Svingbroen

Fra AarhusWiki
Svingbroen ved Aarhus havn. Aarhus Domkirke i baggrunden og Aarhus Toldkammer ude til højre. Foto: Otto Johnsen, ca. 1935.

Svingbroen kunne findes ved udløbet af Aarhus Å ud i havnen og bestod som svingbro fra 1862-1943. Broen er blevet ombygget over flere omgang og i dag ligger der en helt anden konstruktion i form af Letbanebroen.

Det var den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken adgang til havneterræn i den nye havn. Broen var en svingbro, der kunne åbnes så større skibe kunne passere, eksempelvis til beddingen, så sejlskibe kunne lægge til længere inde.[1]


Færdsel på Svingbroen

Broen vandt hurtigt indpas hos aarhusianerne, som i stor stil brugte den som overgang over åen, frem for Mindebroen, der hidtil havde været den nærmeste overgang, mellem havneområderne nord og syd for åen. Det var dog ikke hensigtsmæssigt, da der kun var lavet en smal gangpassage, på den ene side af broen. Derfor endte folk med at trække deres cykler og vogne, og endda lede kreaturer, hen over skinnerne. Det gav åbenlyse problemer, når tog blev nødt til at bremse eller stoppe op, for at vente på fri passage. Aarhus byråd og Havneudvalget, skrev i 1888 til Statsbanerne, for at bede om en udvidelse af broen. De så gerne at det blev lettere at fragte vogne og kreaturer over broen. Broens konstruktion var ikke tiltænkt almindelig færdsel over skinnerne, så det var ikke altid lige let at komme over; vogne kom i klemme, kreaturer snublede. Statsbanerne var dog ikke enig i den vurdering og svarede tilbage at der var problemer nok for togkørselen, med den mængde trafik der var over broen allerede – der var ingen grund til at gøre det nemmere og dermed opfordre til det. Statsbanerne sagde dog god for at gøre gangpartiet bredere, så det ikke var nær så besværligt for forbipasserende at krydse broen. Det blev derfor besluttet at lave en mindre udvidelse af broen, som blev betalt af både Statsbanerne og Havneudvalget.

I 1902 var der dog stadig for mange der tog turen over Svingbroen, selvom Dynkarkbroen var åbnet. Mange anså stadig Svingbroen, som den hurtigste vej mellem havneområderne nord og syd for åen. Statsbanerne skrev derfor til Aarhus Byråd, med en forespørgsel om et forbud mod at tage turen over sporene, med henvisning til det ikke tog meget længere tid, med den nye rullebro ved Dynkarken. Havneudvalget anbefalede dog imod at opstille et forbud, da Svingbroen stadig var den hurtigste rute. Byrådet svarede tilbage, at der ikke burde ændres på færdslen over Svingbroen, men at man ville lægge mere vægt på forsigtighed, så det ikke ville ”medføre større fare”. Statsbanernes modsvar var kort og kontant: ”Der er ubetinget fare ved færdslen langs sporet over Svingbroen.” Det var ikke sikkert at tog kunne nå at standse op og den portør der var ansat af Statsbanerne, til at passe broen, skulle ikke stå alene med ansvaret for ulykker. De mente at hvis Byrådet insisterede på at der ikke skulle opsættes nogen spærringer eller kontrol over færdslen, så skulle ansvaret for ulykker også tilgå kommunen. Statsbanerne ville heller ikke gå med til yderligere at udvide gangpassagen på Svingbroen, som det var gjort tidligere, da Dynkarkbroen nu var færdiggjort.

Sagen blev lagt tid side, uden at der blev lavet yderligere forandringer ved Svingbroen. Men som Statsbanerne advarede om, så var det ikke en periode uden uheld. Aarhus Stiftstidende beretter om forskellige uheld ved Svingbroen: En mast på et skib, rammer ind i ledningerne over åen, en lastbil bliver påkørt at et tog, og en portør kom slemt til skade, da han blev klemt mellem toget og en bropille. I 1935 blev spørgsmålet om sikring ved Svingbroen igen taget op, da politimesteren i Aarhus stillede forslag om sikring af færdslen over jernbanesporene, i henhold til loven om sikring af færdsel over overskæringer og vejkryds. Havneudvalget insisterede på at det ikke er nødvendigt, da det kun gjaldt ubevogtede steder, hvilket ikke var tilfældet ved Svingbroen. Statsbanerne påpegede dog, at broen ikke skulle opfattes som bevogtet og at der skulle være ordentlig sikring. Havneudvalget og byrådet var dog ikke enige i at der behøvedes mere end skiltning, som de havde tilbudt at betale for. Siden det åbenbart ikke var nok for Statsbanerne, trak de tilbuddet tilbage.

Derefter sker der tilsyneladende ikke mere omkring Svingbroen, før den næsten 10 år senere, blev erstattet af en ny, fastliggende bro af beton.

En fast bro

I 1945 blev en ny bro af beton færdig, der erstattede den forrige svingbro. Denne bro havde plads til et gangparti, samt bygget så en eventuel overdækning af åen, let kunne udføres. Broen blev konstrueret så den kunne klare tungere transport, hvilket var blevet nødvendigt. Det var planen, at der fra starten skulle være et rækværk af jern til gangpartiet. Det kom dog først nogle år senere, grundet manglen på jern under 2. verdenskrig, så de første par år var der et af træ. Det var ikke den eneste konsekvens krigen havde på broen, da hele projektet blev trukket ud i langdrag. Man var bange for at broen ville blive ramt af bomber, så man ville ikke spilde for mange resurser før det ikke var nogen højrisiko.

Se også

Broer over Aarhus Å (oversigtskort)

Kilder

Århus Stiftstidende

  • 12. marts 1935
  • 18. september 1934
  • 16. juni 1945

Aarhus Byråds Forhandlingprotokoller

  • 19. marts 1888
  • 21. februar 1889
  • 19. juni 1890
  • 12. februar 1902
  • 11. september 1902
  • 26. september 1935
  • 19. december 1935
  • 10. maj 1943
  • https://www.aarhusarkivet.dk/records/000186635