Vestergade 24

Fra AarhusWiki
Vestergade 24, Vestergade 26, Frue Kirkeplads 1
Vestergade24-26.2023-.jpg
Til venstre i billedet Vestergade 24, der er en sidefløj til hovedbygningen mod Frue Kirkeplads. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv, 2023.

Indlæser kort...
Vestergade 24

Detaljeret information
Adresse
Adresse Vestergade 24, Vestergade 26 (tilbygning fra 1979), Frue Kirkeplads 1 (Dansk Kvindesamfunds Hus) Matrikel nr. 581A og 585A, Aarhus Bygrunde
Bygning
Type Etageejendom Opført 1928-29 Arkitekt Stadsarkitekt Frederik Draiby Bygherre Dansk Kvindesamfund
Bevaringsværdi
SAVE værdi: 3 (2012) [1]
(skala fra 1-9)
Kulturmiljø
Købmand Robert Stigaard var blandt de mange købmænd i Aarhus, der hentede brændselstørv i Skaungaards Mose ved Rødkærsbro via et sidespor på linjen Langå – Viborg. Tørv som brændselsenergi kunne lugte fælt, især hvis de indeholdt meget svovl. Tørv ses i dag kun på museer, men var tidligere en almindelig kilde til opvarmning. (Aarhuus Stiftstidende, 5. august 1880).

Vestergade 24 er den sydlige sidefløj til Frue Kirkeplads 1, og sammen med endnu en sidefløj mod nord dannes en markant palæagtig bygning i fire etager. Den er opført i 1928-29 og rummede dengang blandt andet 48 boliger for enlige kvinder i det, der blev kendt som Dansk Kvindesamfunds Hus eller blot Kvindernes Hus.

Stadsmusikanternes hus

Ud til og langs Frue Kirkeplads lå i sin tid et 17 fag langt bindingsværkshus i to etager og opført i egebindingsværk. Dette sted var i første halvdel af 1700-tallet hjemsted for to af byens stadsmusikanter af familien Ræhs, far og søn, begge med fornavnet Martinus. Her boede fra 1713 til 1734 først Martinus Ræhs d.æ. og derefter fra 1734 til 1748 Martinus Ræhs d.y. (1702-1760). Disse musikanter betalte et aftalt beløb til stadens pengekasse mod rettigheder og pligter til udøvelse af musik sammesteds. Martinus Ræhs d.y. efterlod sig 15 sonater som et fint bidrag til musikhistorien.

Herefter kom et par tehandlere til at eje og bebo ejendommen. I 1748 flyttede Christian Knudsen Lind (1704-1771) hertil og drev sin tehandel de næste treogtyve år indtil sin død. Han optog lån til nye bygninger i 1751, som er de 17 fag, der beskrives i 1761 brandtaksationen. Dødsboet blev i 1773 købt af tehandler Isach Johan Goudover (1717-1791), der samme år havde erhvervet borgerskab som købmand. Han var fra en mindre by øst for Amsterdam i Holland. Han blev boende i hjørneejendommen til sin død.

Embedsmænd ...

Der har også boet et par embedsmænd på stedet, nemlig Peder Otto Rosenørn (1778-1828). Han var ejer af ejendommen i to år fra 1811 til 1813, og blev senere udnævnt i 1820 til stiftamtmand over Aarhus Stift. Han solgte i 1813 ejendommen til byfoged Jens Leegaard Schumacher (1770-1829), der samme år blev udnævnt til borgmester i Aarhus og havde dette embede indtil 1818. Herefter flyttede han i 1818 til en stilling som foged på Stensballegaard Birk. Den næste embedsmand var stiftsphysikus Frederik Wilhelm Willemoes (1778-1860), der overtog ejendommen i 1819 og havde den indtil 1837. Han blev udnævnt til stiftsphysikus i 1817 og var det indtil 1844.

... og købmænd

Nu blev den igen købmandsgård, da den i 1837 blev købt af købmand Mads Hansen Ring (1804-1889). Her hos købmand Ring fik den i 1842 nystiftede klub “Harmonien” til huse. Det var en selskabelig forening, der afholdt fire baller om året. Dens medlemmer fandtes især blandt byens jævnere borgerskab, håndværksmestre og småhandlende. Ligeledes her i Harmoniens lokaler blev i 1848 Aarhus Håndværkerforening dannet. Ring havde levet ugift og havde ved sin død midler til at der kunne oprettes en nybygget legatbolig i Nygade 30, der kom til at hedde ”Ringsminde”.

Købmand Robert William Stigaard (1845-1914) lejede sig ind i den store ejendom i 1879, idet han overtog Søren Thomsens forretning og var her indtil 1891. Stigaard var søn af købmand Anders Stigaard i Studsgade og blev i 1879 gift med Hermine Justine Jørgensen. De første avisannoncer omhandler salg af forskellige vægte godkendt af Justervæsenet, hvilket betød at en afvejning var meget nøjagtig. Det var bysbarnet Ole Rømer, der stod i spidsen for at få indført et ensartet mål- og vægtsystem i 1683 i Danmark. Dette justervæsen havde monopol på fremstilling af justeret mål og vægt og kontrollerede jævnligt, at der ikke blev snydt med vægten.

Efter købmandshandelen var der i en snes år en læderhandel ved Manilius Leopold Gottlieb Meier (1855-1917). Han var søn af en garveribestyrer i Viborg og kom til Aarhus i 1886. Fra 1920 og til 1928 var der et sæbemagasin i stueetagen, og fra 1928 blev det til en af “Schous Sæbehus” mange filialer i Aarhus.

Den nye bygning

Den nuværende fire etagers rødstensbygning blev opført 1928-29 efter tegninger af stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966). En bred frontispice tredeler facaden mod Frue Kirkeplads, og desuden afsluttes denne med skrå hjørnefag til sidefløjene langs Vestergade og Nygade. Dertil kommer klassicistiske dekorationer som gesimser og tandsnitfrise langs tagudhænget. Det var Dansk Kvindesamfund, som stod bag projektet, der rummede 48 mindre boliger for enlige, selverhvervende kvinder (derfor også kaldet Kvindernes Hus). Bygningen blev drevet af Dansk Kvindesamfund indtil 1991, hvorefter den overgik til legateje (Holst-legaterne ved Aarhus Universitet).

Der har været restaurant i stueetagen siden bygningen stod færdig i 1930. Den første var Kloster-Kafeen. Restaurant René var navnet fra 1983 til 1996, og derefter kom den til at hedde Restaurant Lotus med servering af kinesiske retter. I efteråret 2023 åbnede kæden Madklubben deres italienske restaurant Lupo her. På hjørnet ligger vinhandlen Pinot Butik og Bar (2019) og mod Vestergade Salon Caspian (2017) og til sidst guldsmeden Trine Wilkens med eget værksted ”to form” (2007).

I forbindelse med den sidste etape af Nygade-saneringen i 1979 blev fløjen ud mod Vestergade forlænget og rundet ind mod den øvrige Nygade-bebyggelse. Med samme højde som Kvindernes Hus ud mod Frue Kirkeplads og samme materialevalg som Vestergade 28-30, der også er fra 1979, blev der skabt sammenhæg mellem de to byggerier. Tilbygningen fik adressen Vestergade 26, men har indgang fra Nygade-siden.

Øvrige restauranter i Vestergade 24

  • Kvindernes Køkken/Kloster-Kaféen (1930-1945).
  • Restaurant Klostergården ved Georg Østergaard Andersen (1945-1983).
  • Restaurant René ved René Knudsen (1983-1996)
  • 1996: Restaurant Lotus ved Chan A. Quach.
  • Kilde: John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 50

Vestergade 24 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Vestergade_24-26

Litteratur og kilder

Henvisninger