Vestergade 29

Fra AarhusWiki
Vestergade 29
000202025 l.jpg
Vestergade 29. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

Indlæser kort...

Detaljeret information
Adresse
Adresse Vestergade 29 Sogn Aarhus Domsogn Matrikel nr. 454B, Aarhus Bygrunde
Bygning
Navn SCHMALFELD Opført 1821 Ombygget 1990 Arkitekt Peter Svane Quist

Vestergade 29 er en adresse på med en fredet ejendom Vestergade i Aarhus Midtby.

Forhuset blev opført for tobaksfabrikant Peder Funder i 1821, efter at han året før havde erhvervet gården. Arkitekten bag bygningen antages at være Peter Svane Quist.

I 1870 blev ejendommen og tobaksfabrikken opkøbt af Schmalfelds Tobaksskompagni.

Sidelængen langs Grønnegade er formentlig ældre og fra starten af 1700-tallet. Oprindeligt var det en del af en 22 fag lang bindingsværksbygning, hvoraf de ti sydligste fag brændte i 1880. Den nedbrændte del blev erstattet af en industribygning i gule mursten med støbejernsvinduer.

De to bygninger blev restaureret i 1977 for Aarhus Kommune og herefter flyttede Aarhus Kunstakademi ind i bygningerne.

Lysthuse og havestuer

Ejendommen var i sidste halvdel af 1700-tallet ejet af købmand Peder Thyrrisen Bøggild (1709-1791), som var født i Ans Kro. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1741 og købte i 1745 Vestergade 29. Han varetog forskellige opgaver for byens magistrat og han blev valgt til eligeret borger i 1753 og var det frem til 1758.

I 1780’erne fik han opført et lysthus i købmandsgårdens have. Det var tre fag kvadratisk i bindingsværk og teglhængt. Lysthuset blev nedtaget og flyttet i 1912, og står i dag i modificeret udgave i Borgmestergårdens have i Den Gamle By.

I begyndelsen af 1800-tallet var der fem andre lysthuse alene i Vestergade. I brandtaksationerne dukker de foruden nr. 29 op i nr. 3, 9, 11 og 21. Når man ikke havde megen plads til lysthave kunne man da altid lave en ’Haugestue’ ud fra eller i tilknytning til eksisterende bygninger optil haven. Havestuer fandt man i nr. 31, 39, 48 og 49. I nr. 29 var der en overgang både havestue og lysthus.

Ejet af bedemænd og justitsråd

Ved arv i 1792 overgik ejendommen til sønnen købmand Thyrrie Pedersen Bøggild. Der var 11 fag egebindingsværk i to etager til Vestergade og langs Grønnegade (Vestre Møllesti) var 21 fag ligeledes egebindingsværk i to etager. Da Thyrrie døde i 1838 var det som graver og bedemand.

I 1804 blev gården overtaget af justitsråd Mouritz Hansen Gleerup (1737-1829), som havde den til 1820. Han var født i Aalborg. Han var en yngre broder til Frederik Christian Gleerup (1728-1783), der var borgmester i Aarhus fra 1762 til sin død.

Gården kom ved auktion til købmand Peder Thomasen Funder (1773-1829). Han var født i Aarhus som søn af en købmand. Funder tog nok borgerskab som købmand i 1801, men det blev som tobaksfabrikant han især var virksom og skabte grundlaget for byens største tobaksvirksomhed. Af andre samtidige større tobaksfabrikanter kan nævnes Peder Grarup i Mejlgade 55 og Hartvig Phillip Ree henne i Vestergade nr. 11. Han lod forhuset ombygge ved bygmester Peter Svane Quist, der i 1821 opførte et smukt empirehus med et afrundet hushjørne.

Tobaksfabrik

Annonce bragt 19. Oktober 1874 i Århus Stiftstidende med teksten "’Drenge og Piger fra 10 Aars Alderen kunne strax faae stadig vellønnet Beskjæftigelse paa J.E. Schmalfelds og den Funderske Tobaksfabrik.
Annonce bragt i Århus Stiftstidende 19. Oktober 1874. Annoncen søgte om drenge til at arbejde om formiddagen, da drengene kun gik i skole om eftermiddagen.

Funder var valgt til eligeret borger fra 1815 og var det til sin død. Virksomheden blev overtaget af sønnen tobaksfabrikant Thomas Pedersen Funder (1804-1860), der senere blev deputeret til Stænderforsamlingen, kongevalgt medlem af den grundlovgivende Rigsdag og kancelliråd. Det var Funders røgtobakker, især typerne ’Jomfru-Tobak’ og ’Anker-Tobak’, der var populære. Efter hans død forsøgte enken, Henriette Judithe Funder, at videreføre virksomheden. Et intermezzo ved premierløjtnant Iver Peder Theodor Quistgaard (1830-1910) lykkedes ikke.

Jacob Ernst Schmalfeld (1820-1918) havde i 1846 etableret en tobaksfabrik på Store Torv 15 med skrå- og røgtobakproduktion, og tillige cigarproduktion, hvilket var nyt i Aarhus. Han købte sig i 1870 ind i den Funderske fabrik for derefter i 1875 at overtage den helt.

Da fabrikken ved Store Torv blev ramt af ildebrand i 1881, valgte Schmalfeld at samle og flytte produktionen til den større virksomhed i Vestergade. Samme måned blev fabrikken her hærget af en større ildebrand. Han fik arkitekt Vilhelm Carl Puck til at lave tegninger til genrejsning af de gamle dele og en ny fabrik i gule sten mod syd.

Schmalfeld omdannede i 1899 virksomheden til et aktieselskab, først med Vilhelm Thuesen som direktør, og derefter i 1925 efterfulgt af sønnen, Kai Thuesen. En overgang var halvdelen af de ansatte store børn.

I 1971 blev Schmalfelds virksomhed overtaget af Skandinavisk Tobakskompagni, der umiddelbart stoppede produktionen, og dermed var det århusianske tobakseventyr i Vestergade forbi.

Kunstakademi

Bygningskomplekset i Vestergade har siden 1971 huset Aarhus Kunstakademi, der blev etableret 1963 i Studsgade. Aarhus Kommune købte ejendommen i 1974 og istandsatte de to hjørnebygninger i 1977. Disse var blevet fredet i 1924.

Vestergade 29 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Vestergade 29

Litteratur & kilder