Vestergade 48

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Butiksfacader i Teatergaarden i Vestergade 48. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.

Vestergade 48 er en adresse, der er inddelt i underadresserne A-M og ligger på Vestergade i Aarhus Midtby.

På adressen ligger i dag et større bygningskompleks. Forhuset ud til Vestergade blev tegnet af P. Jensen og opført for købmand Jens Jørgensen (1838-1913) i 1889-1890. De to sidebygninger blev ligeledes opført for Jens Jørgensen, dog allerede i 1875 og 1879. Bygningen nordligst i gården, der er et vinkelanlæg, blev opført for Good Templar Ordnen i 1907-1908 og er tegnet af arkitekt Thorkel Møller.

Det ældste Vestergade 48

Selvom Vestergade 48 ligger meget centralt, befinder adressen sig uden for den ældste del af bymidten. Vestergade blev dog bebygget så tidligt som i 900-tallet, men hvornår, de første bygninger blev opført på Vestergade 48's matrikel, er ikke til at vide. Kortmateriale viser dog, at stedet må have været bebygget i 1600-tallet og formodentlig også tidligere.

Før husnummersystemet i 1869 ændredes til det, vi har i dag, havde Vestergade 48 nr. 630 og lå på matrikel nr. 510.

Af skøde- og panteprotokollerne fra 1683-1693 fremgår det, at adressen på dette tidspunkt var delt op i to særskilte adresser. På den ene lå en gård med have, der var beboet af Peder Jacobsen, som sandsynligvis var bonde. I den anden del boede kapellan ved Vor Frue Kirke Erich Jacobsen Møller. I årtiet, som skøde- og panteprotokollen dækker over, skiftede begge steder ejere til hhv. Johanne Christensdatter og Helle Svendsdatter, der måske var enker efter de to førstnævnte.

De næste spor efter bygningens historie stammer fra 1760'erne. Her bestod stedet ligeledes af to opdelte adresser. På den ene lå avlsmand Peder Lydrichsen Andreasens (1701-1764) gård, der målte syv fag, og på den anden lå avlsmand og købmand Daniel Thyrrisen Bøggilds (1723-1788) gård på 11 fag. I 1768 gik Peder Lyrichsens gård til Joen Pedersen, der samme år solgte den til Daniel Thyrrisen Bøggild. Han kunne dermed samle de to steder til ét, hvormed han fik en stor grund, der omtrent svarer til nutidens Vestergade 48. Han begyndte dog at leje den ene del ud til præsteenken, Dorthea Olsen Kopp (1724-1800).

I 1785-1787 overgik gårdene til kommerceråd Peder Thyrrisen Bøggild (1709-1791), som var Daniel Thyrrisen Bøggilds bror. Overdragelsen skyldtes antageligt, at Daniel Thyrrisen Bøggilds blev syg, da han døde kort tid senere. Peder Thyrrisen Bøggild delte igen adressen i to og solgte dem senest i 1787. Den del, som Dorothea Olesen Kopp havde boet i, blev købt af hende selv, mens den anden blev solgt til købmand Mathias Ræmisch (1749-1814).

I slutningen af 1780'erne solgte Mathias Ræmisch sin gård til købmand Rasmus Andersen Framlev, og i 1799 solgte Dorothea Olesen Kopp sin gård til købmand Engelbrecht Wahl (1760-1825). Under de ejere gik ejendommene ind i 1800-tallet.

En 1800-tals handelsgård

Begge gårde forblev at være i Rasmus Andersen Framlevs og Engelbrecht Wahls eje frem til 1810'erne, hvor de blev solgt til den samme mand, købmand Peter Kaarsberg Galthen (1770-1830). Dermed blev de to gårde igennem lagt sammen til én stor. I 1825 overgik denne gård til købmand Niels Schoubye (1785-1865), der beholdte den frem til 1848.

Niels Schoubye havde som dreng været i lære hos den succesfulde købmand Peder Larsen Schmidt (1758-1823) i Aarhus. Han var derfor godt klædt på, da han i 1825 købte gården i Vestergade og indrettede en såkaldt produkthandel, hvilket vil sige en forretning med opkøb af bøndernes korn og smør. Til dette formål kunne gården ikke have haft en bedre placering, da oplandsbønderne, der boede vest for Aarhus, skulle gennem Vestergade, når de ville ind på byens torve for at handle med deres varer. På vejen havde de dermed en oplagt mulighed for først at tage forbi Niels Schoubye, som ville købe deres korn og smør. Til gengæld kunne han sælge dem varer, som han havde skaffet fra forskellige producenter og købmænd i byen, såsom brændevin, tobak, isenkram, kolonialvarer og meget andet. Disse varer, der var fremstillet i eller importeret til Aarhus, kunne bønderne nemlig ikke få fingrene i uden for byen.

Niels Schoubye blev en velstående og agtet borger i Aarhus, men deltog ikke meget i forenings- eller selskabslivet. En årrække var han dog medlem af fattigkommissionen og værge for Vor Frue Kirke. Han skulle have været en godhjertet og generøs mand, der gerne delte ud af sine midler. Han trak sig tilbage fra sin forretning allerede som 63-årig i 1848, hvor han flyttede til en ejendom i Møllestien og levede der som particulier. Vestergade 48 solgte han til sin nevø, købmand Jens Schestedt Schoubye (1821-1889), der tidligere havde været lærling og derefter handelsbetjent hos ham.

I 1878 solgte Jens Schestedt Schoubye ejendommen til købmand Jens Jørgensen (1838-1913), der fik opført de bygninger, som i dag ligger på adressen, og grundlagde Landmandshotellet deri. Da Jens Jørgensen døde i 1913, overtog hans søn, grosserer R.L. Jørgensen, ejendommen.

Restaurationer i Vestergade 48

Ud over Landmandshotellet rummede bygningerne på Vestergade 48 også beboelseslejligheder, balsal, foredragssal og udstillingslokale, og her blev blandt andet arrangeret boksekampe og faglige møder. Eksempelvis lyder en annonce i Aarhus Stiftstidende i 1926 således: "Stort Bal for Arbejdernes Idrætsklubs Støtteafdeling i "Landmandshotellet", Vestergade 48. Jazz-Orkester. De 10 første Damer gratis Adgang".

Teatergaarden

Når man går fra Vestergade og ind i baggården til Vestergade 48, er det svært at overse, at der over portåbningen dertil står: "TEATERGAARDEN". Dette navn stammer fra Landmandshotellets store sal med scene, der blandt andet blev brugt til teater, hovedsageligt dilettantforestillinger. Den blev også brugt til andre arrangementer som fester, baller og koncerter, som man fik adgang til via en billetluge uden for salen.

Når man kom ind, blev man mødt af en indretning, der tilsyneladende mest bar præg af scenens teaterfunktionen. Salen var nemlig dekoreret, som man forestiller sig en gammeldags teatersal med nummererede stolerækker, balkoner, loger, store lysekroner og flotte vægmalerier. Det skulle efter sigende have været en af byens største og flotteste sale.

Scenen blev drevet af ”Selskabsforeningen Fremtiden” og skulle have været hjem for Lyren og Aarhus Sangforening.

Teatersalen eksisterede stadig i 1910’erne, men hvornår den præcis lukkede herefter er ikke sikkert. Formodentlig var det samtidig med Landmandshotellet i 1932. Herefter blev salen brugt som møbellager.

Vestergade 48 på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94545

Litteratur og kilder