Aarhus Borgervæbning

Fra AarhusWiki
Tegning af borgervæbningens uniformer, Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling.

Aarhus Borgervæbning var et militært organiseret korps, der bestod af Aarhus' våbenføre mænd med borgerskab.

I de danske købstæder var der borgervæbninger fra begyndelsen af 1500-tallet til langt op i 1800-tallet, i de største byer indtil 1870. Borgervæbningerne var militære korps bestående af købstædernes borgere, i nogle tilfælde også af mænd uden for borgerskabets rækker. De var i princippet holdt uden for rigets egentlige hær og havde til opgave at forsvare hjembyen mod overgreb og at sikre den indre orden.

Borgervæbningen før 1801

Den ældste bevarede mønstringsrulle fra Aarhus er fra 1588 og viser, at borgervæbningen på dette tidspunkt talte i alt 383 mand. Disse var opdelt i to afdelinger: 1. afdeling med 162 medlemmer og 2. afdeling med 221. Her nævnes også nogle af mændene i borgervæbningen, herunder borgmester Niels Pedersen, der var hauptmann, Knud Olufsen var løjtnant, Nickell Bartskær var fennickdrager, Oluf Bartskær var førn, Jacob Abelen var feltwebler (sergant), Augustinus Guldsmed og Jacob Felbereder var begge gemein webler (korporal) og Mogens Haagensen var profos.

Ved mønstring i år 1600 udgjorde borgervæbningen i alt 315 mand.

Omkring begyndte 1762 borgervæbningstraditionen at dø ud på nationalt plan, men i Aarhus spirede interessen for at genoplive den hurtigt. Det første til, at magistraten i byen i 1784 udarbejde en storstilet plan for, hvordan man kunne genindføre et borgerligt, militært korps. Planen bestod af en række udførlige artikler, der blandt andet foreslog at strukturere korpset på samme måde, som borgervæbningen tidligere havde været det. Hverken den daværende stiftamtmand i Aarhus, Københavns magistrat eller det danske kancelli havde nogle indvendinger mod planen, og allerede 26. november 1784 fik den kongelig konfirmation. Denne officielle bekræftelse betød både oprettelsen af et egentligt brandkorps i byen, men også genetableringen borgervæbningen. Som planlagt vendte man tilbage til den gamle organisering af borgervæbningen, herunder opdelingen i to kompagnier samt befalingsmændenes antal. Samtidig beholdte man også borgervæbningens traditionelle udstyr såsom fanerne, våbnene ved eksercitsen og uniformernes udseende ned til det mindste bånd. Faner og uniformer skulle dog anskaffes på ny, og der var kun våbensamling to gange om året, hvilket aldrig varede mere end en halv dag.

I slutningen af 1700-tallet sygnede borgervæbningen igen hen, indtil den endnu en gang blev genoplivet i 1801.

Borgervæbningen efter 1801

Efter borgervæbningen blev genoptaget i 1801, fungerede den helt frem til sin endegyldige nedlæggelse i 1870. Dog mistede den som helhed sin betydning for aarhusianerne omkring 1849, hvilket blandt andet kunne ses, da kong Frederik 7. besøgte byen i 1853, og der for første gang ikke blev optrukket noget borgerkorps. Herefter beordrede kongen, at korpset skulle gendannes.

I 1858 reduceredes borgervæbningen øjensynligt til et borgerkorps med 120 menige samt en reservestyrke.

Borgervæbningens afdelinger og befalingsmænd

Borgervæbningen bestod af følgende afdelinger:

  • 1. afdeling, oprettet i 1801 (oprindeligt oprettet før 1676), nedlagt i 1870
  • 2. afdeling, oprettet ca. 1803, nedlagt i 1870
  • Artillerikorps, oprettet i 1801, nedlagt i 1841
  • Jægerkorps, oprettet i 1801, nedlagt i 1848
  • Ridende Corps, oprettet i 1787, nedlagt i 1831

Borgervæbningen havde efter 1801 følgende overordnede befalingsmænd (flere mangler):

  • Christian Joseph Constans (1791-), adjudant og exercermester, 1828-
  • Niels Carl Liisberg, adjudant, ca. 1843
  • Peter Christian Arens, adjudant og exercermester, 1814-1828
  • Major Hans Nielsen Bech (1770-1834), stadshauptmand, 1816-1832
  • Major Thomas Ferdinand von Severin (1777-1846), stadshauptmand, 1832-?
  • Urmager Pallesen Rohde (ca. 1815-1889), stadshauptmand, 1853-?


1. afdeling havde følgende overordnede befalingsmænd (flere mangler):

  • Marcus Joachim Biehmand Evald, kaptajn ved Østre Kompagni, ca. 1829-
  • Knud Petersen, premierløjtnant ved Østre Kompagni, ca. 1829-
  • Ebbe Claus Lyster (ca. 1790-), sekondløjtnant ved Østre Kompagni, ca. 1829-
  • Carl Christian Hansen, kaptajn ved Vestre Kompagni, ca. 1829-
  • Christian Friderich Rønde, premierløjtnant ved Vestre Kompagni, ca. 1829-
  • Jørgen Friderich Bed, sekondløjtnant ved Vestre Kompagni, ca. 1829-
  • Thøger Kiersgaard, kaptajn ved Østre Kompagni, 1814-ca. 1829
  • Peter Houberg, premierløjtnant ved Østre Kompagni, 1814-ca. 1829
  • Jens Mogensen Arp, sekondløjtnant ved Østre Kompagni, 1814-ca. 1829
  • Niels Kieldsen, fændrik ved Østre Kompagni, 1814
  • Peter Larsen Schmidt, kaptajn ved Vestre Kompagni, 1814-ca. 1829
  • Anders Hoffmann, premierløjtnant ved Vestre Kompagni, 1814-ca. 1829
  • Nathan Koppel, sekondløjtnant ved Vestre Kompagni, 1814-ca. 1829
  • Hofgaard Dentler, fændrik ved Vestre Kompagni, 1814


2. afdeling havde følgende overordnede befalingsmænd (flere mangler):

  • Johannes Georg Holstebro, kaptajn, ca. 1829-
  • Søren Laurentin, premierløjtnant, ca. 1829-
  • Magnus Christian Popp Barberg, sekondløjtnant, ca. 1829-
  • Adolph Frederik Elmquist, sekondløjtnant, 1814-1816
  • Adolph Frederik Elmquist, kaptajn, 1816-ca. 1829


Artillerikorpset havde følgende overordnede befalingsmænd (flere mangler):

  • Marcus Galthen Bech, kaptajn, ca. 1829-
  • Søren Sperling, premierløjtnant, ca. 1829-
  • Andreas Wadum Stigaard, Sekondløjtnant, ca. 1829-
  • Niels Berg Kiellerup, kaptajn ved 1. kompagni, 1814-ca. 1829
  • Christen Lemming, premierløjtnant ved 1. kompagni, 1814-ca. 1829
  • Peder Christian Raae, sekondløjtnant ved 1. kompagni, 1814-ca. 1829
  • Søren Bugstrup, sekondløjtnant ved 1. kompagni, 1814
  • Peder Bram, kaptajn ved 2. kompagni, 1814
  • Rasmus Poulsen, premierløjtnant ved 2. kompagni, 1814
  • Søren Rigstrup, sekondløjtnant ved 2. kompagni, 1814


Jægerkorpset bestod i 1803 af fire overofficerer, seks underofficerer, én hornblæser og 56 jægere. Korpset var udstyret med 60 geværer tilhørende byen, og officererne bar sabler. I 1807 var chefen for korpset infanterimajor Gersdorff, i 1809-1841 var det stadsmusikant Peder Albrecht, som herefter afløstes af premierløjtnant Røgind. Korpset blev nedlagt i august 1848, efter Aarhus kortvarigt havde været besat. Under besættelsen meldte korpsets officerer sig til den danske hær, men de menige jægere nægtede at træde ind i den. Dermed tjente korpset ikke sit formål og blev af den årsag nedlagt.


Ridende Corps blev oprettet i anledning af, at den daværende kronprins Frederik - senere kong Frederik 7. - besøgte Aarhus første gang i 1787. Det havde da 24 medlemmer. Korpset bestod i 1803 af en overofficer, en trompeter og 18 borgere. Dets første chef var C. Risom, og i 1818-1823 var det Jørgen Deigaard.


Borgervæbningen havde også et orkester - et musikkorps - som i 1833 havde en besætning af fem clarinetter, to flauto picollo, fire fagotter, obo, trompet, to corno, basun waldhord, tommer, triangler m.m.

Borgere i borgervæbningen

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Aarhus_Borgervæbning&oldid=88530"