Vestergade 51

Vestergade 51

Vestergade 51 med ølbaren Mundhæld. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.

Indlæser kort... {"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"350px","height":"180px","centre":{"text":"","title":"","link":"","lat":56.157377541436084,"lon":10.200355023313524,"icon":""},"title":"","label":"","icon":"","lines":[],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":15,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[{"text":"","title":"","link":"","lat":56.157377541436084,"lon":10.200355023313524,"icon":""}],"imageoverlays":null}

Detaljeret information

Adresse

Adresse Vestergade 51

Historisk husnummer 667

Matrikel nr. 474A, Århus Bygrunde

Tidl. matr. nr. 474

Bygning

Type Etageejendom

Opført 1774

Bevaringsværdi SAVE værdi: 5 (2012) (skala fra 1-9)

Kulturmiljø Vestergadekvarteret

Vestergade 51 er en adresse på Vestergade i Aarhus Midtby.

I midten af 1700-tallet var stedet her ejet af konsumtionsforpagter Ole Christiansen Secher (1740-1779). Konsumtionen, der blev opkrævet ved de syv byporte, blev hvert fjerde år udliciteret ved magistraten, der så valgte en byder/tilbudgiver til at forestå opkrævning og regnskab i den pågældende periode. Det var denne opgave Ole Secher havde vundet for årene 1763 til 1779.

Det var Secher, der i 1771 lod gården nedrive for at bygge nyt. Forhuset var da 18 fag langt. Det nye forhus i bindingsværk var 12 fag langt og i to etager og havde en port i 2 fag. Af overskudstømmeret og noget nyt lod Secher efterfølgende bygge 36 fag lejeboder i Møllegyden (dengang fortsættelsen af Vestergade). Fra 1780 fungerede gården i flere år som et købstadlandbrug med dyr på stalden.

Ejendommen blev i begyndelsen af 1800-tallet brugt som indkvartering for dragoner og som infirmeri. Byen havde indtil 1824 haft et sygehus i Rosensgade 11. På dette tidspunkt blev gården nr. 667 i Vestergade købt i fællesskab af amt og kommune for at blive indrettet til sygehus under betegnelsen "Byens og Distriktets Sygehus".

Efter en ombygning var der plads til 28 senge, i gården var der lighus, vaskehus, tørvehus og et "bindingsværk locum". Personalet bestod af en "sygevogterske" og en tjenestepige. I 1856 fik købstaden sit eget sygehospital i den tidligere realskole i Dynkarken, foranlediget af koleraepidemien i 1853.

Herefter overgik ejendommen til dels at være købmandsgård og dels gæstgiveri. Gården blev i 1856 købt af købmand Frederik Julius Christian Mohr, der ombyggede facaden til grundmur. I 1875 blev stedet indrettet til gæstgivergården Phønix af Chr. Rasmussen. Købmand Anders Peter Sørensen overtog ejendommen i 1876 og fra 1890 blev stedet kaldt Hotel Phønix, og som med skiftende ejer var her frem til 1976, dog de sidste mange år drevet som pensionat.

I en bagbygning lå Aarhus Damp-Sennepsfabrik, som ved etableringen i 1883 oprindelig lå i Vestergade 61 (fra 1910 Vesterport 5), men blev af købmand Frantz Obert Borum (1853-1926) i 1900 flyttet til nr. 51. Allerede fire år senere rejste købmand Borum til København.

I 1920 blev Niels Karup Hovgaard Nielsen (1893-1949) knyttet til hotellet som staldforpagter, og ti år senere overtog han tillige sennepsfabrikationen, og efter hans død blev den videreført af enken indtil 1960, hvor sennepsfabrikken blev afviklet. Aarhus Kommune overtog ejendommen i 1977, og lod bygningerne istandsætte i 1980 ved arkitekt Knud Krøll.

Siden har der været restaurantvirksomhed på stedet under mange forskellige navne, f.eks. Barberen 1980-1998, La Vigna, Marco Polo 2000-2016, AU Vestergade og Vestergade 51 fra 2018 til 2019 og derefter ølbaren Mundhæld.

Vestergade 51 på Aarhusarkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Vestergade 51

Litteratur & kilder

• John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 48
• Leif Dehnits, Kilder til Vestergades ejendomshistorie, Aarhus Wiki