Vestergade 49
| Vestergade 49
|
 LYN-Fabrikken åbnede i baghuset til Vestergade 49 i 2022. Foto: Dann Bjarke Jensen, 2024. Aarhus Stadsarkiv.
|
Detaljeret information
|
Adresse
|
Adresse Vestergade 49 | Matrikel nr. 473, Aarhus Bygrunde | Bygning
|
Type Etageejendom | Opført 1761 | Ombygget 1991 |
|
Bevaringsværdi
|
Kulturmiljø Vestergadekvarteret
|
Vestergade 49 er en adresse i Vestergade i det centrale Aarhus med en købmandsgård, hvor talrige købmænd har afløst hinanden.
Lige siden den første registrering af stedet i 1761 har den ene købmand afløst den anden indtil tiden mellem de to verdenskrige. Oprindelig lå der langs med gaden et 16 fag bindingsværk forhus i to etager. Det var en stor rummelig købmandsgård med både første og anden baggård. Ved arv efter sin mor, der døde i 1763, overtog Laurits Westergaard (1716-1774) gården. Han var født i Aarhus og i en sen alder erhvervede han i 1764 borgerskab som købmand og handlede især med korn, tømmer og grove varer.
Næste købmand var Terchild Fogh (1748-1816), der var født i Testrup i Mårslet Sogn. Han erhvervede i 1774 borgerskab som købmand. Året efter giftede han sig med Karen Olufsdatter, og sammen fik de fire døtre. Den tredje datter, Kirstine Fogh, blev i 1806 gift med landinspektør Johannes Dahl fra Aarhus Mølle.
Annoncer i avisen fortæller om udenlandske varer i butikken: "Hollandsk Ost, engelsk Hvedemeel og Soya i Bouteiller, er til billigste Priser at bekomme hos T. Fogh paa Vestergade." (Aarhuus Stiftstidende, 1. marts 1797).
Købmand efter købmand
Ved årsskiftet 1816 synes Fogh ikke han magter købmandshandelen mere og annoncerer gården til salg. Fire måneder senere døde han, og hans arvinger skulle nu sælge gården.
Først i 1825 lykkedes det at få den solgt til købmand Jens Jensen Schmidt (1789-1874). Han var købmandssøn, født i Aarhus og tog i 1810 borgerskab som købmand. Han blev gift i 1816 med Ane Joanne Hansen fra København. Efter nogle mislykkede investeringer kom han i 1823 til Vestergade 56.
To år efter flyttede han til den anden side af gaden, til nr. 49 og drev her en almindelig købmandshandel. Da han solgte forretningen i 1837 flyttede han først til Mejlgade og efter nogle år til Frederiksgade 34. Her slog han på sine ældre dage på fremstilling af stearinlys som lysestøber.
De jødiske købmænd, brødrene Nathan og Magnus Lazarus købte gården i 1837 og to år efter omsatte de facademuren til gaden i grundmur. Det skulle vise sig at det var en midlertidig kapitalanbringelse, for fire år senere blev ejendommen solgt igen.
Edwin Rahr rykker ind
Straks efter at Edwin Rahr i november 1841 havde erhvervet sig borgerskab som købmand, indgik han kompagniskab med en anden købmand. Samme måned blev købmandsgården i nr. 49 overtaget af Ingwersen & Rahr, der åbnede en handel med alle slags varer. De kom begge fra Vejle amt. Charles Bunnick Ingwersen (1817-1885) var fra Viufgård og Edwin Friedleif Rahr (1815-1905) kom fra godset Haraldskær.
Allerede i 1843 skiltes deres veje. Rahr overtog Ingwersens andel og fortsatte virksomheden i Vestergade. Ingwersen valgte først at flytte til Horsens som købmand og i 1859 flyttede han videre til København med sin familie. I slutningen af 1840’erne begyndte Rahr en omstilling af virksomheden. Han så muligheder i at specialisere sig i jernvarer.
Da der blev en mulighed for at komme tættere på havnen i Mindegade, flyttede han dertil i 1856. Her voksede virksomheden sig stor, og Rahr blev en af byens matadorer. I 1962 flyttede firmaet ud af byen til Ryvej i Brabrand Nord, hvor det i 1971 blev overtaget af Randersfirmaet S.C. Sørensen, men allerede i 1973 blev bygningerne overtaget af Provinsbanken og blev til det man senere kendte som Danske Banks Datacenter. I 1963 blev Ryvej ændret til Edwin Rahrs Vej.
Grovvarehandler og galleri
Købmand Ludvig Vilhelm Palle Koch (1833-1912) overtog ejendommen i 1866. Han var søn af en gartner på Ledreborg Gods vest for Roskilde. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1858 og havde sin første forretning i Mejlgade. I 1860 etablerede han sammen med købmand Niels Stoustrup købmandshandel her i ejendommen.
Fra 1867 videreførte Koch selv forretningen. I første omgang som en blandet købmandshandel for siden at blive mere specialiseret. I slutningen af 1880’erne overlod han butikken til andre købmænd for at slå sig på handel med grovfoder til dyr. Fra 1891 blev arbejdsformidling det vigtigste, og han oprettede et fæstekontor og fik byrådets bevilling i 1894 som stadsfæstemand, og var dette det næste tiår.
Med købmand Julius Rasmussen fra 1906 og til Jens Christensen fra 1912 blev det grovvarehandel der kom til at præge den gamle købmandsgård og i 1917 tilhørte stedet A/S Korn- og Foderstofkompagniet, som benyttede de gamle store magasiner i baggården.
Grosserer Lauritz Christian Boisen købte i 1942 ejendommen og lod i 1949 nogle af de sydligste bagbygninger nedrive. Efter tegninger af arkitekt Per Kyed Jensen (1932-2013), Odense, blev der opført en moderne tre-etagers industribygning, der skulle fungere, som det man i dag kalder en erhvervspark. Her kunne man leje sig ind for kortere eller længere tid. Eksempelvis har Aarhus Possementfabrik A/S ved Knud-Erik Gloggengieser (1908-1985) haft til huse her i en kortere periode fra 1961. Peter Bjerregaard havde danseskole her fra 1953 til 1960.
Bodil Billeskov Bøving havde i 1978 etableret galleri nord for Skjoldelev i en tætbebyggelse af gårde og huse, der hedder Hummeluhre og opkaldt efter dette sted blev det til Galleri Hummeluhre. Det flyttede i 1989 hertil Vestergade for at komme tættere på sine kunder og var her det næste tiår frem til 2002. Galleriet har været et springbræt for mange kunstnere.
I 2002 blev stedet købt af murermester Ole K. Villumsen, Risskov, som siden løbende renoveret på ejendommen. Siden 2002 har en del af huset heddet LYN-Fabrikken, og det var en af de første caféer i Aarhus, hvor der var plads til at sidde og læse eller arbejde, mens man nød en kop kaffe med tilhørende friskbagt surdejsbolle.
Vestergade 49 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits, Kilder til Vestergades ejendomshistorie, Aarhus Wiki
