Saltenbæk

Fra AarhusWiki
Akvarelmaleri fra Saltenbæk på Trøjborg. Kunstnerens originale beskrivelse: Saltenbæk nord for Trøiborg. / Terrainet derfra mod Nord til Riisskov beplantedes (vist 1871-72) af Overførster Wimpfen./Tidligere var det Agerland. Kunstner Frederik Visby, ca. 1860. Aarhus Stadsarkiv (original ved Den Gamle By).

Saltenbæk var en bæk, der udsprang fra en sø, som lå lidt nordvest for nuværende Otte Ruds Gade og Tordenskjoldsgade, og løb mod kysten gennem den såkaldte ”Trøjborgkløften” omkring den østlige ende af Niels Juels Gade.

I 1904 blev Saltenbæk rørlagt, hvorimod søen først blev helt opfyldt knap 30 år senere.

I 1632 ses bækken omtalt som Trøjborgbæk, hvilket er første gang vi ser stedbetegnelsen Trøjborg nævnt i Aarhus.

Bækken ses også omtalt som Saltkobæk eller Saltkornbæk.

Saltenbæk på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Saltenbæk

Litteratur og kilder

  • Trøjborg kvarteret Århus. Udgivet af Aarhus Kommune, Stadsarkitektens Kontor. Magistratens 2. Afdeling. 1984