Broer over Aarhus Å (oversigtskort)

Fra AarhusWiki
Fodgængerbro tværs over Åboulevarden og Aarhus Å v. Vester Allé. I baggrunden ses Slusebroen. Foto: Phillip Fangel, 30-05-2020.

Broerne over Aarhus Å

I mere end 1000 år har Aarhus Å haft en central betydning for byens vækst og liv. I dag spiller Aarhus Å stadig en vigtig rolle, men nu særligt som rekreativt område for byens kollektive identitet. Åen er med til at opdele byen i en sydlig del og en nordlig del, men åens vand er også med til at samle og forbinde byen via å-strækningens mange broer.

De mange små broer over Aarhus Å har været med til at sikre mobilitet og en lettere færdsel mellem de to bredder. Aarhus Å er ikke særligt bred, og i modsætning til mange større europæiske floder der har båret større ingeniørkunst, har mange af Aarhus’ broer været simple af konstruktion. Igennem de seneste par hundrede år har mange af åens broer skiftet udformning og materialer. Enkelte broer blev endda udsmykket med ornamentering og særlige facader der ikke syntes at have nogen praktisk funktion. I dag bliver nye overgange over Aarhus Å udelukkende opført ud fra praktiske hensyn og ikke med henblik på at betage beskueren med pomp og pragt.

Nogle af de tidligste overgange udformet som broer over Aarhus Å kendes fra beskrivelser og malerier, der daterer mange hundrede år tilbage. Den første bro over Aarhus Å blev formentlig placeret ved vadestedet ved Immervad i den tidlige middelalder, og fra 1600-tallet kendes opførelsen af en broforbindelse over Mindet. Sidenhen er der blevet opført flere bropassager over Aarhus Å, og i dag er antallet af broer fra Mindet til Brabrand Sø oppe på 20 faste broforbindelser.

Benyt kortet nedenunder til at læse nærmere om hver enkelt bro over Aarhus Å.

Interaktivt oversigtskort

Oversigtskort - Broerne over Aarhus Å

Indlæser kort...

Zoom ind på kortet for at se broerne i en anden kortstørrelse.

Liste over broerne over Aarhus Å

Broer uden navn


Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Broerne over Aarhus Å er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet.

Litteratur og kilder

  • Århus Å, Natur og Mennesker. Henrik Fode. Århus Byhistoriske Fond. 2009.