Ewaldsgade

Fra AarhusWiki

Ewaldsgade er en sidegade til Frederiks AlleFrederiksbjerg, der blev anlagt i 1899.

Den er navngivet efter digteren Johannes Ewald (1743-1781). Han blev student i 1758 i Slesvig. Tilbage i København drømte han om at gøre sig fortjent til stedfaderens broderdatter Arendse ved at opnå militær karriere i den Preussiske Syvårskrig. Efter to år vendte han skuffet hjem og begyndte et teologistudium og tog eksamen i 1762. Arendse giftede sig alligevel med en anden et par år senere. Debuterede som forfatter i 1764, og senere skrev han et par betydelige tragedier, samt syngespillet Fiskerne, der skildrer nogle hornbækfiskeres redningsdåd. Det var første gang i dansk litteratur, at almindelige mennesker blev fremstillet som helte. Syngespillet genlød også af national patos i sangen Kong Christian stod ved højen mast. I en række oder har han bidraget til dansk litteraturs ypperste lyrik.

Ejendomme

  • Ewaldsgade 14. Matrikel nummer 723i. Karré nummer 83/sq 22. BBR nummer 10660-2. Murermester L.C. Larsen har i 1913 tegnet bygningen Ewaldsgade 14. Mod Hallssti ligger en rund hjørnebygning, der der opført i 1927 af tømrerformand Niels Olsen og tegnet af tømrermester N.L. Nielsen.
  • Se også Ewaldsbroen

Ewaldsgade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Ewaldsgade

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981