Vestergade 5
Vestergade 5 er en adresse på Vestergade, med en iøjnefaldende etagebygning, der er blandt byens fornemste eksempler på 1850'ernes senklassicistiske arkitektur.
Bygningen blev omkring 1850 erhvervet af strømpefabrikanten Christian Frederik Vilhelm Werner (1822-1878), som straks igangsatte en længerevarende ombygningsproces. Husets mest gennemgribende forandring var i 1857. Ifølge Bygningskommissionen bestod byggeprojektet i "en ombygning af den femten fag lange eksisterende forbygning i bindingsværk".
Total nybygning i 1857
Brandtaksationsprotokollen for 1857 viser, at konsekvensen af ombygningen blev en totalt nyt forhus i tre etager, måske byens anseligste hus fra 1850'ernes sen-klassicistiske arkitektur[2]. En tre etager høj sidebygning opførtes samtidig inde i gården. Ateliervinduer opførtes i 1861. De øvrige bygninger inde i gården blev ændret til omtrent det nuværende udseende i årene 1863, 1866 og 1878. Endelig blev der i 1881-83 indrettet lejligheder i husene inde i gården.
Borgmesterens gård
Stedet her var i begyndelsen af 1700-tallet blevet en stor købmandsgård. Huset langs gaden var på 15 fag bindingsværk og i 2 etager. I 1791 blev gården overtaget af rådmand Niels Hviid. Fra 1801 til sin død i 1813 var han borgmester.
Ved auktion i 1815 solgt til købmand Erhard Christian Kross (1779-1818), der var født i Randers. Han erhvervede borgerskab som købmand i Aarhus i 1812. Samme år blev han gift med Kirstine Agerup. Efter hans død i 1818 overgik ejendommen til Ness Hjelmdrup fra Randers. Tobaksfabrikant og løjtnant Christian Anton Siegumfeldt (1795-1870) overtog i 1824 stedet.
Siegumfeldt blev født i København, hvor han siden blev officer ved artilleriet på Kronborg. Via Randers, hvor han i 1821 blev gift med Dorthea Hjelmdrup, kom han til Aarhus i 1824. Året efter erhvervede han borgerskab som tobaksfabrikant. Han fik ikke nogen større succes. Siegumfeldt satte gården til salg i 1839, og i 1840 blev den solgt ved auktion. Han flyttede til Ebeltoft, hvor han fik arbejde ved toldvæsenet som toldassistent. Den videnskabelige Realskole kunne indlede sin virksomhed i de ledige lokaler efter Siegumfeldt 5. november 1839, hvorefter man i 1842 flyttede skolen til nye bygninger i Dynkarken.
Dampmaskinen rykker ind
Efter et ti år med tobaksfabrikation overgik stedet i 1841 til Jean Jacob Claessen (1816-1890) og Ludvig Weihe, der anlagde et maskinuldspinderi og et strømpevæveri. Tre år senere overtog Claessen selv fabrikken og introducerede brugen af dampmaskinen til at drive et stampeværk.
Han ville gerne knytte sig mere til byen og erhvervede i 1844 borgerskab som fabrikant. Et par år senere tilbyder han dampvask "af alle Sorter Brugs- og Gangklæder". I oktober 1847 overdrog Claessen sit butiksudsalg til sin fabriksmester Frederik Werner for at hellige sig en udvidelse af strømpeproduktionen. Året efter opgav Jean Jacob Claessen sit bo til konkursbehandling ved skifteretten i Aarhus.
Den nye ejer, Frederik Werner, blev født i Chemnitz i Sachsen. Han erhvervede i 1846 borgerskab som strømpevæver. Han var som sin forgænger initiativrig og udviklede nye mekaniseringer af arbejdsprocesserne.
Sprogforskeren Karl Verner
Af de seks sønner var der især én, der blev kendt i eftertiden – nemlig sprogforskeren Karl Verner. Han er mindet ved en tavle på facaden af huset, hvor han blev født. Gennem studier af germanske og slaviske sprog påpegede han en lydmæssig regelmæssighed kendt som Werners Lov. Han udnævnes i 1888 til professor i slavisk sprog og litteratur ved Københavns Universitet.
Efter Frederik Werners død tog sønnen købmand Ferdinand Ludvig Werner (1850-1917) over. Han beholdt ejendommen indtil 1899, men opdelte den i flere lejemål.
I 1845 og de følgende år boede der guldsmede til leje i baghuset, først Poul Hjort og derefter Emanuel Christensen.
I 1883 etablerede købmand Jens Christian Møller (1853-1945) sammen med sin kompagnon Christian Christensen en trikotagehandel i ejendommen. Han var født i Gjellerup Sogn ved Herning som søn af en husmand. Via en læretid i Vejle kom han til Vestergade i Aarhus. Da han senere begyndte med produktion af egne strikvarer, blev stedet for trangt, og i 1898 flyttede han sit maskinstrikkeri til Hjelmensgade 2 og i september 1906 videre til Skt. Paulsgade 25 til en nyopført fabrik efter tegninger af arkitekt Thorkel Møller.
Samme arkitekt havde et par år forinden tegnet palæet "Solhjem", Strandvejen 96, for trikotagefabrikanten. Møller deltog gerne i byens offentlige liv og foreninger. Han var valgt ind i byrådet fra 1909 til 1934 for de konservative. Desuden var han valgt til Landstinget fra 1918 til 1928.
Fotoatelier på tag-etagen
Et fotoatelier med store vinduer i tag-etagen blev tilføjet bygningen i 1861 på foranledning af fotograf Emil Rye (1820-1890). Han arbejdede her i to år, hvorefter han rejste til Odense. Han fulgtes af maler Andreas Fritz (1828-1906) fra 1863 til 1865.
Herefter virkede successivt fotograferne Jørgen Christian Odense (1865 til 1870), Frederik Visby (1871-1873), Anker Ring (1873 til 1883), Johs. Zehngraf (1883-1886), Anker Ring (1887-1888), Sofus Riberholt (1889 til 1906), Hans Wahlis Nolken Petersen (1907 til 1913) og Sigrid Rydberg (1917 til 1928).
I baghuset boede der i slutningen af 1870'erne murermester Jørgen Hansen og hans hustru Susanne Kristensen. De var kommet til Aarhus via Horsens. I 1879 ses en annonce i avisen, hvor hun tilbyder fransk vask og strygning, som er en professionel vask af finere tekstiler. Det handler især om vask af fint manchetlinned og strygning af det stivede kraveindlæg på en manchetskjorte. (Aarhuus Stiftstidende, 2. juli 1879 s. 4)
Bandagisten Kaiser
Wilhelm August Kaisers instrumentmager-forretning blev etableret i Vestergade 5 i 1894 i stueetagens østlige side. Wilhelm August Kaiser (1863-) blev født i Horsens i, hvor hans fader ligeledes var instrumentmager. Forretningen udviklede sig til en stor bandagistvirksomhed, som i 1930 blev købt af Simonsen & Weel fra København. Wilhelm Kaiser fortsatte i forretningen frem til 1944, og levede derefter som pensionist til sin død i 1952.
Otto Mønsted A/S købte i 1906 ejendommen med henblik på udvidelse af margarinefabrikken omme bagved, men det kom aldrig til udførelse og i 1956 blev den overtaget af gartner Marinus Giversen i Viborg, der beholdt ejendommen frem til 1975.
Der kom i 1915 i stueetagens vestlige side en blomsterforretning ved gartner Axel Nielsen (født 1894). Den blev etableret 40 år tidligere i Møllestien 59 af Anders Frederik Nielsen (1852-1934). Her i Vestergade varede den kun til 1924, hvor den blev overtaget af blomsterhandler Jens Buttenschøn fra Hjelmensgade.
Omkring 2020 fandt man disse forretninger i stueetagen: Birthe Gleerup since 1990 (damefrisør). Utzon i 1982 (etableret af buntmager Peter Utzon (1936-1985)) lå her i næsten 40 år, inden den i 2021 flyttede til Volden og blev oprindelig drevet som en luksuriøs pelshandel, Aarhus’ svar på Birger Christensen, men havde i de senere år medtaget modetøj og interiør. Mulberry, det internationale brand, har et eksklusivt udvalg af tasker i høj kvalitet i forskellige skind og farver. Butikken blev i 1997 indrettet af godsejer Dorthe Nissen fra Serritslevgård.
Vestergade 5 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits, Kilder til Vestergades ejendomshistorie, Aarhus Wiki
- Den indre by Århus, 1984
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 215
- Viggo J.v. Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-topografisk beskrivelse med biografier, 1920
