Rådmand Liisbergs Gade
Rådmand Liisbergs Gade er en sidegade til Mejlgade.
Navngivet i 1929 efter købmand og lokalpolitiker Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883). Han var født i Aarhus, hvor han i 1839 etablerede købmandshandel i Mejlgade. Denne blev i 1847 udvidet med et brændevinsbrænderi, der voksede til at blive et af landets største. Hertil opførte han i 1865 Studestalden på Skovvejen 11 for at udnytte bærmen fra brænderiet til opfedning af de opstaldede stude. I 1881 blev fabrikken overtaget af De danske Spritfabrikker. Liisberg blev medlem af borgerrepræsentationen i 1859 og derefter rådmand fra 1861 til 1868, senere byrådsmedlem 1869-1870 og igen 1873-1876. Spritfabrikken nedlagdes i 1920 og overgik til en produkthandel, der brændte i 1928. Herefter blev gaden anlagt og bebygget i løbet af et par år.
Rådmand Liisbergs Gade på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018