Nathan Lazarus (1805-1846)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Lille Torv set mod Vestergade og Guldsmedgade. I midten står Lazarus' gård, der blev revet ned i 1898. Hammerschmidt Foto, 1895, Aarhus Stadsarkiv.
Nathan Lazarus' gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. Gravstenen er så forvitret, at man ikke længere kan se, hvad der står. Nathan Lazarus har deler gravsten med sin hustru, Sabine Lazarus f. Wilnau.
Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Nathan Lazarus var en jødisk købmand i Aarhus, hvor han først havde forretning på Immervad 1 og senere på Lille Torv 6.

Født i Viborg den 14. oktober 1805, død i Aarhus den 18. oktober 1846.

Søn af Birgitte Lazarus og Lazarus Isaach, købmand i Viborg.

Gift med Sabine Lazarus f. Wilnau.

Forretning i Aarhus

Nathan Lazarus kom til Aarhus i 1835, hvor han oprettede en manufakturhandel på Lille Torv i bygningen, der i dag har adressen Immervad 1. Her handlede han med modeartikler og tekstiler i alskens materialer og kulører. Han kom til at bo over for sin et år yngre lillebror, Magnus Lazarus, der havde åbnet sin egen manufakturhandel på Lille Torv 6 allerede to år forinden. Her konkurrerede de to brødre om kunderne med stort set ens vareudvalg.

I 1837 slog de imidlertid deres forretninger sammen. De kaldte deres nye virksomhed ”N. & M. Lazarus” og placerede den i broderens store købmandsgård.

Ved siden af manufakturhandelen åbnede de også en kolonialhandel på adressen. Kolonialhandelen solgte varer hjembragt fra udlandet, eksempelvis the fra Asien, norske og flamske spegesild, humle fra Tyskland, oste fra Schweiz eller cognac fra Holland. I 1839 købte og renoverede de en gård i Vestergade 49, som de efterfølgende udlejede til beboelse og skabte endnu en indtægtskilde.

Familie og offentligt liv

I gården på Lille Torv 6 boede begge brødre sammen med hver deres familier og deres mor, Birgitte Lazarus, som de forsørgede. I en periode havde de også Nathan Lazarus' svigermor boende hos sig.

Nathan Lazarus og hans hustru fik tre børn: sønnen Ludvig Nathan i 1836, datteren Edel Rosalia i 1839 og sønnen Sally Wilnau i 1844. Sally døde dog allerede året efter, kun syv måneder og fire dage gammel. Han blev begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads.

Omkring 1840 blev Nathan Lazarus forstander for den mosaiske menighed i Aarhus, hvilket satte ham i centrum i det jødiske mindretal i byen.

Død og eftermæle

Nathan Lazarus døde den 18. oktober 1846 efter syv ugers sygeleje, kun 42 år gammel. Han blev begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads. Allerede året efter fik han selskab af sin hustru, da hun døde den 1. december 1847. Det efterlod parrets børn forældreløse, men de kom i pleje ved Nathan Lazarus' bror.

Ulykken ramte dog familien igen i 1855, hvor Nathan Lazarus' ældste søn, Ludvig Nathan, døde af tuberkulose den 14. oktober. Den eneste levende efterkommer af Nathan Lazarus var dermed datteren Edel Rosalia. Hendes skæbne kendes ikke. Det ser dog ud til, at hun har levet et langt liv, da en Edel Lazarus fra Aarhus i 1870 er inddraget i en sag ved Landretten. Sagen omhandlede, hvem der var de rigtige arvinger hendes morbror Marcus Wilnau. Ydermere var hun med til at annoncere sin kusine, Johanne Lazarus', død i 1897. Da hun på dette tidspunkt stadig havde sit pigenavn, Lazarus, var hun formodentlig ikke blevet gift.

Efter Nathan Lazarus' død kørte broderen virksomheden videre under samme navn, N. & M. Lazarus, og med stor succes. I 1870'erne var han ligefrem en af Aarhus største skatteydere og dermed også en af de rigeste borgere i byen. Således kom Nathan Lazarus’ navn til fortsat at indgå i en af byens store virksomheder og forblev i folks bevidsthed helt frem til 1879, hvor forretningen på Lille Torv blev solgt. I mange år herefter gik gården dog fortsat under navnet "Lazarus' gård".

Se også

Nathan Lazarus på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Nathan Lazarus

Litteratur og kilder