Vestergade 39
Vestergade 39
|
Hjørneejendommen Vestergade 39. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|
Detaljeret information
|
Adresse
|
Adresse Vestergade 39 | Matrikel nr. 469B, Aarhus Bygrunde | Bygning
|
Type Etageejendom | Opført 1876 | Arkitekt Carl Lange | Bygherre Jacob Wilhelm Woel (1837-1910) |
|
Bevaringsværdi
|
Kulturmiljø Vestergadekvarteret
|
Vestergade 39 er en adresse på Vestergade i det centrale Aarhus. På adressen er der opført en tre etager høj hjørneejendom med front til Vestergade og Møllegade (tidl. Garvergyde). Den opførte bygning dækker også over adressen Møllegade 15. På stedet lå en ældre gavlhusbygning, da købmand Jacob Wilhelm Woel (1837-1910) i 1876 stod bag opførelsen af den tidstypiske bygning i nyrenæssance-stil.
Det var klædevæver Johan Gotfrid Wilde (1710-1788), der ejede bygningen i midten af 1700-tallet. Dengang var det en to etagers bindingsværksbygning med 8 fag til Vestergade og 9 fag til Møllegade. Han ejede denne ejendom og naboejendommen nr. 41 fra 1755 til 1763. Det var også i dette tidsrum at dele af bygningerne blev indrettet til manufakturhus eller arbejdsanstalt.
Herefter kom gården først til kobbersmed Søren Pedersen Høvring og derefter til Jens Schmidt med samme næring. Næste håndværker blev en feldbereder, en der forarbejder skind. Feldbereder Peder Jørgensen Thrane (1769-1832) var født i Aarhus. Han tog borgerskab i 1805 og overtog ejendommen i 1807. Han ejede ejendommen til 1827.
Ny bygning
I 1827 flyttede fynboen Knud Petersen Egense hertil fra Fiskergade. Samme år havde han erhvervet borgerskab som ølbrygger og brændevinsbrænder og drev desuden stedet som værtshus. En snes år senere var der kommet en “keglestue” til. Efter en mellemhandel ved kammerråd Niels Erichsen blev den gamle ejendom købt af købmand Jacob Wilhelm Woel. Han boede da i Vestergade 31 og købte i 1875 ejendommen og lod den straks nedrive.
Han fik arkitekt Carl Christian Eduard Lange (1828-1900) til at tegne den nye tre etagers ejendom i en tidstypisk nyrenæssance-stil. Gæstgiver A. Sørensen lejede nogle lokaler i 1876 og indrettede gæstgiveri med keglebane. Et år senere gik købmand Woel fallit og stedet blev overtaget af murermester Niels Jensen.
Da han ved århundredskiftet sælger igen, kommer ejendommen herefter på nye hænder og med skiftende småforretninger i stueetagen. I 1908 købte købmand Søren Peter Valdemar Jensen (1876-1955), der var født i Grenaa, stedet. I en periode blev der handlet fisk, således var fiskehandler Anton Frederik Jensen her med Aarhus Fiskehus fra 1939 til 1948.
Mahler med Beaujolais Nouveau
Fra 1976 kom Café Mahler, som fra 1986 blev til Restaurant Mahler. I 1979 blev der foretaget en tilbageførelse af stuefacaden for restauratør Lars C. Frederiksen ved arkitekt Torben Overgaard.
Café Mahler og en dertil hørende vinhandel var fra 1979 drevet af hollænderen Lucas de Jong, som samme år var med til at introducere Beaujolais Nouveau-arrangementerne, hvor man racede ny rødvin fra Frankrig til smilets by. Vinhandlen havde indgang i Møllegade.
Han solgte i 1986 sin restaurant og flyttede med familien til deres nybyggede hotel i Alsace. Fra 1994 var navnet Restaurant Rio Grande, som varede til 1999. Herefter var navnet La Forchetta frem til 2018, da stedet blev til Fratelli Pizzeria.
Oversigt over virksomheder
Vestergade 39 har især fra midten af 1900-tallet haft en lang række virksomheder tilknyttet.
1947-1950: Varebørsen I/S.
1950-1952: Uldjyden v. Sigurd Bjørn.
1953-1971: Damefrisør, Salon Hollywood (v. Karen Laursen).
1967-1974: Udstillingslokale for Ørum Møbler A/S.
1976-1986: Café Mahler.
1986-1994: Restaurant Mahler.
1994-1999: Restaurant Rio Grande.
1999-2018: Restaurant La Forchetta.
2018-2019: Restaurant Le Méditerranée.
2019: Restaurant Andiamo - Italian Steakhouse.
2019-: Fratelli Pizzeria.
Vestergade 39 på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Den indre by Århus, 1984
- "Populært Trøjborg-pizzeria åbner nyt spisested i Aarhus". 09-08-2019. https://smagaarhus.dk/fratelli-vestergade-aarhus/
- Leif Dehnits, Kilder til Vestergades ejendomshistorie, Aarhus Wiki