Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus
I 1736-1737 opførtes et sprøjtehus i Domkirkegårdens nordvestlige hjørne. 3)
Bygningen og placeringen er omtalt i Aarhus Stiftstidende den 27. april 1874, hvoraf det fremgår, at det gamle sprøjtehus lå lige uden for Domkirkegården på den plads, hvor bankkontoret Nationalbankens første kontor nu ligger. Bagved sprøjtehuset lå Güldencrones Have nu Hotel Royal hjørnet af Store Torv og Bispegade. 2)
Til begravelsen af biskop Andreas Birch (1758-1829) den 29. oktober 1829 "havde Købmandslauget udbedt sig at bære Liget udaf Sørgehuset til dets smukke Liigvogn, der nu førstegang brugtes." 2) Det må være naturligt at slutte heraf, at man samtidig med investeringen i den nye ligvogn har opført vognhuset, hvorom der i 1837 oplyses ”var opført nogle få år forinden" på nordsiden af Domkirkegården.
På grund af en beslutning i 1837 om at opføre Nationalbankens første bygning på sprøjtehusets plads, måtte dette rives ned og flyttes hen på vognhusets plads. I konsekvens heraf søgte Købmændenes Ligbærerlav om at måtte opføre et nyt vognhus på den nye kirkegård uden for Broberg Port Søndre Kirkegård – hvor Rådhuset og Rådhusparken i dag ligger.
Under epidemien i 1853 blev vognhuset benyttet til henstilling af lig og benævnes derfor Kolerahuset. 3)
Kjøbmands-liiglauet blev nedlagt i 1854, jfr. Aarhus Stiftstidende den 17. november 1854 2), og dermed var der heller ikke længere brug for plads til en lavsligvogn. 3)
Huset benyttes nu i en længere periode som redskabshus for kirkegårdens medarbejdere, indtil Aarhus Byråd med beslutningen den 20. april 1876 indretter det til sprøjtehus for brandvæsenet.
Byrådet behandler nemlig på sit møde den 20. april 1876 en henvendelse fra professor Funch om anskaffelse af slukningsredskaber til brug ved ildebrande på Frederiksbjerg.
Byrådet tilslutter sig Brandkommissionens forslag om, at man indretter det såkaldte ”Kjøbmændenes Lighus” (der må have stået ubenyttet hen) på Den Gamle Kirkegård - Rådhusparken mellem Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård og Ridehuset med udkørsel til Frederiks Allé og placerer en sprøjte i huset. Man formoder hermed grundet sprøjtehusets nære beliggenhed til Frederiksbjerg, at det især vil komme denne del af byen til gode i ildebrandstilfælde. 1)
Sprøjtehuset nedlægges i sommeren 1925, da man modtager den sidste af en række motoriserede brandbiler, hvorefter det igen ligger ubenyttet hen, mens porten til Frederiks Allé benyttes til at opsætte plakater for arrangementer i byen jf. billederne af bygningen, og i 1941 tilbyder murermester N.M. Bak at genopføre det i Den Gamle By, hvor det nu fungerer som sprøjtehus.
Kilde
- 1) Aarhus Byråds Forhandlinger
- 2) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato
- 3) Danmarks Kirker: Kirkegårde i Århus, Redaktion: Anette Kruse. 1976, side 1318 ff.
- 4) Danmarks Kirker: Århus Domkirke, Bygning og kalkmalerier, 1968, side 68
Artikler
- Torben Aastrups artikler om vognhuset og byens sprøjtehuses historie afleveret til Stadsarkivet
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.157304 longitude=10.209574> {
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209574, 56.157304] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
} </mapframe>
