Aarhus Kommune

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Århus Kommune)

Aarhus Kommune består af Aarhus by og omliggende byer. Aarhus Kommune blev skabt med kommunalreformen i 1970, før var Aarhus en del af Aarhus Købstadskommune.

Kort over Aarhus Kommune (klik for større kort)

Tidligere indlemmelser i Aarhus Kommune

Aarhus Købstadskommune har løbende udvidet kommunegrænsen ved at indlemme fra eller bytte arealer med de omkringliggende kommuner.

Indlemmelsen af Frederiksbjerg

Allerede i 1. januar 1874 flyttede Aarhus kommune sine grænser for første gang, da Aarhus Kommune indlemmede det areal fra Viby Kommune, der lå mellem Aarhus bys daværende sydlige grænse ved Banegårdsgade og Marselisborgs hovedparcel. Det indlemmede areal udgjorde 45 ha., og blev kaldt Frederiksbjerg. Der var enighed mellem kommunalbestyrelserne om indlemmelsen, og der betales ingen erstatninger, men Aarhus Kommune forpligtede sig til at anlægge en bro over jernbanen. Det er broen i Frederiks Allé.

Indlemmelsen af Mølledistriktet

Fra 1. januar 1887 indlemmedes i Aarhus Kommune det såkaldte Mølledistrikt, der var et i henseende til skole- og fattigvæsen med Aarhus forbundet landdistrikt og på alle sider omkring af Aarhus Kommunes grænser.

Forhandlingerne vedr. indlemmelse af Kunstvejen

I 1885 anmodede ejerne af et på Frederiksbjerg, men i Viby Kommune beliggende areal (Kunstvejen) om indlemmelse i Aarhus Kommune. Byrådet modsatte sig med ministeriets tilslutning indlemmelsen af det ca. 4 ha store areal under henvisning til, at arealet allerede var udbygget, og til de betydelige udgifter til en indlemmelse ville medføre for kommunen.

Indlemmelse af de i Viby Kommune beliggende Marselisborgjorde samt Kunstvejen

Fra 1. januar 1899 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af gården Marselisborg med biejendomme, der var beliggende i Viby Kommune. Det indlemmede areal androg 500 ha, heraf ca 140 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Viby Kommune 75.000 kr, nogle enkelte huse samt Viby kirketiende. Fra samme tidspunkt indlemmedes den tidligere omtalte Kunstvejen i Aarhus Kommune.

Indlemmelsen af de i Holme-Tranbjerg Kommune beliggende på Marselisborgjorder

Fra 1. oktober 1907 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af Marselisborg, der var beliggende i Holme-Tranbjerg Kommune. Det indlemmede areal androg 200 ha., heraf ca. 167 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Holme-Tranbjerg Kommune 30.000 kr. Endvidere fastsattes visse overgangsbetingelser.

Forhandlinger vedr. indlemmelse af en del af Vejlby-Risskov Kommune

I 1916 rejste Aarhus Byråd spørgsmålet om indlemmelse af den del af Vejlby Sogn, der ligger øst og syd for Grenå Landevej. Sognerådet i Vejlby-Risskov Kommune modsatte sig straks partiel indlemmelse og senere også fuldstændig indlemmelse. Forhandlingerne afsluttedes uden resultat i 1921.

Indlemmelse af Moesgårdarealerne

Fra 1. april 1938 indlemmedes i Aarhus Kommune et af kommunen i 1935 erhvervet, i Mårslet Kommune beliggende areal af Moesgård, i alt ca. 1500 ha, heraf 22 ha skov.

Forhandlinger vedr. indlemmelse af Viby og del af Holme-Tranbjerg Kommune

I 1930 indledtes på initiativ af visse grundejerforeninger i Viby forhandling om hel eller delvis indlemmelse af Viby Kommune. Ved afstemningen om indlemmelse i forbindelse med amtsrådsvalget 5. marts 1935 var 41 % af vælgerne i Viby Kommune og 57 % af de i Viby afgivne stemmer for indlemmelse. 10. november 1938 opnåedes mellem Aarhus Byråd og Viby Sogneråd enighed om at rette henvendelse til Indenrigsministeriet om at optage spørgsmålet om hel eller delvis indlemmelse i Aarhus Kommune af samtlige til byen grænsende sognekommuner med undtagelse af Tilst-Kasted Kommune. Indenrigsministeriet besluttede herefter at lade foretage afstemning i de nævnte kommuner 28. april 1940. Afstemning aflystes imidlertid pga. den tyske besættelse, og Indenrigsministeriet meddelte herefter, at spørgsmålet om indlemmelse af de omhandlende forstadskommuner stilledes i bero.

Ændring af grænserne mellem Aarhus og Åby kommuner

Fra 1. april 1952 gennemføres delvis som følge af forlægning af Aarhus Å ved Frichs Fabrikker en overførsel fra Aarhus til Åby Kommune af et ca. 0,7 ha stort areal, medens der samtidig fra Aaby til Aarhus Kommune overførtes et areal på 5,6 ha. Den væsentligste del af de overførte arealer er å- og jernbanearealer.

Kommunesammenlægning

Behovet for en kommunalreform var først og fremmest opstået på grund af de store ændringer i befolkningens erhverv og byernes vækst. Før kommunalsammenlægningen var der stort set ikke en ledig byggegrund i Aarhus kommune. I forstads- og omegnskommunerne bestod problemerne i, at deres små forvaltninger ikke kunne følge med det stigende omfang af kommunale opgaver. Befolkningstallet var stigende, og borgerne efterspurgte moderne servicetilbud. Elev kommune, som var den mindste af omegnskommunerne, bestod kun af 240 sjæle. Her var administrationen simpel, økonomien solid, men til gengæld manglede borgerne svømmehaller, sportsanlæg, biblioteker, moderne skoler, og der var udfordringer omkring trafik og miljø, som kommunen havde svært ved at løfte alene.

Allerede i 1939 var en kommunesammenlægning på dagsordenen, og Indenrigsministeriet havde givet grønt lys for afholdelse af folkeafstemninger for eller imod sammenlægning i forstads- og omegnskommunerne. Prøveafstemninger viste, at befolkningen generelt var positivt stemt for sammenlægninger, mens de valgte repræsentanter i sognerådene var kraftigt imod. De mente, at en sammenlægning ville svække det lokale selvstyre. Den endelige afstemningsdag blev sat til 29. april 1940, men man kom aldrig dertil. Krigen og besættelsen kom i vejen.

Indlemmelse eller ej

Efter krigen blev sammenlægningsplanerne genoplivet af blandt andet borgmester Svend Unmack Larsen, der nedsatte en ’Stor-Aarhus kommission’. Kommissionen skulle belyse fælles økonomiske og administrative forhold i Aarhus kommune og forstads- og omegnskommunerne. Kommissionsarbejdet udmøntedes i en rapport i 1954, der dog gik relativt ubemærket hen. Rapporten søgte at tilgodese for manges interesser, og derfor blev anbefalingerne vage og ukonkrete. Væsentligst var det nok, at planen ikke indeholdt krav om at nedlægge de kommunale sogneråd og etablere ét byråd.

Før kommunesammenlægningen i 1970 markerede Ringgaden grænsen mellem Aarhus kommunes nordlige del og forstadskommunerne. I 1957 var Aarhus kommune ved at vokse ud over sine grænser mod de tyndt bebyggede forstadskommuner. Fotograf Børge Venge, 05.09.1957, Århus Stiftstidendes billedsamling, Rigsarkivet Aarhus.

Fra 1955 begyndte befolkningstallet at stagnere i Aarhus kommune. Mange valgte at søge lykken i de mange nye parcelhuse, der skød op i forstadskommunerne. Her var skatteprocenten tilmed også lavere. Udsigterne fik i 1959 Aarhus Byråd til at henvende sig til Hasle-Skejby-Lisbjerg kommune og senere til Holme-Tranbjerg kommune om at lade sig indlemme. Disse forsøg blev afvist, da forstadskommunerne stadig ikke ønskede at afgive selvbestemmelse. Derudover hjalp det ikke, at daværende borgmester Bernhardt Jensen, konsekvent betegnede Aarhus kommune som ’centralkommunen’. Forstadskommunerne viste dog forståelse for Aarhus kommunes arealproblemer. Dette mente de kunne løses ved indlemmelse af nogle ganske få sogne. I 1962 lykkedes det derfor at indlemme Skejby-Lisbjerg sogne, det nordlige Hasle, samt en del af Tilst og Vejlby. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km2 til 38,5 km2.

Sideløbende foregik der et kommissionsarbejde i en meget bred arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus kommune og stort set alle forstads- og omegnskommuner. Selvom der således var et samarbejde, var dagsordenen fra forstads- og omegnskommunerne klar. De ønskede at bevare deres selvstyre.

Politikerne i forstadskommunerne var opmærksomme på, at befolkningstallet var vigtigt for at sikre en bæredygtig økonomi, og dermed deres selvstyre. Der blev derfor igangsat store byudviklingsprojekter, ofte for lånte penge, i form af moderne kommunekontorer, sportsfaciliteter, skolebyggeri og udlejningsejendomme. Det var eksempelvis på dette tidspunkt, at Gellerup-planen blev igangsat i Brabrand-Årslev kommune, og store dele af den gamle landsby i Vejlby-Risskov blev revet ned til fordel for en helt ny bydel med storhotel og indkøbscenter.

Én by – én kommune

Lige lidt hjalp det. I maj 1967 vedtog folketinget loven om revision af den kommunale inddeling. Loven byggede på princippet: én by, én kommune. Loven indeholdt en bestemmelse om, at der skulle foretages en særlig undersøgelse af de befolkningsmæssige, erhvervsmæssige og økonomiske forhold i Aarhus, Ålborg og Odense. Konklusionen var klar: Aarhus kommune, forstadskommunerne og omegnskommunerne måtte knyttes sammen politisk og administrativt. Kommunerne kunne dog ikke nå til enighed, og derfor tvang indenrigsministeren og Folketinget sammenlægningen igennem i maj 1969. Dermed forkastede man idéen fra 1939 om folkeafstemninger i forstads- og omegnskommunerne, og de efterfølgende politiske forhandlinger om sammenlægning. Den 1.april 1970 blev landets mest omfattende kommunesammenlægning en realitet. 150 kommunalpolitikere blev erstattet med 31, der alle blev placeret på Aarhus rådhus. Reformen satte rammerne for det geografiske, politiske og administrative landskab, som Aarhus kommune har i dag.


I dag består Aarhus kommune således af de samme sognekommuner og kommuner, der blev indlemmet i starten af 1960'erne og ved kommunalreformen i 1970, som er følgende:

Kommunens ledelse

Aarhus Kommune bliver ledet af Aarhus Byråd med en borgmester i spidsen. Byrådet har 31 medlemmer, som holder møder på rådhuset. Udover borgmesteren og byrådet bliver byen ledet af et Magistratsstyre med borgmesteren som leder. Byens ledelse er opdelt i fem magistrater, som hver bliver ledet af en rådmand. Rådmændene bliver valgt blandt medlemmer af byrådet, og posterne fordeles som led i byrådets konstituering. De fem magistrater er fordelt på følgende måde:

  • Borgmesterens Afdeling
  • Sociale forhold og Beskæftigelse
  • Teknik og Miljø
  • Sundhed og Omsorg
  • Kultur og Borgerservice
  • Børn og Unge

Aarhus Kommune i dag

Aarhus Kommune består i dag af omkring 315.000 indbyggere (2020:350.000). Kommunens budget ligger på cirka 13 mia. kroner. Kommunen er landets næststørste, kun overgået af Københavns Kommune. Med kommunalreformen i 2007 blev Aarhus Kommune en del af Region Midtjylland.

Læs mere

Kilder