Trøjborgvej 74

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Trøjborgvej 74 er en adresse på Trøjborgvej i bydelen Trøjborg i det nordlige Aarhus. På adressen ligger den ældre ejendom "Villa Fairhill" omkranset og hengemt af en nyere etagebebyggelse.

Villa Fairhill

Villa Fairhill blev opført i 1891 af byfoged Christian Julius Thorup efter tegninger af arkitekt Vilhelm Carl Puck.

Villaen er et eksempel på en af de gamle palæagtige købstadsvillaer, hvorfra der hentedes inspiration i italiensk byggestil.

I 1914 blev ejendommen solgt til fabrikant H. L. A. Mammen, der på en del af Villa Fairhills grund i 1917 opførte fabriksbygninger til sin æskefabrik, der startede produktion tilbage i 1892. Æskefabrikken blev opført efter tegninger af murermester O. Brandt.

Senere var ejendommene på Trøjborgvej 72 og Trøjborgvej 74 udlejet til Jaco Supermarked, som havde forretning på adressen i flere år.

Senest er Villa Fairhill blevet en del af en ny omdiskuteret karrébebyggelse. På grunden hvor Villa Fairhill ligger opført blev der bygget 145 nye lejligheder i en seks etagers høj karrébebyggelse ud mod Trøjborgvej. De nye bygninger omkranser nu villaen, der ligger tilbagetrukket på grunden.

SAVE-registrering

I 2012 blev villa Fairhill SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3.

Trøjborgvej 74 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Trøjborgvej 74

Se også

Kilder

  • Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
  • Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
  • Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.