Den Jydske Handelshøjskole

Fra AarhusWiki

56.145145066094194, 10.204031669887042

Indlæser kort...
Den Jydske Handelshøjskole på Hans Broges Gade 2. Ca. 1906

Den Jydske Handelshøjskole, Hans Broges Gade 2, oprettet 9. maj 1905

I 1950'erne delt i Århus Købmandsskole og Handelshøjskolen. Handelshøjskolen flyttede i 1968 til nye bygninger på Fuglesangs Allé ved Ringgaden og Viborgvej. I dag Handelshøjskolen en del af Aarhus Universitet. Købmandsskolen blev slået sammen med Aarhus Handelsforenings Aftenskole og danner i dag grundlaget for Aarhus Business College

Oprettelsen

Den aarhusianske og jyske handelsstand kan i høj grad tilskrives æren for, at skolen blev rejst. Planerne og initiativet blev lanceret for at ære byens nestor Hans Broge.

Byhøvdingen eller Kongen af Jylland. Sådan omtalte man i samtiden den aarhusianske storkøbmand Hans Broge. Karrieren var imponerende. Broge blev født i Grenå, men slog sig ned som købmand i Aarhus i 1847. Broge fik succes – stor succes endda. Han blev blandt de største i en periode, hvor det var de enkelte, der ragede op over mængden og satte aftryk i tiden. Han opbyggede et imponerende forretningsimperium, var aktiv i politik og et aktiv for flere af datidens væsentligste aarhusianske foreninger. Hans handlinger var med til at bygge det Aarhus, som vi kender i dag.

Hans Broge var også i samtiden respekteret vidt og bredt for sine bedrifter. I Aarhus Handelsforening havde formanden Johannes Baune, en anden stor aarhusiansk erhvervsmand, kæmpet for bedre uddannelse til handelsfolket. En stærkt stigende konkurrence fra det efterhånden mere og mere globaliserede verdensmarked skærpede behovet for mere og bedre viden. Hidtil havde handelsfolket suppleret deres praktiske mesterlæreuddannelse med aftenskolekurser på handelsskolen, men skulle handelsstanden følge med udviklingen, så krævede det investering i videreuddannelsen af de unge handelsmænd.

Tanken om en handelshøjskole var født. Baune og handelsforeningen begyndte at arbejde med projektet. Året var 1897, og det var efterhånden 50 år siden, at Hans Broge slog sig ned i Aarhus. Et handelsjubilæum for Kongen af Jylland var den perfekte anledning til at skabe opbakning i den brede offentlighed. Under festivitas og skåltaler, og til ære for æresmedlemmet Hans Broge, iværksatte Handelsforeningen en indsamling for at rejse kapital til arbejdet med Handelshøjskolen. Imponerende 57.800 kr. blev indsamlet – det var rigtig mange penge dengang. Resultatet var en klar indikation af, at her var noget, som var værd at bygge videre på.

Et jysk anliggende

I Aarhus Handelsforening var man klar over, at foreningen og byen ikke kunne løse den store opgave alene. Med det indsamlede beløb flyttede man projektet over i Den jyske Handelsstands Centralforening, hvor der blev nedsat et arbejdsudvalg med fremtrædende medlemmer fra flere jyske byer.

I 1899 blev det vedtaget ved centralforeningen, at skolen skulle være under protektion af foreningen for jyske handelsforeninger.

Planerne mødte naturligvis modstand. Uundgåeligt ville skolen jo trække handelseliten fra hele Jylland mod Aarhus. De huller, det ville efterlade andre steder, fik nogle steder folk til at fare i blækhuset. I den hedengangne Horsens Avis kunne man læse følgende raptus mod planerne: ”Navnligt Horsens har ingen Grund til at altid at gaa Aarhus Ærinde… det vil for alle Tilfældes Skyld være det Fornuftigste – rent ud at nægte at yde noget som helst Tilskud til Skolen” (gengivet i Jyllands-Posten 29. jan 1899). Lignende synspunkter blev udtrykt i andre større jyske byer. På denne tid var der en enorm konkurrence blandt Jyllands større byer, og man ville nødigt forære nogle fordele væk.

Centralforeningen fik en væsentlig alliancepartner i Aarhus Kommune. Byrådet så perspektiver i planerne, og stillede ganske gratis en grund til rådighed på de nye arealer på Frederiksbjerg. Meget passende havde grunden adresse på den senere navngivne Hans Broges Gade. Grunden blev dog skænket under betingelse af, at flyttede skolen senere adresse, skulle kommunen have 40.000 kr. i kompensation.

Den oplagte arkitekt

Naturligvis valgte man Hack Kampmann som arkitekt. Han havde sammen med Charles Ambt udarbejdet byplanen for Frederiksbjerg, var kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland og i øvrigt byens førende arkitekt med mange markante kvalitetsbyggerier bag sig. Der var allerede planlagt ganske mange undervisningsinstitutioner i området. Aarhus Tekniske Skole opførte en stor afdeling på Ingerslevs Boulevard 7, og det kommunale skolevæsen byggede i 1900erne både Ingerslevs Boulevards Skole og N. J. Fjordsgades Skole til det nye kvarters mange børn. En handelshøjskole passede derfor perfekt ind i områdets undervisningsmiljø. Kampmann tegnede en skole bestående af tre bygninger - én hovedbygning med to sidebygninger til henholdsvis personalebolig og gymnastiksal, som nænsomt blev placeret på den smalle grund.

Med aktiv hjælp fra de aarhusianske rigsdagsmænd, specielt socialdemokraten Harald Otto Jensen (1851-1925), lykkedes det at få staten til at finansiere byggeriet med 50.000 kr. Eneste betingelse var, at der blev stillet en underskudsgaranti for skolens første fem leveår. Den leverede centralorganisationen og Aarhus Handelsforening.

Konge, prins og spidser

Den 9. maj 1905 blev åbningen markeret med pomp og pragt. Alle, der havde været med i arbejdet, eller hvis interesse man ønskede, blev inviteret. Både Kongen af Jylland og Hans Kongelige Højhed Prins Christian, der allerede i to somre havde boet på Marselisborg, var til stede sammen med et stort følge af spidser fra Aarhus og andre jyske byer. Formand Johannes Baune bød velkommen og takkede alle dem, der havde muliggjort realiseringen af skolen. Prins Christian lykønskede derefter Hans Broge og handelsstanden i anledning af skolens tilblivelse.

Handelshøjskolen er også kendt for andet end sin høje faglighed og de flittige studerende. Festerne har alle dage været populære. Her ses en flok glade studerende forlade rusfesten på Den Jydske Handelshøjskole.

Den Jydske Handelshøjskole blev officiel indviet med det formål for øje at tilbyde en fortsættelsesundervisning for unge mennesker, der under deres læretid havde gennemgået den treårige lærlingeskole og bestået afgangsprøven fra denne. Skolens undervisningsudbud er siden åbningen ændret markant. Til at begynde med var undervisningen opdelt i to afdelinger. Et årskursus med dagundervisning i et eller to fremmedsprog og et halvårligt kursus uden fremmedsprog. I det første skoleår var der 96 elever - 52 på det étårige og 44 på halvårlige kursus. Herefter var elevtallet støt stigende. I 1929 blev det i dag kendte toårige kursus til højere handelseksamen (HHX – i dag 3 årigt) oprettet, og skolen blev derved tillige handelsgymnasium. I 1939 påbegyndtes undervisning til handelshøjskolens diplomprøve (HD), der var tilrettelagt som et fireårigt aftenstudium. Der blev undervist i regnskabsvæsen og udenrigshandel. Med HD-studiet fik Den Jydske Handelshøjskole status af Handelshøjskole, i den forstand som vi kender i dag. I henholdsvis 1951 og 1955 oprettedes det treårige erhvervsøkonomiske dagstudium (HA), og det toårige tresproglige korrespondentstudium. Det var den højeste uddannelse i kommercielt sprog inden translatøreksamen.

Efter at Lov om Handelshøjskoler blev vedtaget i 1951, blev skolen spaltet i to. Begge var selvejende institutioner og fik i 1955 hver sin fundats. Den egentlige handelshøjskole samledes under fællesbetegnelsen Handelshøjskolen i Aarhus, der var undergivet den nævnte lov, mens Den Jydske Handelshøjskole i 1958 tog navneforandring til Købmandsskolen i Aarhus, idet navnet handelshøjskole kun måtte anvendes af de af handelsministeriet godkendte skoler.

Flyttedag

I 1958 var antallet af elever for begge skoler 1030. Skolerne havde fortsat til huse i bygningen på Hans Broges Gade, og det gav massive pladsproblemer. I 1968 blev ønsket om mere plads indfriet, da Handelshøjskolen flyttede op i de nye markante murstensbygninger på Fuglesangs Allé.

I 2005 forlod Århus Købmandsskole Hans Broges Gade 2. Bygningen blev i 2006 solgt til den aarhusianske ejendomsinvestor Olav de Linde. Siden 2007 har den været lejet ud til Holst Advokater.

Forstandere og personale

Skolens første forstander var Immanuel Henningsen. Han blev hentet fra Jyllands Handelsakademi, hvor han havde været leder fra 1895. Henningsen fratrådte stillingen på grund af alder i 1938. Som ny forstander valgtes daværende lektor ved Handelshøjskolen i København Eiler Bendtsen. I forbindelse med Den Jydske Handelshøjskoles opsplitning i Købmandskolen i Aarhus og Handelshøjskolen forblev Bendtsen forstander for begge skoler.

I 1972 tiltrådte Arne Schumann som forstander på Århus Købmandsskole – en stilling han bestred frem til 1990, hvor han i protest mod den voksende administrative byrde sagde sin stilling op. Han blev i stedet timelærer på skolen. Ligesom dengang er Arne Schumann også i dag (2015) en meget benyttet foredragsholder. Schumann blev afløst af Christian Mathiasen som forstander.

Udvikling

I 1929 oprettedes et to årigt kursus, et handelsgymnasium, hvor der blev undervist efter samme princip som på Niels Brocks Skole i København, som hidtil havde været landets eneste højere handelsskole. Når eleverne havde bestået den højere handelseksamen efter to år kunne de fortsætte undervisningen på universitetet yderligt et år og efter en tillægsprøve blive studenter i nysproglig retning.

Den Jyske Handelshøjskole på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108951

Kilder

  • P. Koch Jensen, Emanuel Sejr og Helge Søgaard: Aarhus Handelsforening 1862-1937, Aarhus Stiftsbog-trykkerie 1937’
  • Henrik Fode: Fra Den Jydske Handelshøjskole til Århus Købmandsskole – En skolebygning gennem 100 år. Special-Trykkeriet Viborg a-s 2005.
  • Bankdirektør E. Rahbek: Den Jyske Handelshøjskole – fra dens oprettelse til i dag. 1959