, skulle modtage indsamlede klude.
Kilder
- Fra Landbrugs til Varehus 75 års dagligvarehandel i Tranbjerg, Harald Kvist
