Aldersrovej 29
Villaejendom på Aldersrovej.
Villa Dan er en 1 1/2-plans gulstensvilla beliggende i den nordlige del af Trøjborg på Aldersrovej 29. Villaen blev opført i 1899 af tømrermester N. Uldahl.
Et gammelt villakvarter
Villa Dan ligger opført i den nordlige ende af Aldersrovej, der sammen med Nordre Ringgade og Barthsgade udgør et af de små villakvarterer, som voksede frem i slutningen af 1800-tallet, dengang borgerskabets drømme om et bedre liv i grønnere omgivelser fik dem til at søge udenfor den daværende bygrænse i en ny og foretrukken boligtype: villaen.
N. Uldahl har opført mange af kvarterets villaer og har blandt andet også opført villa Frem på Aldersrovej 31, villa Lindehøj i Barthsgade 20, villa Solvænge på Nordre Ringgade 58 villa Mimosa på Nordre Ringgade 60, villa Rosenvang på Nordre Ringgade 68 og villa Rødebøge på Nordre Ringgade 70.
SAVE-registrering
I 2012 blev villa Dan SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.
Aldersrovej 29 på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Se også
- Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort).
Kilder
- Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
- Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.