Jens Dahl Ahrentzen

Fra AarhusWiki

Jens Dahl Ahrentzen var gæstgiver i Aarhus og i en periode den eneste, der havde bevilling til at drive herberg i byen.

Gift med Elisabeth Marie Ahrentzen.

Jens Dahl Ahrentzen kom formodentlig til Aarhus omkring 1809, hvor han købte Vestergade 3 af gæstgiver Ludvig Brun. Her startede Ahrentzen sin egen gæstgivervirksomhed og skabte sig et navn i byen.

Den 25. september 1812 blev Ahrentzen tildelt kongelig bevilling til "at holde Giestgiverie i hans Eiendomsgaard i Aarhuus". I den forbindelse annoncerede han en detaljeret om sit virke i en annonce i Aarhus Stiftstidende, hvor han skrev:

"Endelig; - i Kraft af det mig nu tilstaaende Privilegium - seer jeg mig istand til, for mine uden-indenlands Venner og Bekiendtere, ligesom og for de Reisende, som hidtil, ukiendt og uvidende om, hvor de under deres Ophold i Aarhuus imodtages og beværtes uden utidig og uforsvarlig Indvending, samt for andre Reisende fra Omegnen, herved offf. at bekiendtg: At jeg i min Gaard paa Vestergade ved Torvet imodtager og til forventende tilfredshed vil opvarte og beværte alle og enhver, som meldt, efter stand, Vilkaar og Tiderne, saa vel muligt. Da ingen af Byens Indvaanere hidtil i de 3 aar jeg har afgivet mig med at gieste Reisende, eiheller fremdeles, saalænge jeg agter at fortsætte samme, har havt eller klage over, at jeg har gjort mindste Indgreb i nogen Mands Næringsbrug eller Rettighed, saa skylder man mig (det jeg ventes er billigt) ikke under nogen slags paaskud eller Undtagelse at skade mig paa nogen Maade eller gjøre mig Forfang og Indgreb i denne min Næring og Levebrød, da jeg som Privilligeret og berettiget i Medhold af ant Privilegeum og de Kongelige Anordninger, kiender og skal vide at afhielpe ved Øvrighedens Hielp, i mødende Tilfælde at Leilighed ikke hos mig gives, den Forlegenhed og Mangel paa Logie, som Tilfældigviis muligt nu og da kunne indtræffe; Ligesom jeg og ved Lovens Tvangsmidler nødsages at sætte Grænse for Alle og Enhver som tillader sig imod min Rettidighed og Villie at tage imod nogen som er eller kan ansees som Reisende, da ved Misbrug intet ordentlig Giestgiverie kan bestaae og de Reisende saa ofte geraade i Forlegenhed.
Ahrentzen"

Allerede den 27. november samme år, indrykkede han en påmindelse om hans privilegiers omfang og begrænsninger for andre med ordene:

"For at forebygge enhver Incommodite for Reisende, mig selv og mit Huus, tiener til behagelig Efterretning og Advarsel at jeg ikke imodtager eller beværter andre uden Reisende og saadanne som disse nu og da maatte indbyde til Giest for deres Regning.
Giestgivergaarden i Aarhuus, d. 26. Novbr. 1812
Ahrentzen"

Alligevel var det ikke alle, der rettede sig efter reglerne, og i januar 1813 kunne Ahrentzen sagsøge købmand Engelbrecht Wahl for at have "herbergeret Reisende" i modstrid med Ahrentzens gæstgiverprivilegium. Wahl blev idømt en bøde på 20 Rdr. til Aarhus bys fattigkasse samt en erstatning af sagens omkostninger på 30 Rdr. Herefter blev Ahrentzen genstand for hån i aviserne, bl.a. da Wahl i august samme år kunne annoncere, at han nu også havde fået bevilling til at drive gæstgiveri med en sarkatisk tilføjelse om, at folk kunne være forvissede om, at han ikke ville "indvikle dem i Rettergangsretter for reene Ubetydeligheder".

Ahrentzen havde altså fået skabt sig en fjende i Wahl og blev offentligt udstillet, men hvor meget, det reelt betød for ham, er svært at sige. Han havde flere betydningsfulde venner og bekendte blandt borgerskabet i Aarhus, bl.a. byfoged Jens Schumacher, læge Ernst Peter Weis, købmændene Peder Larsen Schmidt, og Harboe Meulengracht, apoteker Theodor Køster, vinhandler Frantz Fulling, kaptajn Peder Albrecht, så helt galt er det formodentlig ikke gået ham. Alligevel begyndte han i juni 1813 at forsøge at sælge eller udleje sin gæstgivergård, hvilket måske kan tyde på, at pusten var blevet taget ud af ham eller hans virksomhed. Det pludselige ønske om at afhænde Vestergade 3 kunne dog også skyldes sygdom, for i februar 1814 annoncerede han, at han på grund af svageligt helbred og planen om at skifte næringsvej stadig ønskede at sælge. Denne gang lykkedes det, og gården blev købt af gæstgiver Peter Juncher.

Litteratur og kilder