Vestergade 62

Fra AarhusWiki
Vestergade 60
Vg62.jpg
Vestergade 62 med forretningen AVA - Analog Vintage Audio og Vestergade 62B. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv, 2022.

Indlæser kort...

Detaljeret information
Adresse
Adresse Vestergade 60 Matrikel nr. 502, Aarhus Bygrunde
Bygning
Type Etageejendom Opført 1849 Ombygget 2006
Bevaringsværdi
SAVE værdi: Værdi 6 (2012) [1]
(skala fra 1-9)
Kulturmiljø
Vestergadekvarteret

Vestergade 62 er en adresse i Vestergade i det centrale Aarhus.

Ejendommen ligger med et forhus på 5 fag ud til Vestergade, som lige siden 1761 har været i to etager. Ejendommen har været sammenhængende med naboejendommen nr. 60. Den har tilhørt købmand Gjøde Gjødesen (1721-1777). Hans enke Johanne Jensdatter Wissing solgte den videre i 1794 til købmand købmand Lauritz Danielsen Kiellerup (1746-1829) og han i 1818 til svigersønnen købmand Niels Beck Kiellerup (1783-1834).

Den næste købmand i rækken var Jens Poulsen Hald (1788-1849). Ved gravning på grunden i 1846 fandt man i ca. en meters dybde en sammenirret klump mønter. De 89 mønter var for størstedelen hanseatiske wittenpenninge fra slutningen af 1300-tallet. Hald frastykkede og solgte ejendommen i 1847 til bødker Christen Nielsen, der straks ombyggede facaden til gaden i grundmur.

Næste ejer ombyggede i 1878 husets bagmur til grundmur. Fra dette tidspunkt skriver ejerne sig som detaillist, hvilket oftest vil betyde, at vedkommende handlede med få varer indenfor udvalgte kategorier.

Karnappen ved husets vestside blev tilføjet i 1922 for træhandler Jens Peter Hansen Fenger med Carl Vilhelm Puck (1882-1954) som arkitekt. Ved husets vestgavl var der en smal gang, som samtidig blev inddraget i bygningen. Fra 1930’erne og en snes år frem var ejendommen især ejet af tobakshandlere.

I de senere år har der været en butik med moderne kunst, og i 2023 ligger her butikken Analog Vintage Audio. Den pudsede facade fremtræder nu malet mellemblå.

Vestergade 62 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Vestergade 62

Litteratur og kilder

Henvisninger