Sabine Lazarus (1813-1847)

Fra AarhusWiki
Sabine Lazarus' gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved Musikhusparken. Gravstenen er så forvitret, at man ikke længere kan se, hvad der står på den. Sabine Lazarus har deler gravsten med sin hustru, Nathan Lazarus.
Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Sabine Lazarus f. Wilnau - også bare kaldt Bine Lazarus - var en del af det jødiske mindretal i Aarhus i 1800-tallet.

Født den 03. juni 1813 i Nyborg, død den 1. december 1847 i Aarhus.

Formodentlig datter af Salomon Israel Wilnau.

Gift med Nathan Lazarus.

Livet i Aarhus

Sabine Lazarus kom formodentlig til Aarhus i 1835, da hendes mand, Nathan Lazarus, flyttede til byen for at åbne en manufakturhandel på Immervad 1. Her boede de også privat og blev dermed nære naboer til Sabine Lazarus' svoger, Magnus Lazarus, og hans familie. Svogeren var flyttet ind på Lille Torv 6 to år tidligere, hvor han ligeledes drev en manufakturhandel, så man kan forestille sig, at der har været konkurrence mellem familierne.

I 1837 slog Nathan og Magnus Lazarus imidlertid deres forretninger sammen og kaldte deres nye virksomhed ”N. & M. Lazarus”. Den blev placeret i Magnus Lazarus' store købmandsgård, og her kom de to familier til at bo sammen. Desuden boede Sabine Lazarus' mor og svigermor en overgang i samme bygning.

Familie

Efter flytningen til Aarhus fik Sabine og Nathan Lazarus deres tre børn: sønnen Ludvig Nathan i 1836, datteren Edel Rosalia i 1839 og sønnen Sally Wilnau i 1844. Sally døde dog allerede året efter, kun syv måneder og fire dage gammel.

Nathan Lazarus døde den 18. oktober 1846, og Sabine Lazarus blev dermed efterladt med to små børn. Kun godt et år senere døde hun også, og børnene blev taget i pleje af svogeren og hans kone. Ulykken ramte dog familien igen i 1855, hvor Sabine Lazarus' ældste søn, Ludvig Nathan, døde af tuberkulose den 14. oktober. Den eneste levende efterkommer af Sabine Lazarus var dermed datteren, Edel Rosalia. Hendes skæbne kendes ikke. Det ser dog ud til, at hun har levet et langt liv, da en Edel Lazarus fra Aarhus i 1870 var inddraget i en sag ved Landretten. Sagen omhandlede, hvem der var de rigtige arvinger efter en mand ved navn Marcus Wilnau, der altså kunne være en slægtning fra moderens side.

Død og eftermæle

Sabine Lazarus fik en del omtale i avisen, efter hun døde den 1. december 1847. Den 8. december var der to annoncer om hende, der næsten fyldte en halv side i en kun otte siders udgave af Aarhus Stiftstidende. Den første annonce var et digt med overskriften "Bine Lazarus föd Wilnau, den 6te December 1847":

Et Aar henrandt... da fra sin lyse Bolig
Din Ægtefælle kalder Dig...
Som Seraphklang fra andre Regioner
Det længselsfuld i Nattens Stilhed toner:
"O! elskte Viv, o kom til mig!
Hos Din Toloved' vil Du sove rolig!"
Og Stemmen tang... men Englen blidt berörte
Dig sagte med sin kolde Haand...
Da endt Din Kummer var, endt var Din Smerte!
Et Suk endnu!... I Döden brast Dit Hjerte!
Og löst fra Verdens tunge Baand
Til lyse Stjerners Hjem Dig Englen förte.
Det er fuldendt!... Nu ved Din Nathan's Side
Du hviler under Jordens Muld...
Fra Graven vi med taarefyldte Öie
See op til Dig, Du Styrer i det Höie,
Vor Tro til Dig er tillidsfuld,
Den er vor Tröst i jordisk Sorg og Qvide!"

Den anden annonce er en endnu længere tekst bestående af først et digt og derefter følger - som overskriften på annoncen fortæller - "Tanker ved Madam Bine Lazarus föd Wilnau's Grav". I annoncen bliver Sabine Lazarus kaldt både kærlig og from, og den beskriver, at hun var højt elsket blandt venner og familie.

Sabine Lazarus blev begravet på Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård, der ligger ud til Frederiks Allé i hjørnet af Musikhusparken.

Litteratur og kilder