Sankt Johannes Sogn

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Luftfoto fra 1956 over dele af Sankt Johannes Sogn.

Sankt Johannes Sogn er et sogn i Aarhus Domprovsti (Aarhus Stift), oprettet i 1904 med Skt. Johannes Kirke som sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 12.006 indbyggere, hvoraf 9156 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Mod nord grænser sognet op til lokalsamfundet Vejlby-Risskov, mod vest grænser sognet mod lokalsamfundet Christiansbjerg, i syd-vest grænser sognet mod Vesterbro, mens det i syd grænser op til den indre by. Mod øst grænser sognet ud mod Aarhusbugten og dele af havneområdet. Indenfor den geografiske sogneafgrænsning ses en lang række signifikante områder, der alle spiller en betydelig rolle i identitetsdannelsen af sognet som værende ungt, dynamisk og et epicenter for natur og fornøjelse.

Området omfatter blandt andet:

Sognets historie

Oversigt over områdedannelsen ved Trøjborg i året for indvielsen af Sankt Johannes Kirke.
Scan: Aarhus Vejviser, 1905.

Sankt Johannes Sogn blev oprettet i 1904, men allerede i april 1903 blev sognegrænserne debatteret i Aarhus Byråd hvorefter forslaget til den endelige afgrænsning blev sendt videre til overvejelse i 'Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse'. I slutningen af april 1903 godkendte Aarhus Byråd, efter indstilling fra førnævnte udvalg og budgetudvalget, de af biskoppen foreslående sognegrænser. Det nye sogn blev ved den lejlighed udskilt som et separat sogneområde fra Aarhus Domsogn.

Først i 1905 blev kirken "Skt. Johannes Kirke", hvorfra sognets navn stammer, indviet. Skt. Johannes Kirke blev tegnet af den driftige og anerkendte arkitekt Hack Kampmann, og kirken blev hurtigt et synligt monument for sognet og for bydelen Trøjborg. Skt. Johannes Kirke blev i begyndelsen drevet uden et tilknyttet menighedsråd, da kirken først kunne få medlemmer til et nyt menighedsråd efter et kommende valg dertil. Indtil valget havde fundet sted blev driften af Skt. Johannes Kirke underlagt medlemmer fra domsognets menighedsråd.

Fra Sankt Johannes Sogn blev Christians Sogn udskilt i 1930, og det samme var tilfældet for Sankt Markus Sogn der i anledning af indvielsen af Skt. Markus Kirke blev selvstændigt i 1935.

Hvor der ofte var to opstillede lister ved menighedsrådsvalgene var der i 1961 i Sankt Johannes Sogn hele tre lister opstillet med kandidater. Foruden den socialdemokratiske var det muligt at stemme på en såkaldt fælleskirkelig liste (den gamle indre missionske liste) og en sogneliste (den grundtvigianske liste).

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

Sankt Johannes Sogn er et større område i den nordlige del af Aarhus der er karakteriseret ved flere typer af bykvarterer. Området er i dag en integreret del af bykernen af det moderne Aarhus, men det var først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet at området ikke længere blev betragtet som værende uden for bygrænsen. Da opbyggedes en tidssvarende bydel med masse boliger og mange attraktioner der sidenhen har gjort Trøjborg tillokende som opholdssted og levested for mange af byens borgere og gæster ude fra.

Trøjborg
Boligbyggeri langs Tordenskjoldsgade. Forrest i billedet ses de mere landlige omgivelser før anlæggelsen af den vestlige side.
Foto: Ukendt, ca. 1925-1930.

Området i særdeleshed kendt som søheltenes kvarter, grundet de mange gadenavne henvisende til fortidens søhelte. I størstedelen af 1800-tallet blev Trøjborg dog betragtet som et mere simpelt landsbrugsareal uden den store tilknytning til flådens folk. Græsningsarealer og marker blev så småt, og i løbet af slutningen af århundredet, omdannet til boligkvarterer, og Trøjborg blev den nye primære bydel i det nordlige Aarhus. Med tiden blev det tætbebyggede bykvarter hjemsted for flere tusinde mennesker. Den centrale del af Trøjborg er således typisk anlagt med mange etageejendomme i boligkaréer udlagt efter et nyere lineært gadenet. Hovedfærdselsåren på Trøjborg er den udadvendte og trafikerede vej Tordenskjoldsgade, der har et rigt handels- og caféliv. I den vestlige del af Trøjborg, nær Otte Ruds Gade og Willemoesgade forefindes stadig bygninger der er præget af den tidstypiske industrielle fremtræden. I disse gader satte bryggeri- og spritindustrien sig tungt som det store trækplaster indenfor bydelens erhverv i begyndelsen af 1900-tallet

Læs mere her: Trøjborg

Riis Skov
Aarhus set fra Risskov.
Foto: Ukendt, 1920-1925.

Den store byskov Riis Skov grænser op til bydelen Trøjborg og boligområdet Risskov. Ganske få danske storbyer kan mønstre et bynært skovområde med sådan en eksklusiv placering og størrelse. Riis Skov ligger ud til Aarhusbugten, og er et ca. 80 ha stort skovområde med adgang til strand, badeanstalt og letbanestationen Risskov Strandpark. Riis Skovs udstrækning blev bestemt i 1395 af dronning Margrete den 1. ved at dronningen fastlagde afgrænsningen af bymarken. Den nordlige del af Riis Skov blev skænket Aarhus by i 1542 af kong Christian den 3. Riis Skov leverede frem til 1800-tallet egetømmer til anlægningen og vedligeholdelse af Aarhus Havn, hvorefter skoven ændrede brug. I 1800-tallet begyndte Risskov at blive benyttet til lystskov for byens borgere. Flere spisesteder og et traktørsted tiltrak masser af besøgende, og mens det i dag stadig er muligt at få en bid mad, ses Risskov ofte brugt af motionister, børnefamilier og alle der blot har lyst til at gå en tur i den billedskønne skov. Fra Skoven er der direkte adgang til badestrand og den Permanente Søbadeanstalt.

Læs mere her: Riis Skov

Den Permanente Søbadeanstalt
Salonen i Risskov. Senere lokation for Den Permanente Søbadeanstalt.
Foto: Ukendt, 1905-1915.

Søbadeanstalten Den Permanente ligger nedenfor byskoven Risskov og tilbyder byens borgere direkte adgang til aarhusbugtens indbydende vand. Badeanstalten er byens mest benyttede, og har været i brug siden opførelsen 17. maj 1933. Blot 13 måneder efter planerne var godkendt af byrådet stod badeanstalten opført til stor glæde for de mange badelystne aarhusianere. En direkte cykelsti fra centrum af Aarhus og et mindre holdested for togene der kørte på grenåbanen bragte gæster til den nyanlagte badeanstalt. Den Permanente indeholder et større fælles strandareal og kønsopdelte omklædningsrum, men der findes også to mindre kønsopdelte aflukkede områder.

Læs mere her: Den Permanente Søbadeanstalt

Aarhus Universitet og Universitetsparken
Aarhus Universitets nye hovedbygning
Foto: Aage Fredslund Andersen, 1933.

Aarhus Universitet ligger nord for bykernen, og det primære universitetsområde er i dag kendt for de mange gulstensbygninger der præger området omkring Universitetsparken. De første skridt i etableringen af et egentligt universitet i Aarhus tog sin begyndelse med det private initiativ "Universitetsundervisningen i Jylland" der foregik i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé i 1928. 78 studerende meldte sig i løbet af efteråret 1928 til undervisningen der stod på frem til 1933. Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov.

Før opførelsen af de første universitetsbygninger nord for Høegh-Guldbergs Gade og Kaserneboulevarden havde området båret præg af at tilhøre Aarhus Købstads Markjorder, og op langs Høegh Guldbergs Gade var der i perioden 1875-79 opført et større kasernebyggeri med tilhørende eksercerplads, mens der langs Niels Ebbesens Vej (nu Randersvej) så småt opstod anden bebyggelse herunder fødselsanstalt og trælasthandel. Disse bygninger er sidenhen blev nedrevet eller inkorporeret i Universitetsområdet. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning.

Læs mere her: Aarhus Universitet og Universitetsparken

Det tidligere Kommunehospital
Aarhus Kommunehospital set fra Knudrisbakken
Foto: Hammerschmidts fotosamling, ca. 1893-1895.

Kommunehospitalet blev taget i brug 1. november 1893 og ligger langs Nørrebrogade og Peter Sabroes Gade. Bygningerne blev tegnet af arkitekt Thomas Arboe og omfattede hovedbygningen og to afsondrede epidemibygninger samt læge- og inspektørbolig. Den færdige hospitalsbygning var omgivet af en have der var anlagt af gartner Lorents Christian Diedrichsen. I 1931 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om en udvidelse af Kommunehospitalet. Konkurrencen blev vundet af C.F. Møller og Kay Fisker. Det var et stort byggeprojekt, som stod færdigt i forskellige etaper. Den første afdeling, der stod færdig, var radiologisk afdeling, som blev påbegyndt i 1933 og stod færdig i 1935. Herefter er hospitalet blevet udvidet med flere bygninger i takt med, at byen voksede og teknologien udviklede sig. Aarhus Kommunehospital var et selvstændigt hospital indtil 2004, hvor det blev slået sammen med Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus. I dag er byområdet ved de gamle hospitalsbygninger på Nørrebrogade under udvikling til den kommende "Universitetsbyen".

Læs mere her: Aarhus Kommunehospital

Riisvangen

Bykvarteret Riisvangen opstod i midten af 1920’erne. Navnet er afledt af beliggenheden op til skoven Riis Skov, og omfatter stort set kun veje opkaldt efter opdagelsesrejsende, kartografer og udforskere af de arktiske egne, især det grønlandske område. Riisvangen er ligeledes den nordligste del af Skovvangen – en del af Aarhus Købstads markjorder. Området er et villakvarter med flere rækkehuse og mange dobbelthuse opført af Arbejdernes Andelsboligforening i 1930’erne og 1940’erne. I 1942 havde Aarhus Kommune udstykningsplaner klar for området nord for Risvang Allé. Planen omfattede otte veje, men da man kun fik afsat syv veje i marken, måtte den udsete 'Pearyvej' udgå fra planerne.

Riisvangen Stadion er en markant del af Riisvangsområdet, og fungerer som hjemmebane til fodbold divisionsholdet Aarhus Fremad. Som følge af en stigende befolkningstilvækst i den nordre bydel påbegyndte Aarhus Kommune i 1936 anlæggelsen af Idrætsparken Riisvangen. Det nye idrætsanlæg stod færdig i 1939, og indeholdt ved indvielsen en opvisningsbane for fodbold med plads til godt 5000 tilskuere, 2 træningsbaner for fodbold, 3 tennisbaner, 1 kastegård, 1 seksdelt 100m løbebane og en firedelt 400m løbebane samt baner til højdespring, længdespring, stangspring, spydkast m.m.

Læs mere her: Riisvangen og Riisvangen Stadion

Skt. Johannes Kirke
Skt. Johannes Kirke 1906.

Skt. Johannes Kirke ligger mellem Sankt Johannes Allé, Peter Sabroes Gade og Larsen-Ledets Gade på Trøjborg. Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop Johannes Clausen (1830-1905) det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning. Aarhus Kommune stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Det var Kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann, der sammen med arkitekt Waldemar Schmidt påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905.

Læs mere her: Skt. Johannes Kirke

Nordre Kirkegård

Nordre Kirkegård blev indviet i 1876, som aflastning for Søndre Kirkegård. Kirkegården er i dag et smukt åndehul, hvor mange smukke gravmæler endnu er bevaret. Byens daværende eneste fungerende kirkegård, den nu nedlagte Søndre Kirkegård, var ved at være fyldt. Med en voksende by, var der ikke mange udvidelsesmuligheder, og derfor vedtog Aarhus Byråd d. 12. december 1872 at nedsætte et udvalg som skulle arbejde hen i mod anlæggelsen af en ny kirkegård. 9. oktober 1876 blev kirkegården endeligt indviet, da Vor Frue Kirkes sognepræst, F.E. Seidelin, afholdt de to første begravelser. Kirkegården og tilhørende kapelbygninger har været genstand for flere udvidelser siden opførelsen, og i 1891 kom den første udvidelse med et område mod Sandgraven. Siden er også andre dele mod byen bl.a. Knudrisbakke blevet inddraget til brug for kirkegården.

Læs mere her: Nordre Kirkegård

Østbanegården
Østbanegården.
Fotograf: Thomas Pedersen, 1986, Den Gamle Bys billedsamling.

Sydligst i sognet ligger Østbanegården, opført i 1877 som hovedbanegård for Aarhus-Ryomgård-strækningen. Østbanegården blev tegnet af N. P. C. Holsøe. I 1904 blev stueetagen udvidet med en større ventesal. Udover ventesal fandtes også billetsalg og kiosk i bygningen. Stationsforstanderen boede tilmed i den øverste etage. Tillige var der også et tilknyttet pakhus samt en remise til at opbevare togene i, når de ikke kørte. Remisen gik ud af brug, da banen blev integreret med Aarhus Hovedbanegård, og brændte senere ned.

I store perioder omkring 1980'erne stod bygningen tom, og var genstand for rygter om nedrivning grundet tanker om at udvide kystvejen med flere spor. Bygningen blev derfor opholdssted for BZ’ere. Dannelsen af ”Den Selvejende Institution Østbanegården” i 1984 endte med at blive redningen for den game banegårdsbygning. Institutionens formål var, at bevare og drive bygningen, og blev ledet af et repræsentantskab bestående af rådmænd og byrådsmedlemmer på tværs af partigrænserne. Østbanegården blev bevaret og senere gennemrenoveret. Siden har bygningen huset Paustians design- og bolighus samt den Aarhus-baserede bankvirksomhed Lunar.

Læs mere her: Østbanegården

Den nordligste den af den historiske havnefront ved Skovvejen
Vue over Skovvejen set i retning mod Domkirken.
Fotograf: Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra SkansepalæetStrandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. Skovvejen er en indfaldsvej, der forbinder Østbanetorvet med Dronning Margrethes Vej og Trøjborgvej. Skovvejen blev oprindeligt kaldt "Vejen til Grenaa" eller "Grenaa Landevej" og udgik dengang fra Mejlgades port, hvorfra den fulgte kysten neden for Riis Skov. Derfor blev den også tidligere kaldt "Strandvejen". Vejens nuværende forløb skyldes blandt andet, at store jordskred ved Riis Skov i begyndelsen af 1800-tallet medførte en omlægning af vejen, så den førte vest om skoven. På strækningen ses adskillige etageejendomme, hvoraf flere er udført med klassiske træk fra slutningen af 1800-tallet samt en række byhuse i 2-3 plan der præger afslutningen af strækningen mod Trøjborgvej.

Læs mere her: Den historiske havnefront

Befolkningsudvikling i Sankt Johannes Sogn

År Befolkning
1945 16.711
1955 16.652
1970 13.222
1986 9.757
1990 9.647
2000 10.087
2010 10.615
2015 11.372
2020 12.257
2022 12.006

Se også

Sankt Johannes Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Sankt Johannes Sogn

Litteratur og henvisninger:

  • Statistisk Årbog for Århus 2003, udgivet af Aarhus Kommunes Statistiske Kontor.
  • Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8120 Sankt Johannes (Aarhus Kommune).
  • Sogn.dk. Sankt Johannes Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/sanktjohannes-aarhus/fakta-om-sognet
  • Aarhus Stiftstidende. Aarhus faar valg til fire menighedsraad. 14-11-1961.
  • Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Stift. Et Sogn uden Menighedsraad. 21-02-1905.
  • Aarhus Stiftstidende. Aarhus Byraad. St. Johannes Sogn. 01-05-1903.
  • Aarhus Stiftstidende. Aarhus Byraad. Grænserne. 17-04-1903.