Frederiks Allé
Frederiks Allé er en vej beliggende delvist i den indre by og delvist på Frederiksbjerg, og den strækker sig fra Frederiksgade til de Mezas Vej. Vejen blev navngivet i 1872, hvor den blev opkaldt efter Frederik VI (1768 – 1839).
Del af Aarhus Bygrunde
Området uden for den nuværende Sønder Allé blev skænket af kong Frederik 2. til Aarhus ved brev til borgmestre og råd den 25. januar 1575. Heri meddeltes det, at de måtte indtage to stykker jord kaldet Bispens Løkker beliggende syd for Brobjerg på begge sider af Adelvejen (dvs. vejen mod Skanderborg, svarende til Frederiks Allé).[1] Disse to løkker svarer mod vest til arealet, hvor Vester Allé Kaserne kom til at ligge vest for Frederiks Allé - nu området med Brobjergskolen, Scandinavian Center, Musikhuset Aarhus og ARoS Kunstmuseum - og mod øst til området, hvor Aarhus Rådhus, Ryesgade og Aarhus Hovedbanegård ligger.[2] Området er herefter Aarhus Bygrunde, Ning Herred.
Jorden blev brugt til aflønning af borgmesterembedet
Tofterne syd for byen var udlagt til aflønning af byens embedsmænd og var ikke en del af det landbrugsfællesskab, byens borgere ellers havde på bymarken. Byens borgmestre blev blandt andet aflønnet med denne jord, der derfor kaldtes "borgmesterjordene".
I 1817 blev området udskilt fra borgmesterembedet og skulle ikke længere indgå i aflønningen af borgmesteren. Der blev gennemført et magelæg, en udveksling af jord, mellem byen og borgmesterembedet. "Byen" betyder her kæmnerkassen. Byen fik jorden umiddelbart uden for Brobjerg Port mod at afstå jord til en ny kirkegård uden for Mindeport (området ved den nuværende rutebilstation).[3] Borgmesterembedet afgav også andre jorde, men fik i stedet overdraget Oldjorden og engen Gåsemaaen tæt derved.
Porten med udgang til landevejen til Skanderborg
Frederiks Allé er afslutningen på den gamle Horsens og Skanderborg Landevej. Det sidste stykke ind mod Brobjerg/Frederiks Port skiftede landevejen karakter og fremstod som en forte på sin vej gennem tofterne syd for byen. En forte var et opsamlingssted for de kreaturer, der græssedes uden for byen.
Ved Frederiks Allés udspring ved Frederiksgade lå indtil 1857 en af byens syv byporte. Oprindeligt hed denne byport Brobjerg Port, men blev i 1824 omdøbt til Frederiksport i forbindelse med et besøg af kong Frederik VI i 1824. Ved dette besøg, viste det sig at kongens vogn havde problemer med at komme ind af Brobjerg Port, da den var for lille. Derfor måtte han i stedet køre uden om byen til Munkeport. Borgmester Fleischer undskyldte til det efterfølgende festmåltid på rådhuset og lovede at byen ville få lavet en ny port.
Gik aarhusianerne i starten af 1800-tallet gennem porten var de straks på landet. Foran lå landevejen mod Skanderborg og Horsens, mens der på vejens vestlige side var plantet en idyllisk trælund. Ud over trælunden var sceneriet mest præget af åbne marker.
I 1818 blev Søndre Kirkegård indviet på Frederiks Allés østlige side – hvor man i dag finder Rådhuset og Rådhusparken – mens den vestlige side af Frederiks Allé fra 1824 blev hjemsted for Det Mosaiske Trossamfunds lille kirkegård. Gravsten fra begge kirkegårde kan stadig ses i henholdsvis Rådhusparken og parken foran Musikhuset. På grunden efter Søndre Kirkegård kom endnu et trossamfund til Frederiks Allé, da den katolsk-apostolske menighed i 1893 kunne indvi sin nye kirke.
En arbejdergade
Egentlig bybebyggelse kom først til Frederiks Allé i midten af 1800-tallet. I 1850’erne havde købmand Andreas Malling et kalkbrænderi ud for Frederiksport, og i 1857 averterede han i Aarhus Stiftstidende for salg af byggepladser ved grunden. I 1860 blev Ridehuset opført på hjørnet af Vester Allé og Frederiks Allé. Få år senere fulgte kasernen på Vester Allé, hvorefter området ud mod Frederiks Allé blev til eksercitsplads.
Med jernbanens komme i 1862, kom der for alvor gang i byggeriet ved Frederiks Allé. Broen over banelegemet blev bygget samme år, og i løbet af 1870’erne begyndte bygninger at skyde op langs alléen.
Frederiks Allé var primært en arbejdergade, og i 1890’erne var 3/4 af gadens mandlige husstandsoverhoveder faglærte eller ufaglærte arbejdere. I 1872 opførte Arbejdernes Byggeforening med blandt andre rådmand Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg i spidsen en række toetagers huse med forhave på Frederiks Allé 22-40. Disse boliger blev i mange år fremhævet i forskellige medicinalberetninger som et eksempel på billige og sunde boliger. Faktisk blev boligerne så populære, at det primært var handlende og tjenestemænd, frem for arbejdere, der rent faktisk boede i boligerne.
Kalkværk og gartneri
I 1874 blev Frederiksbjerg lagt ind under Aarhus Kommune, og i sidste halvdel af 1870’erne begyndte ejendomme nu også at skyde op langs Frederiks Allés sydlige del. Umiddelbart efter broen på gadens vestside kunne man følge en privat vej ned til købmand Mallings kalkværk. Efter i en årrække at være blevet kaldt Peder Madsens Gang blev vejen i 1875 navngivet Kalkværksstræde. I 1885 blev gaderne Absalonsgade, Holbergsgade og Wilstersgade anlagt og ved samme lejlighed begyndte Malling at udstykke sin grund til bebyggelse. Da banegraven i 1923 blev udvidet – og broen ved samme lejlighed forlænget – forsvandt både Kalkværkstræde og ejendommene på Frederiks Allé 68-90 og 63-73.
På grunden bag det nu forsvundne Frederiks Allé 80 overtog Niels Nielsen Weber i 1880 Ulstrups handelsgartneri. I slutningen af 1890’erne begyndte også Weber at udstykke sin grund og Ewaldsgade blev ført igennem gartneriet. Weber, som i sin tid havde betalt 28.000 for området, kunne inkassere over 100.000 kr. på udstykningen.
Nybyggerkvarter
Frederiks Allé var i mange år en nybyggergade, hvilket understreges ved at størstedelen af gadens beboer i 1895 var tilflyttere, der var søgt ind til byen.
Brobelægning og sanitetsforhold kunne ikke følge med den hurtige byekspansion. I et indlæg i Aarhus Stiftstidende 3. marts 1881 kunne man læse følgende klage fra en beboer i Valdemarsgade: ”… jeg arme Stakkel bor i en Pøl - en Mudderpøl - og tænk dig, det er offentlige Gader i Jyllands Hovedstad man tvinges til at omtale på denne Maade. For at komme til mig i Valdemarsgade maa du først passere Banegaardsveien, der som sædvanlig ligger i et Morads - dernæst Frederiksalles bebyggede Del, der har en mærkelig lighed med en Svinesti, og endelig Søgade, der i Almuesproget meget træffende kaldes ’Sølegade’ …”
Med tiden kom der både brolægning, sanitetsforhold – gaden var helt færdigkloakeret i 1890, butikker og skoler til det nye kvarter. Flere ejendomme blev indrettet med butiksvinduer i facaden og Frederiks Allé blev til en travl handelsgade. Samtidigt kunne Valdemarsgades Skole tages i brug i 1880, mens Frederiks Allés Skole fulgte fire år senere. De to skole blev i 1961 lagt sammen og omdøbt Brobjergskolen. På sidstnævnte skole var senere borgmester Thorkild Simonsen først viceskoleinspektør, siden skoleinspektør.
Hullet
Fra 1940’erne begyndte den nordlige del af Frederiks Allé at skifte markant udseende. Hvor Søndre Kirkegård tidligere havde ligget, blev byens nye rådhus indviet i 1941. Arbejdernes Byggeforenings boliger fra 1872 måtte i 1960’erne vige pladsen for blandt andet Mejeriforeningens nye store kontobygning, der blev taget i brug på Frederiks Allé 22-26 i starten 1968. Nogle måneder før kunne Herman Salling i samme bygning slå dørene op for den 10. føtex i Danmark.
Den resterende del af Arbejdernes Byggeforenings boliger blev også nedrevet og i perioden 1972-1986 blev den store grund, der omfattede Frederiks Allé 26-54, kaldt for ’Hullet’. Tilnavnet skyldes, at grunden i den 14-årige periode stod gabende tom og primært blev benyttet som parkeringsareal. I 1974 købte kommunen grunden fra 6,2 mill.kr., men det var Kommunernes Pensionskasseforsikring, der i slutningen af 1986 kunne udleje de første lejemål i det store kombinerede erhvervs- og boligbebyggelse, der nu ligger på hjørnet af Frederiks Allé og Søgade.
Byparken
I 1969 blev Vester Allés Kaserne nedlagt, og 13 år senere kunne Musikhuset indvies på arealet bag den tidligere kaserne. Ved samme lejlighed anlagdes en park med en parterrehave foran Musikhuset på arealet op til Frederiks Allé.
Siden kasernens lukning i 1969 havde der været debat om at lægge Musikhusparken sammen med Rådhusparken. Ved Festugen har man igennem flere år forsøgt sig med at lukke (og til dels græslægge) den nordligste del af Frederiks Allé således, at de to parker blev forbundne til én samlet park – kaldet Byparken.
I maj 1993 foretoges en forsøgslukning af Frederiks Allé i tre uger med henblik på at skabe en bypark. For politikere og andre var det essentielt at opnå en forståelse af konsekvenserne af en lukning af Frederiks Allé for byens trafikafvikling. Fordele og ulemper skulle opvejes mod hinanden, og en evt. lukning frygtedes at ville medføre mere støj og trafik på nærliggende veje, ligesom handelsdrivende frygtede en negativ indvirkning på handelen.
Det frygtedes, at lukningen i maj 1993 ville ende i ét stort kaos, men det udeblev, og politikerne herunder rådmand Olaf P. Christensen var derfor indstillet på at give det endnu et forsøg under den efterfølgende festuge i september 1993. Der var dog to flaskehalse, som man trak frem i debatten. Den ene omhandlede højresvinget fra Rådhuspladsen til Park Allé og den anden flaskehals omhandlede venstresvinget fra Banegårdsgade til Park Allé, der begge under forsøget nåede en maks-belastning med kø til følge. De nærliggende gader M.P. Bruuns Gade, Sonnesgade og Jægergårdsgade oplevede også trafikale stigninger som følge af forsøgslukningen. Forretningsfolkene i de nærliggende gader var ikke begejstrede, og dagligvarebutikkerne forudså markante fald i deres omsætninger på op til 25-50%, mens de små specialbutikker frygtede at folk ville fravælge deres butikker.
Under Festugen i 2012 blev området mellem Musikhusparken og Rådhusparken igen omdannet til en bilfri-zone, hvor græsklædte bakker formede landskabet mellem de to parker. I den efterfølgende festuge i 2013 blev den nordlige del af Frederiks Allé atter lukket for biltrafik.
I 2014 foreslog Teknik og Miljø over for byrådet at indsnævre vejbanen på Frederiks Allé for at bringe de to parker tættere på hinanden, så der blandt andet kunne plantes flere træer. Samme år havde det politiske parti SF foreslået at forsøgslukke den nordligste del af Frederiks Allé i tre måneder, men dette viste der sig ikke at være flertal i byrådet til.
Adresser og ejendomme
- Nødtørftsanstalten ved Frederiks Allé. Nu nedrevet. Lå ved indgangen til Rytterikasernen, nu Musikhusparken.
- Frederiks Allé 47
- Frederiks Allé 49-51
- Frederiks Allé 61A
- Frederiks Allé 75A
- Frederiks Allé 75B
- Frederiks Allé 116
- Frederiks Allé 125
- Frederiks Allé 129A
- Frederiks Allé 133
- Frederiks Allé 139
- Frederiks Allé 178-180
- Frederiksbroen
Frederiks Allé på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Trine L. Elkjær: På borgernes mark, 2015.
- Annette Damgaard Hansen: AARHUS MARKERS HEMMELIGHEDER. En samling af viden, betragtninger og undersøgelser, Aarhus, 2023.
- Aarhus gennem tiderne, bind I, 1939-41, heri Ejler Haugsted, "Bispedømmets Historie"
- Århus – Dengang og nu, red. Vagn Dybdahl, Århus byhistoriske Udvalg, 1971
- Gamle Århusgade – anden samling, Emmanuel Sejr, Århus byhistoriske Udvalg, 1961
- Kirsten Nielsen og Pernille Karina Skou, En arbejdergade i Århus i Århus Stifts Årbog 1988/89
- Århus Registrant, Frederiksbjerg øst, Magistratens 2. afdeling, 1979
- Århus Registrant, Frederiksbjerg vest, Magistratens 2. afdeling, 1981
- Aarhus Stiftstidende 08.05.1858, 09.03.1857, 12.04.1860
- Aarhus Stiftstidende. Byparken gav to flaskehalse. 25-05-1993.
- Aarhus Stiftstidende. Tre gader siger nej til at lukke Frederiks Allé. 31-07-1993.
- Aarhus Stiftstidende. Bypark mulig hen over asfaltvej. 14-06-2014.
