Smedens Bro
Smedens Bro krydser Aarhus Å og forbinder Janus la Cours Gade og Vestergade med Thorvaldsensgade. Broen blev indviet 3. august 1911. Den var blevet nødvendig, efter at Vestergade i 1910 var blevet ført igennem på den østlige side af Vester Allé. Broen blev bygget af entreprenør, klejnsmed og etatsråd Hans Peter Jensen (1831-1914), og flere ønskede, at han også skulle lægge navn til broen. Beslutningen faldt dog på "Smedens Bro", men som det blev bemærket i byrådet, var det "et udmærket navn, også fordi det mindede om den mand, der tænkes på".
Broens indvielse
Smedens Bro blev indviet med taler og hyldest af Hans Peter Jensen og derefter bl.a. af Ulkjær, der var repræsentant for beboerne i Vestergade. Efterfølgende var festmiddag i Håndværkerforeningen, arrangeret af næringsdrivende og grundejerforeningen.
Om den forestående indvielse skrev Aarhuus Stiftstidende d. 3 august 1911:
- "En Højtidelighed i Aften. Naar Domkirkeuhret i Aften sender sine seks rungende Slag ud over Byen, vil der paa den nye Bro over Aaen ved Vestergades Forlængelse være samlet en lille Skare Mænd, i hvis Midte man vil kunde finde den nyudnævnte Vestergade-Etatsraad, Fabrikant Jensen. Etatsraaden vil med et Par velvalgte Ord erklære, at nu er den nye Bro aaben for Færdsel, hvorefter der fra Forsamlingen vil blive rettet en Tak til Hr. Jensen for hans store Arbejde og Offervillighed med Hensyn til Broen. Hvorpaa man vil gaa ned i Haandværkerforeningen og spise Indvielsesmiddagen med mange Taler."
Broen gav adgang til Hammelbanen
Daværende justitsråd Jensen, der i 1911 blev etatsråd, havde lovet beboerne på Vestergade en bro, så de kunne få adgang til Hammelbanen. Jensen havde allerede nogle år forinden fremlagt en plan for byrådet om en bro i forlængelse af Vestergade. Dengang stemte byrådet dog imod, da de mente, at planen var for primitiv i sin udformning. Da Jensen i 1910 fremlagde en ny plan, blev den stemt igennem, og projektet kunne gå i gang.
Arkitekttegninger af broen viser, at der var planer for, hvordan sporvogne skulle køre hen over broen og fortsætte ud ad Vester Allé. I byrådet blev der behandlet forskellige forslag til, hvordan denne linje kunne placeres, og hvor man skulle have stoppesteder. Ingen af forslagene blev dog modtaget godt, og i sidste ende blev denne sporvognslinje aldrig anlagt.
Direktøren for Aarhus Trælasthandel, Gerhard Stilling (søn af Jens Marius Stilling, placeret ved det nærliggende Vesterbro Torv var en stor støtte af projektet og leverede en del af kapitalen til at få broen bygget. Mølleejer Ernst August Weis (1848-1912) bakkede også op om projektet, som han afgav et stykke jord til. Weis stod derudover for at anlægge kloakrør og gasledninger i jorden. Aarhus Trælasthandel havde sikkert en stor interesse i oprettelsen af broen, da der således var en lettere adgang til Hammelbanen fra deres trælager. Broen, der oprindeligt førte direkte ind til Aarhus Trælasthandel, er i dag omgivet af boligkvarterer.
I opløbet blev der foretaget ændringer, hvor man nedjusterede broens størrelse fra 20 tons til 15. Da den stod færdig, blev der udført en test af broens bæreevne ved at lade to damptromler køre hen over den. Man målte, at broen gav sig 1 millimeter, hvilket var inden for den godkendte ramme, og der kunne endelig blive åbnet for offentlig adgang.
Da broen stod færdig, opstod stor uenighed om, hvad den skulle hedde. Kvarterets beboere og Bestyrelsen for Foreningen af Grundejere og Næringsdrivende på Vesterbro anmodede om, at den nye bro skulle blive opkaldt efter etatsråd Hans Peter Jensen og dermed få navnet "Etatsråd Jensens Bro". Det skulle den hedde i betragtning af etatsrådens støtte til broens opførelse. Udvalget For Byens Udvidelse og Bebyggelse syntes til gengæld ikke om navnet og foreslog i stedet "Smedens Bro".
I Aarhus Stiftstidende den 7. marts 1913 kunne man læse om den debat, der havde været i byrådet. Her citerede man nogle af de personer, der var for og imod de to navne. Mikael Johansen var blandt andet fortaler for, at broen skulle opkaldes efter Hans Peter Jensen. Avisen skrev: "Mikael Johansen syntes ikke godt, man kunde finde et grimmere Navn end Smedens Bro". Han mente, at man hellere måtte opfylde beboernes ønske: "Hvorfor kunde man ikke ligesaa godt give en Bro Titel som en Mand". Jens Christian Møller fandt det derimod "ikke rigtigt at give en Bro Titel, da man jo ingen Gader havde med Titel". Møller mente, at man måtte gå med "Smedens Bro", som, udvalget havde ment, var et pænt navn. Han argumenterede desuden for, at Hans Peter Jensen vist heller ikke selv havde noget imod at blive kaldt smed, "men satte snarest en Ære deri".
Navnet "Smedens Bro" blev vedtaget med 9 stemmer for.
Broens udsmykning og konstruktion
Smedens Bro er en smuk og karakteristisk bro, men den er tungt konstrueret, da det oprindeligt var planen, at der skulle placeres en sporvognslinje hen over broen. Broens bredde kan sandsynligvis også tilskrives den plan, samt at den skulle samle to veje, Janus la Cours Gade og Vestergade, i den ene ende. Broen har tidligere været belagt med fliser, men er i dag brolagt med brosten. Brostenene er lagt i et mønster, hvor man med lysere sten har formet bølger, der driver i samme retning som åen. Langs siderne af broen er der opsat et hvidmalet gitter. Rækværket løfter sig op og buer ud i begge sider for at give plads til byens våben, som er farvelagt med røde og blå farver. Broen har desuden en interessant detalje i sin udsmykning. På fire piller, der på hver sin side bærer rækværket, sidder en person med et underligt udseende.
Den skidende solgrylle
Personen på de hvide stolper i hver ende af broen ser ud til at sidde på hug, og det ligner mest af alt, at han er ved at forrette sin nødtørft. Han har nogle store, lange ører, et par uhyggeligt tomme øjne og et mærkeligt forvredet ansigt. Det bliver debatteret, hvad denne person skal forestille, men det er formentlig en solgrylle. Solgryllen er et sindbillede på solen, der står i zenit på himlen ved sommersolhverv. Solen skulle efter sigende stå stille i lige så lang tid, som det tager solgryllen at "komme af" med det, han skal.
Se også
Kulturmiljøer ved vandet
|
WaVE Kulturarvsområde
Smedens Bro er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet. |
Litteratur og kilder
- Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller, 26. maj 1910, 19. oktober 1911, 6. marts 1913
- Århus Stiftstidende
- 3. aug. 1911
- 4. aug. 1911
- 28. sept. 1911
- 20 okt. 1911
- 15. maj 1914
- 7. marts 1913, s.4
- Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009
- Århus - Dengang og nu, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1971
.png){kind=link}