Marens Røvhul
”Marens Røvhul” - også blot kaldet ”Marens Røv” - var kaldenavnet for to kloakudløb, eller såkaldte "bugtrør", der førte spildevand ud i Aarhus Bugten. Marens Røvhul var operationelt fra 1972 til 1983.
I 1972 traf Aarhus Byråd beslutningen om at udlede spildevand fra Marselisborg-værket i Aarhus Bugt, som blev forbundet med et bugtrør fra Trøjborg-værket. Det omhandlede således to udløb; det ene bugtrør førte spildevand ud til Marselisborgområdet fra Marselisborg-værket, mens et andet bugtrør førte spildevand fra Trøjborg-værket ud til området mellem Den Permanente Badeanstalt og Aarhus Lystbådehavn.
Befolkningens holdning
Marens Røvhul blev kendetegnet af en særlig lugt, som mange aarhusianere husker, og en læserbeskrivelse i Aarhus Stiftstidende kaldte lugten for en integreret del af Aarhus med ordene: ”Her gled skoven og vandets dufte sammen med Marens Røvhul, et par uambitiøse cementrør til direkte udledning af fækalier. Det var zonen, man vidste præcis, hvor den satte ind og hvornår man gled ud igen. Et praj om at ’De forlader nu Risskov…’ og ’Velkommen til Århus’.”
Et par år efter opførelsen kunne man igen læse om folks holdning til Marens Røvhul: ”Det er der, hvor mågerne flyver i kø døgnet rundt. Lad os populært sagt få sat en prop i dette hul, som er en skamplet på vores by, i hvert fald på dette sted.”
Forureningens konsekvenser
I løbet af Marens Røvhuls eksistensperiode oplevede Aarhus en markant forurening af vandet i Aarhusbugten, hvilket resulterede i badeforbud og påvirkede fiskebestanden.
I 1980 blev der udarbejdet en badevandsrapport, der dokumenterede bekymrende niveauer af fækale colibakterier i vandet, og i Aarhus Stiftstidende kunne man læse:
- ”Vurderingerne af badevandet i Århus Amt er baseret blandt andet på undersøgelser af forekomst af fækale colibakterier stammende fra menneskers og dyrs tarmsystem. Når der er fækale colibakterier af et vist antal i en vandprøve, er der risiko for at mere farlige sygdomsfremkaldende bakterier også findes i vandet. Egentlig badeforbud i Århus Kommune findes kun ved Østre Mole, hvilket i praksis de sidste år har resulteret i advarselsopslag i området ved Tangkrogen.”
Lukningen af Marens Røvhul
I 1983 blev Marens Røvhul lukket, og spildevandet blev nu ledt gennem bugtrøret fra Marselisborgs Rensningsanlæg. Lukningen betød dog ikke, at badevandet var frit for e-coli bakterier. I 1984 blev der målt to e-coli bakterier per liter vand ved Den Permanente Badeanstalt samt 16.000 e-coli bakterier i en liter vand ved Hjortshøj Bæk. Spildevandet fra Trøjborg-værket blev siden dirigeret længere ud i bugten via rensningsværket ved Marselisborg.
I 1986 blev der endelig konstateret fravær af e-coli bakterier i vandet, hvilket skyldtes lukningen af Marens Røvhul. Aarhus Vandforsyning spillede en afgørende rolle i at forbedre byens vandkvalitet og miljø.
Marens Røvhul på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Stiftstidende, 17/6/2017
- Aarhus Stiftstidende, 21/2/2017
- Aarhus Stiftstidende, 11/6/1986
- Aarhus Stiftstidende, 20/7/1984
- Aarhus Stiftstidende, 8/5/1983
- Aarhus Stiftstidende, 11/5/1982
- Aarhus Stiftstidende, 21/3/1980
- Aarhus Stiftstidende, 23/6/1977
