Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)

Fra AarhusWiki
Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg

Købmand og brændevinsbrænder Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg, medlem af Borgerrepræsentationen 27. januar 1859-1861, og af Aarhus Byråd 14. januar 1869 - 1. januar 1870 og 9. januar 1873 - 31. december 1876. Viceformand 1860-61. Rådmand ca. 1861-68.

Født 31. august 1815 i Aarhus, død 29. november 1883 i Aarhus. Forældre: murermester Laurits Liisberg og hustru Anna Bering. Gift 1. gang 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født 9. februar 1817, død 23. oktober 1852 i Aarhus, datter af apoteker, senere gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk. Gift 2. gang 17 november 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til 1. hustru), født 10. juni 1826, død 11. oktober 1908 i Vejlbykrat, Vejlby sogn, Århus amt.

Krathuset

I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "Krathuset" i Vejlby Krat, som en af de allerførste, der flyttede derud. Det var slet ikke almindeligt at bygge sådanne sommerresidenser. Julie boede som enke på sit landsted "Krathuset" i Risskov og var efter sigende Vejlbys største skatteyder. Det siges at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have i Risskov ved Århus. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede. (Krathuset er i 2018 en del af Taleinstituttet)

Brændevinsfirma i Mejlgade

Lisberg købte i 1847 Mejlgade 67-69, et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning der var i huset og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. Liisberg giftede sig med den tidligere ejers enke, Julie Henriette Rosalie Lassen i 1852. Liisberg drev sit firma sammen med P. Meisner. Efter Meisners død i 1859 drev Liisberg firmaet videre alene.

Studestald på Skovvejen

Liisbergs firma gik godt. I 1850 leverede det 344.000 potter brændevin. Det svaret til det, som byens øvrige brænderier producerede tilsammen. Firmaet solgte ikke kun deres egen varer, de købte også bayersk øl, som de solgte videre i byen. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny staldSkovvejen.

Liisbergs spritfabrik blev med tiden en af landets største. Da aktieselskabet De danske Spritfabrikker blev stiftet i 1881, ønskede de derfor hurtigt at købe Liisbergs fabrik. Dette gjorde de samme år for 375.000 kr. Liisberg døde to år efter. Spritfabrikken blev ved med at ligge i Mejlgade frem til 1920’erne.

Rådmand Liisberg

Liisberg var med i et hav af foreningsbestyrelser. Derudover var Liisberg også aktiv inden for lokalpolitik, hvor han begyndte som nationalliberal men kom mere og mere mod højre, som årene gik.

Fra 1859-1861 var han medlem af Borgerrepræsentationen. Mellem 1860-1861 var han viceformand for Borgerrepræsentationen. Fra 1861-1868 var han rådmand. Han var også medlem af Aarhus Byråd af to omgange, fra 1869-1870 og 1873-1876. Liisberg var også værge for Aarhus Domkirke i en periode.

I dag er Rådmand Liisbergs Gade i Aarhus opkaldt efter Liisberg.

Medlem af eller byens repræsentant i...

  • Brolægningskomiteen 1859
  • Kirkeinspektionen for Domsognet 1859-61
  • Forskønnelseskomiteen 1860-61, 1864-67
  • Hospitalsdirektionen 1862-63, 1866-67
  • Budgetkomiteen 1865
  • Komiteen for vandforsyningen 1867

Litteratur og kilder

  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale
  • Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.
  • Chris Oxholm – Fra bogen ”Slægten Oxholm” af Mette Oxholm og Chris Gade Oxholm Sørensen
Fatal error: The format of the coordinate could not be determined. Parsing failed.