Peder Thomasen Funder (1773-1829)

Fra AarhusWiki

Peder Thomasen Funder - eller bare Peder Funder - (født den 12. januar 1773 i Aarhus, død den 2. februar 1829) var købmand, tobaksfabrikant og eligeret borger i Aarhus.

Han var søn af købmand Thomas Pedersen Funder (født i ca. 1731) og hustru Anne Jørgensdatter (ca. 1738-1806).

Gift med Karen Rindom (1779-).

Opvækst

Peder Funder blev født og voksede op i Aarhus. Hans far var oprindeligt fra Funder Sogn, hvor deres efternavn sandsynligvis stammer fra. Han fik borgerskab i Aarhus i "smaat Købmandskab undtagen Alenkram" i 1767 og giftede sig den 6. april samme år med Anne Jørgensdatter i Vor Frue Kirke. De slog sig ned i en gård på Tangen 8, der i dag er en del af Klostertorvet. Gården var en forholdsvis stor gård og lå på en matrikel, der strakte sig hele vejen tilbage til Klostergade, hvor den i dag ville have haft adressen, Klostergade 35.

Herefter ses de også boende i 1787 sammen med deres tre børn, Giertrud på 17 år (ca. 1750-1809), Peder på 14 år og Jørgen Christian på 11 år. Inden for de næste to år døde faderen, og moderen fik lov at sidde i uskiftet bo og føre sin mands forretning videre, så hun kunne forsørge sine endnu umyndige børn. I sin forretning solgte hun bl.a. hollandske oste.

Købmand og fabriksejer

Peder Funder fulgte i sine forældres fodspor og fik borgerskab som købmand til "Handel uden Alenkram" i Aarhus den 2. marts 1801. Dette år boede han i en gård på hjørnet af Rosensgade og Volden, der havde adresserne Rosensgade 38 og Volden 8. Her boede han sammen med sin hustru, Karen Rindom, og fire tjenestefolk. Desuden lejede han en mindre lejlighed i sin gård ud til forskellige lejere, blandt andet kantor Johannes Kabell.

Peder Funder opstartede også en tobaksfabrik, der blev en indbringende beskæftigelse for ham. Han ser i det hele taget ud til at have haft succes med sine forretninger, da han senere ses som en forholdsvis velhavende mand, der donerede ikke så få penge til velgørenhed, eksempelvis Fattigkommissionen. Fattigvæsnets arbejde har tilsyneladende også haft hans personlige interesse, eftersom han senere blev fattigvæsensforstander.

I 1820 købte han justitsråd Mourits Gleerups gård for 3520 rigsbanksdaler sølv, hvilket var en klækkelig sum. Gården lå i Vestergade 29 på hjørnet til Vestre Møllesti 2. Her boede han resten af sine dage, hvorefter hans søn, Thomas Pedersen Funder, arvede gården.

Først i 1823 flyttede Peder Funder både sit private hjem og sit udsalg fra sin tobaksfabrik til sin nye gård i Vestergade. I hans tidligere gård på Rosensgade vedblev en anden købmand, Joh. Helt, dog at føre en kolonialforretning, der blandt andet solgte Funders tobaksvarer. Funders tobaksfabrik blev i 1824 anset som den betydeligste af de tre, der lå i byen.

Tobaksfejde

Den 2. november 1819 var Peder Funder offentligt ude med riven, da han annoncerede i Aarhus Stiftstidende, at han havde erfaret "at der er i Omløb et Slags ussel gemeen Tobak, der paa en meget skuffende maade fører et Billede, lig den paa min bekiendte Jomfru Tobak, allene med nogen Forandring i Runddelen, hvor der i Midten istedet for Funder staae Vanden; saa, for at forekomme, at Ingen derved lettigen vildledes og bedrages, finder jeg mig foreløbigen beføiet til denne Bekiendtgiørelse."

Det var dog ikke hvem som helst, han pludselig fik beskyldt for svindel og dårlige produkter. Det viste sig nemlig at være storkøbmand Hartvig Philip Rées virksomhed, Rée & Comp., der forholdsvist roligt besvarede og afviste anklagen i en avisannonce den 13. november. Her skrev de blandt andet: "Denne Tobak sælges her offentlig af os, som indestaar for den, som for godt forsvarlig Kiøbmands-Gods og i Forhold til Prisen af fortrinlig Godhed."

Mere hørtes ikke til sagen i halvanden måned, men den 1. januar 1820 indrykkede Funder igen en annonce. Denne gang bekendtgjorde han, at han nu havde ændret udseendet af sin tobaks emballage, "For derhos saavidt muligt at forebygge at Ingen formedelst paa ankede Lighed imellem Stemplerne der saare let kunde drage Følger efter sig, til Skade for min Fabriks Rygte - skal vorde vildledt eller skuffet".

Dermed fik han igen sværtet Rée & Comp.'s produkter til. Det næste svar fra Rée & Comp. blev da også knap så pænt som det første. Den 4. januar indrykkede de en annonce, hvor de kaldte Funders beskyldninger noget "vås". Samtidig tilkendegav de, at de med fornøjelse ville mødes med ham for at tale om sagen og sagtens kunne forsvare deres handlinger, "da disse paa ingen Maade er lovstridige, og allermindst gaaet ud paa, at skade noget Menneske." Til dette knyttede de om Funder: "Hvad hans gjentagne ubesindige Udtryk angaaer, saa bære disse noksom præg af Ignorence, idet han uden mindste Beviis eller foregaaende bedømmelse søger at kaste en Skygge paa vort Navn og Rygte, som egentlig falder tilbage paa ham selv, og saaledes finde saadan Fremfærd aldeles under vor Værdighed til at saggive ham derfor."

Denne udmelding blev Funder meget fornærmet over og skrev i en annonce den 11. januar, at han ikke ville svare tilbage i lige "saa lave og grove Udtryk, som de have tilladt sig mod mig, saadanne som sielden bruges af dem, der have en god Sag, eller af Mænd som forlange at være ansete som værdige blandt deres Medborgere". Dernæst erklærede han det under sin værdighed at besvare fornærmelserne, og annoncen blev da også den sidste i fejden. Hvem der gik derfra som vinderen er ikke til at sige, men både Funder og Rée & Comp. med Hartvig Philip Rée i spidsen klarede sig forrygende godt resten af deres karrierer.

Død og eftermæle

Peder Funder døde den 2. februar 1829 efter otte dages sygeleje med såkaldt "nervefeber". Allerede dagen efter annoncerede Aarhus Stiftstidende nyheden og skrev, at byen dermed havde mistet "en af sine agtværdigste Borgere".

Få dage senere annoncerede Funders enke også de sørgelige nyheder med ordene:

"Købmand og eligeret Borger P. Funder henslumrede Mandagen d. 2. Februar, efter en 8te Dages Nervefeber, i sit 57. Aar, blid og rolig i Dødens Favn. Han var en kjærlig Ægtefælle, en øm og elskelig Fader. Hans Sjeldne Retskaffenhed og Borgersind ville bevare hans Minde, iblandt hans Medborgere, ligesom hans Kjærlighed til os dybt har indpræget det i vore Hjerter. Med Veemod bekjendtgør vi dette for hans efterlevende Venner, idet vi frabede os paa det indstændigste enhver Bevidnelse af deres Sorg.
Aarhuus, d. 3. Februar 1829
Karen sal. Funder Th. Funder
f. Rindom"

Peder Funder blev begravet på den nu nedlagte Søndre Kirkegård. Enken overtog efterfølgende tobaksfabrikken.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Peder_Thomasen_Funder_(1773-1829)&oldid=96203"