Vestergade 3

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Vestergade 3. Den gamle ejendom husede bl.a. Jacobs barBQ, som blev en institution inden for restaurantbranchen i byen. Fotograf: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.

Vestergade 3 er en af de mest centrale adresser på Vestergade og rummer udover forbygningen med facade ud til Vestergade, der blot har adressen Vestergade 3, flere bagbygninger med adresser fra Vestergade 3A-3D.

Den nuværende bygning på Vestergade 3 blev opført omkring år 1750 som en toetages købmandsgård i bindingsværk. Matriklens historie rækker dog meget længere tilbage i tiden, og det kan formodes, at den var bebygget så tidligt som i 900-tallet, hvor området begyndte at blive taget i brug. På dette tidspunkt lå Vestergade uden for byens voldanlæg, men var den vigtigste gade ind og ud af byen i vest.

I forbindelse med en omfattende renovering af Vestergade 3 foretog Moesgaard Museum flere udgravninger på matriklen i foråret 2003. Her blev der fundet ældre kulturlag fra tidlig middelalder omkring 1000-1100-tallet, som bestod af stolpehuller, en træsat brønd, muligvis rester af en smedje samt endnu en formodet brønd.

Helligåndsklostret

Helligåndsklostret lå lige uden for Borgporten ved Lille Torv, omtrent på samme område som Magasin ligger i dag - og dermed lige i nærheden af Vestergade 3. Hvornår det blev grundlagt er uvist, men det er sandsynligt, at det har været omkring sidste del af 1200-tallet. Kirkegården forblev derefter i brug frem til ca. 1541.

I forbindelse med ovennævnte udgravning af Vestergade 3, fandt arkæologer fra Moesgaard Museum rester fra det middelalderlige Helligåndshus i form af seks begravelser, formodentlig fra Helligåndsklostrets kirkegård. Disse blev lokaliseret i kælderen til ejendommens vestlige fløj. Ud over skeletter i de seks begravelser fandt man otte enkelte knogler fra andre individer.

I gården til Vestergade 3 fandtes ikke spor efter begravelser, men her opdagede man i stedet fundamenter og gulve fra Helligåndsklostrets hospitalsbygninger.

Købmands- og borgmestergård

Det tyder på, at der har været aktivitet på matriklen ved Vestergade 3 mellem dens anvendelse som kirkegård og opførelsen af den nuværende bygning på adressen i 1750. Blandt andet har man fundet levn efter en brønd, der blev tilkastet i 1600-1700-tallet, og skriftlige kilder beretter, at den sydlige del af matriklen var "Stykke Jord i den Hellig Aands Have" i 1683-1693. Derudover var matriklen tilsyneladende inddelt i små bidder, der tilhørte forskellige borgere. I hvert fald lå der flere småboder og samt en gård på grunden. Gården var "Kiersten Langballes Gaard med Fruchthauge" og blev tilsyneladende solgt til borgmester Michel Michelsen Malling. Det er muligt, at matriklens formodede opdelinger på dette tidspunkt blev lagt sammen og udelukkende beboet af borgmesteren.

I 1752 var gården beboet af Maren Olufsdatter Kjærsgaard og hendes søn, Ole Kjærsgaard. Senere overgik gården til købmand Oluf Kiersgaard (1717-1762), der tilsyneladende var en slægtning til de førnævnte. Det var formodentlig ved hans død i 1762 at gården blev overtaget af købmand Johannes Christensen Høst (1731-1802). Af folketællinger fra 1787 kan man se, at Høst boede der sammen med hans kone, Bodil Marie Henningsen, samt hendes søn fra første ægteskab, deres to fælles børn, tre logerende og to skolediciple.

I 1785 solgte Johannes Christensen Høst Vestergade 3 til borgmester og hospitalsforstander Niels Rohde, som i 1796 solgte den videre til kammerherre og amtmand Casper Wilhelm Munthe von Morgenstierne. At først en borgmester og derefter en amtmand fandt Vestergade 3 en passende bolig fortæller, at gården har været af en vis kaliber og størrelse. I folketællingen fra 1801 kan man da også se, at Morgenstiernes husholdning rummede ikke mindre end 24 personer. Ud over Morgenstierne selv og hans kone, boede deres 10 børn og hele 12 tjenestefolk af forskellige slags på matriklen.

Gæstgiveri, farveri og bolig for velhavende enker

I 1806 solgte Morgenstierne sin gård til gæstgiver Ludvig Bruun, der i 1809 solgte den videre til gæstgiver Jens Dahl Ahrentsen. I 1814 blev den igen solgt videre, denne gang til gæstgiver Peter Juncher, som i 1822 solgte den til farver Niels Frederik Jahnsen (1768-1828). Gården var tilsyneladende velegnet som farvergård, da grunden i 1800-tallet strakte sig fra Vestergade og helt ned til Aarhus Å, og byen skulle bruge åens vand til deres produktioner. Desuden var Niels Frederik Jahnsen en betydningsfuld herre, da han var en del af de eligerede borgere i Aarhus.

Da Niels Frederik Jahnsen døde i 1828 overtog hans enke, Else Hillerup Nissen, Vestergade 3. Da hun døde i 1835 gik gården videre til farver Anders Rasmus Jahnsen (1800-1860), der formodentlig var deres søn. Han havde imidlertid sin egen større farvergård på hjørnet mellem Frederiksgade og Fiskergade, hvor han valgte at blive boende. Tilsyneladende beholdte han alligevel gården i Vestergade 3, men lod først sin moster, Ane Cathrine Rugaard f. Nissen, flytte ind på adressen. I folketællingen fra 1840 kan man se hende boende på adressen, hvor hun levede af sin formue. På dette tidspunkt var hun en 69-årig enke og havde en stor husholdning med adskillige tjenestefolk og logerende militærfolk. Inden 1845 flyttede Rugaard til en større gård i Frederiksgade 38-42, hvorefter søstrene Wilhelmine og Charlotte Hauch tog bolig i Vestergade 3. De levede ligeledes af deres midler, som formodentlig ikke var små.

"et af de livligste og meest befærdede Steder i Byen"

I slutningen af 1840'erne blev det tid for Anders Rasmus Jahnsen at sælge Vestergade 3. Køberen var købmand Hendrik Carl Liisberg, men han ønskede at blive boende i sit hjem i Frederiksgade og i stedet leje Vestergade 3 ud. Derfor indrykkede han følgende annonce i Aarhus Stiftstidende:

"I Gaarden Nr. 646 paa Vestergade, lige ved Torvet, paa et af de livligste og meest befærdede Steder i Byen, kan til October Flyttetid erholdes tilleie, enten samlet eller seperat:
A. I Stue-Etagen en Boutikleilighed best. af:
en Sal til Gaden paa 4 Fag, 10 Al. bred, et Værelse bag samme i Gaarden 4 Fag, 3½ Al. bredt, et Værelse ved Siden af Salen til Gaden, 1½ Fag, med gibsede Lofter, store Boutiksvinduer 4 Al. höie, et stort Pakloft.
B. I 1ste Sals-Etage en Beboelses-Leilighed, bestaaende af:
en Sal til Gaden paa 4 Fag, en dito til dito paa 3 dito, en Spisestue til Gaarden paa 3 dito, et Soveværelse til dito paa 3 dito, alle med gibsede Lofter og malede eller tapetserede, Kjökken 2 Fag, Spisekammer 2 Fag, Pigekammer 1 Fag, Loftsplads til Brændsel, egen Trappeopgang fra Porten af, samt Adgang til Vaskerhuus og Rulle; i Værelserne til Gaden blive nye store Vinduer indsatte og dobbelte Flöidöre i alle Værelserne.
Liebhavere behage at henvende sig til Eieren,
Kbmd. H. C. Liisberg paa Frederiksgade."

Det lykkedes Liisberg at leje beboelsespladsen ud til en yngre, velhavende enke med navnet Andrea Nicoline Risum f. Hellmann, men senere samme år valgte han selv at indrette en forretning i butikslokalerne. Her beskæftigede han sig især med indkøb af korn og tømmer. Kun få år senere flyttede han selv ind i boligen og begyndte at leje forretningslokaler ud til forskellige erhvervsdrivende. Blandt andet åbnede købmand J.C. Staun en klædehandel i Vestergade 3 i september 1855, og kun få dage senere startede P. Packness en mode- og manufakturhandel sammesteds.

I 1856 forsøgte H.C. Liisberg igen at leje beboelsespladsen i Vestergade 3 ud. Denne gang averterede han blandt andet med, at de bestod af "7 Større og mindre Værelser med Gasledning og Lamper" og at det kunne aftales, at hans "smukke til Aaen grændsende Have og Havestue" kunne følge med i prisen. Inden 1860 var han flyttet til en gård ved Spanien, mens hele seks familier på i alt 41 personer, i stedet havde taget bolig i Vestergade 3. De fleste af husfædrene i disse familier var knyttet til handel og erhverv i ejendommen.

I 1863 døde H.C. Liisberg pludseligt, og Vestergade 3 samt flere andre ejendomme, som Liisberg ejede i byen, overgik til hans enke, Julie Liisberg f. Hald. Nogle fik hun afhændet, men hun valgte at beholde gården i Vestergade frem til 1876, hvor hun solgte den til vinhandler Carl Ferdinand Schaarup, der havde haft forretning på adressen siden 1850.

Matriklens brønde

Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matriklerne mellem Vestergade, Lille Torv, Immervad og Aarhus Å. Til højre for matrikel nr. 393, hvor Vestergade 3 ligger i dag, kan man se en lille bæk løbe mellem Vestergade og Aarhus å. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 2.

På Vestergade 3 ligger i dag en bemærkelsesværdig stor brønd, der er hele seks meter i bredden og dermed adskiller sig ud fra almindelige brønde i Aarhus' historie. Brønden er desuden seks meter dyb og har et klart vandspejl på op til tre meter.

Som allerede beskrevet har der været brønde på matriklen lige så længe, som den har været i brug. Arkæologiske undersøgelser har vist, at der omkring 1000-1100 tallet lå en træsat brønd - måske endda to. Desuden er der fundet levn efter en brønd, der blev sløjfet i 1600-1700-tallet. Det var dog ikke slut med brønde på matriklen. I en avisannonce fra 1809, hvor ejeren af Vestergade 3 beskriver sin ejendom grundigt i et forsøg på at sælge den, skriver han, at man i købet får: "overflødig godt Vand i de to i Gaarden værende Brønde, som er forsynet med gode nye Pompetræer og Redskaber".

De mange brønde tegner et billede af en vandholdig undergrund, hvilket yderligere understøttes af, at der lige øst for matriklen lå en lille bæk. Bækken startede mellem Vestergade 1 og Lille Torv 1-3 ud mod torvet og løb ned mod Aarhus Å. Efter at have passeret Vestergade 1, der var en forholdsvis lille grund, stødte bækken op mod Vestergade 3's matrikel og fulgte denne resten af vejen til åen. Formodentlig udsprang bækken fra et sted længere mod nord, men dens beliggenhed stemmer godt overens med områdets tidligere vådområdekarakter.

Vestergade 3 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Vestergade 3

Litteratur og kilder