Dronning Margrethes Vej 10-12

Fra AarhusWiki
Th. villa Riisbo, Dronning Margrethes Vej 8. Tv. villa Tamina, Dronning Margrethes Vej 10-12. Fotograf Thomas Pedersen, august 1982. Den Gamle By.
Indlæser kort...

Villaejendom på Dronning Margrethes Vej.

Villa Tamina

Villa Tamina er en ejendom på Trøjborg på adressen Dronning Margrethes Vej 10-12. Villaen blev opført i 1888 af maler Petersen og Sebastiansen.

Oprindelig blev villaen opført som et to-plans dobbelthus i italiensk landstil, og er, ligesom villa Tårnborg på Dronning Margrethes Vej 6, et af tidens mere utraditionelle villabyggerier.

Villakolonien på Dronning Margrethes Vej

Villa Tamina blev opført som en del af en lille villakoloni, der voksede frem på Dronning Margrethes vej omkring 1890. Det var en del af Trøjborgkvarterets første bebyggelse, dengang borgerskabets drømme om et bedre liv i grønnere omgivelser fik dem til at søge udenfor den daværende bygrænse i en ny og foretrukken boligtype: villaen.

Villaerne beliggende på Dronning Margrethes vej er opført med inspiration fra den italienske landbolig og palazzo-arkitektur og omfatter udover villa Tamina også villa Tårnborg på Dronning Margrethes Vej 6, villa Riisbo på Dronning Margrethes Vej 8, villa Pax på Dronning Margrethes Vej 14 og tidligere også den nu nedrevne villa Trøjborg på Dronning Margrethes Vej 4.

SAVE-registrering

I 2012 blev villa Tamina SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.

Dronning Margrethes Vej 10-12 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Dronning Margrethes Vej 10-12

Se også

Kilder

  • Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
  • Jansen, Chr. R. 1977. ”Tilbage til naturen og i skjul bag ligusterhækken. Villaer og parcelhuse.” i Hus og Hjem i Århus 1890-1940, red. Vagn Dybdahl. Aarhus: Universitetsforlaget Aarhus.
  • Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.