Peder Albrecht (1770-1851)

Fra AarhusWiki
Portræt af Peder Albrecht. Ukendt kunstner, ca. 1830, Den Gamle By.

Peder Albrecht (født i juli 1770 i Randers, død i februar 1851 i Aarhus, 81 år gammel) var stadsmusikant i Aarhus i perioden 1804-1851, tillige stadskaptajn og chef for Aarhus borgerlige Jægerkorps i over 30 år.

Formodentlig søn af Jockhim Alberts.

Gift den 7. april 1830 med enken Christiane Albrecht, født Kruuse, (ca. 1776-1847). Hun havde fire levende børn fra sit tidligere ægteskab og bragte en datter med ind i det nye pars hjem. Derudover tog familien også en plejedatter til sig, og efter alt at dømme påtog Peder Albrecht sig rollen som sted- og plejefar med kærlighed.

Karriere

Peder Albrecht begyndte sit virke med at være i lære hos stadsmusikant Just Rydiger i Randers. Flere personer fra familien Rydiger var til stede ved hans dåb, så de kendte formodentlig hinanden i forvejen. Efter sin læretid tjente Peder Albrecht i halvandet år som svend hos stadsmusikant Frederik Fischer i Aarhus og fra 1791 hos stadsmusikanten i Horsens.

Da Frederik Fischer døde i 1804, søgte Albrecht det nu ledige embede som stadsmusikant i Aarhus og fik det. Hans stilling indebar, at han mod en afgift til bystyret havde eneret på erhvervsmæssig udøvelse af musik i Aarhus. Desuden skulle han levere musik ved byens festlige lejligheder, eksempelvis for magistraten eller kirken.

I sin første tid som stadsmusikant logerede han ved gørtlermester Friderichsen i Guldsmedgade 2. I 1806 flyttede han sammen med distriktskirurg Ernst Peter Weis i Aarhus' daværende postgård. Senere boede han i Vestergade, Møllestien og på Store Torv ved købmand Koppel. I 1833 flyttede han - nu med sin familie - til Volden 16 og derefter til Mejlgade 10.

Personlighed

En erindring om Peder Albrecht - nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen 'Aarhus i 1840'erne' - beskriver ham som "en udmærket smuk gammel Kjæmpeskikkelse, marcherende i spidsen for Borgermusikken."

En anden overlevering fortæller om Albrecht, at han "var meget musikalsk; han gik omkring ved Juletid og spillede for Børn; han var altid færdig til Spilopper." Spilopperne skulle bl.a. andet have bestået i at være med til at bilde en mand, der spillede på valdhorn, men gjorde det meget dårligt, ind, at han havde bændelorm, og at det betød, at det var farligt for ham at spille valdhorn. Løgnen var nok især troværdig, fordi det hovedsageligt var Albrechts gode ven, lægen Doktor Franck, som førte ordet, og manden stoppede derefter med sin musik.
En anden gang skulle Albrecht have budt sin ven, Ernst Peter Weis, på middag hos klubvært Lorenzo Marzetta. Albrecht ville sørge for, at de fik andesteg, mens Weis skulle medbringe vin. Da Weis tog hjem efter middagen, fortalte hans kone ham, at nogen havde stjålet hendes andrik, og det viste sig, at det var Albrecht, der havde nappet den og dermed både fået mad og drikke af Weis.

Videre liv

Som erindringerne ovenfor fortæller, skulle Peder Albrecht i sine unge dage have været en meget dygtig musiker. Han var tilsyneladende også agtet og vellidt, da mange fik ham til at stå fadder ved deres børns dåb.

På sine ældre dage, begyndte han dog efter alt at dømme at falde af på den, da flere borgere begyndte at udtrykke utilfredshed med hans musikalske præstationer. Alligevel forblev han på posten som Aarhus' stadsmusikant frem til sin død i 1851. Udover at være stadsmusikant havde han også opnået titel som kaptajn, hvilket han sandsynligvis havde gjort gennem sin status som chef for Århus Borgerlige Jægerkorps i 30 år.

Peder Albrecht blev den sidste stadsmusikant i Aarhus, da musikken sammen med byens øvrige erhverv derefter overgik til fri næring, hvilket gjordes endegyldigt med Næringsfrihedsloven i 1857.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Peder_Albrecht_(1770-1851)&oldid=96100"