Vestergade 21
| Vestergade 21
|
 Vestergade 21 kaldet Skt. Nikolaigården, 2022. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.
|
Vestergade 21
|
Detaljeret information
|
Adresse
|
Adresse Vestergade 21 | Matrikel nr. 401C, Aarhus Bygrunde | Bygning
|
Type Etageejendom | Opført 1550 |
|
Bevaringsværdi
|
Kulturmiljø
|
Vestergade 21 er en adresse i Vestergade i Aarhus, hvor der ligger en af byens ældste bevarede ejendomme. Den stammer fra 1550, og fungerer i dag som sognegård for Vor Frue Sogn under navnet Skt. Nikolaigården.
Forbygningen omfattede ved den første brandtaksation i 1761 kun ni fag bindingsværk, hvorimod sidelængen langs med Møllestien var på ikke mindre end 25 fag. Efter at rådmand Mogens Michelsen Blach i 1764 havde købt ejendommen, lod han de to bygninger ændre, så de omtrent fik det nuværende udseende på henholdsvis 14 og 10 fag.
Forlængelsen langs Møllestien blev senere solgt fra ejendommen og udstykket i mindre småhuse, som nu er borte. Efter mange år som en patricierejendom begyndte forfaldet i 1930'erne [2].
Tidligste beskrivelse
Der har gennem tiderne været mange forskellige erhverv i bygningerne. Den tidligste beskrivelse af bygningen fra 1761 nævner bagermester Jacob Stillings enke som ejer. Jacob Stilling kom fra Holsten og havde i 1759 erhvervet borgerskab som bagermester. Han døde imidlertid allerede i maj samme år, kun 32 år gammel. Efter købmand Mogens Michelsen Black købte ejendommen i 1764, ændrede han den således, at der blev 14 fag to etager til Vestergade og 21 fag sidehus i to etager langs Møllestien. Bindingsværket var uden det almindelige stokværksfremspring.
Den næste ejer af stedet var vice-rådmand Lorentz Peder Risom (1737-1803). Gift i 1775 efter Kgl. Bevillingsbrev med Birgitte Marie Høstmark, datter af tidligere ejer af Vestergade 11. Han var samme år blevet udnævnt til rådmand og blev beskikket som måler og vejer i Aarhus i 1781. Risom solgte i 1797 ejendommen og flyttede til Mejlgade 63.
Godsejerinden rykker ind
Godsejerinde på hovedgården Skaføgaard, Anne Jørgensdatter Mørch Behr (1754-1827), der var blevet enke ved sin mands død i 1786, forestod driften af godset til 1797, hvorefter hun flyttede til Aarhus. Grundens forhus blev ”anseelig forbedret”, inden hun flyttede ind med tre børn. To af døtrene blev efter hinanden gift med pastor Johan Christian Hahn (fra 1811 i Brabrand), først Margrethe og derefter Elisabeth.
Da Anne Mørch Behr i 1815 solgte ejendommen til major Julius Høegh-Guldberg (1779-1861), flyttede hun til Studsgade, hvor hun døde i 1827. Pastor Hahns søster blev i 1805 gift med Julius Høegh-Guldberg. Han købte i 1815 enkesædet for året efter at sælge boligen til stiftamtmand Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824), som var stiftamtmand over Aarhus Stift fra 1804 til 1820.
Han var gift med tidligere stiftamtmand Ove Høegh-Guldbergs datter Juliane Marie. Han havde arvet baroniet Vilhelmsborg efter sin far, og i 1805 tilkøbte han godset Marselisborg. Han døde i 1824 i hjemmet på Moesgård. Herefter flyttede enkebaronessen ind i forhuset i Vestergade.
Guldsmede og farvere
Ved auktion i 1826 blev ejendommen i Vestergade overtaget af guldsmed Christian Frederik Høegh (1794-1853), som kom til Aarhus fra Kolding og erhvervede sig borgerskab i 1819. Først boede han i Badstuegade, men flyttede i 1820 til Vestergade. Ved auktion i 1826 overtog han denne gård. Høegh var valgt til borgerrepræsentationen, fra foråret 1838 til udgangen af 1840.
Han blev i 1840 anklaget for at have lukket flere kreaturer på græsning i bymarken, end han var berettiget til, hvorfor han idømtes en mulkt på 6 Rigsbankdaler. Han frikendes senere ved landsoverretten i Viborg. Han udlejer i 1837 nogle af lokalerne til farver Claus Laurits Waarsøe (1808-1885), der fire år efter købte hele ejendommen. Guldsmed Høegh flyttede til Klostergade i 1845 og året efter ses en skiftebehandling af fallitbo omtalt i avisen. Efter et par års sygdom døde han i 1853.
Omkring midten af 1800-tallet blev ejendommen til en farvergård af navn. Farver Waarsøe havde i 1841 købt ejendommen, men gjorde mest i at udleje lejligheder og lokaler. I 1844 flyttede arkitekten Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888) ind, efter han havde været i Norge for at deltage i genopbygningen af Trondheim efter den store bybrand i 1841. Waarsøe solgte i 1855 ejendommen, men blev boende og anlagde i 1856 en vatfabrik som fremstillede vattæpper. I 1870 opgav han vatfabrikken og rejste til Maribo, hvor han boede til sin død i 1885.
Fra let industri til tung
I 1868 blev ejendommen købt af mekaniker og jernstøber Christen Jensen (1837-1922). Her opbyggede han et jernstøberi og maskinværksted, der fremstillede støbegods og maskiner til land- og mejeribrug. Han fik tilnavnet ”kanonsmeden” fordi han på et tidspunkt forærede Krigsministeriet i København en kanon, han selv havde støbt. Det var hans forestilling, at man kunne lave den slags, ligesom man støber kakkelovnsrør. Ingen i Krigsministeriet turde dog fyre kanonen af.
I 1892 valgte han at specialisere produktionen, hvilket skulle få stor betydning for virksomheden, idet han satsede på fremstilling af brodsøm og hesteskosøm. Danmarks Hesteskosømfabrik var den første her i landet til at lave disse specialsøm. Han havde gode evner som opfinder og udtog mange patenter.
Jernstøber Jensen havde ikke glemt at fremstille støbegods. Han leverede 1910 støbejernet til broen over Aarhus Å i Vestergade. Han støbte de søjler og rækværker, der bærer solgryllerne og byvåbnene, som også kom fra støberiet. Christen Jensen tog aktivt del i byens offentlige liv. Han var medlem af Aarhus Byråd fra 1894 til 1899. Han indtog formandsposten for Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane fra 1903 til 1922. Han blev i 1911 hædret med titlen etatsråd.
Fra terror-rede til sognegård
Herefter blev ejendommen genstand for investeringshandler de næste fyrre år, og der kom efterfølgende forskellige håndværk, der lejede sig ind i lokalerne, så som børstenbinder Erik Halgreen Rasmussen, glarmester Carl G. Knage, gørtler Robinson Andersen, nogle snedkerværksteder og Fabrikken ”Vulcan” ved papirhandler Vilhelm Binzer (1885-1965). Sidstnævnte havde en yngre bror Victor Emanuel, der ikke klarede den spanske syge og døde i december 1918. Han var prokurist i farens papirfirma.
I 1934 kom malerfirmaet Valdemar Hansen hertil. Børstenbinder J. Peter Lund flyttede i 1937 fra naboen i nr. 19 og hertil med sin butik og værksted. Begge disse firmaer havde blandt sine ansatte folk, der under Anden Verdenskrig blev indrulleret i den tyske terrororganisation Schalburgkorpset og sidenhen i Petergruppen. Det drejede sig om Kai Henning Bothildsen Nielsen ansat i malerfirmaet og Robert Lund, søn af børstenbinder Lund. De blev begge i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen dødsdømt og henrettet.
Ejendommen stod i mange år uden at blive vedligeholdt og var genstand for stor diskussion. I 1961 overtog Aarhus Kommune ejendommen med henblik på nedrivning, men i 1969 købte Vor Frue Sogns Menighedsråd den. Menighedsrådet lod i 1971-72 foretage en omfattende renovering af arkitekt Aage Kristensen med et velgennemført resultat. I 2021 rev man de sidste rester af jernstøberiet ned for at gøre plads til nybyggede mødelokaler. De føjer sig smukt til de ældre bygninger.
Vestergade 21 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits, Kilder til Vestergades ejendomshistorie, Aarhus Wiki
- Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920
- Kommuneatlas Aarhus, 1997-2012
