Sct. Olufs Badeanstalt
Sct. Olufs Badeanstalt åbnede på Kystvejen 5 i 1872, året efter Kystvejen blev anlagt.
Årene inden havde bagmændene været i kommunikation med kommunen, om det var muligt at åbne en badeanstalt til. Selskabet var et aktieselskab, hvor grosserer Hans Broge, sagfører N. Knudsen og bankdirektør Moritz Rudolph Koppel (1828-1901) var de førende skikkelser. Broge var kasserer i firmaet en række år. Bygningen, som badeanstalten lå i, var tegnet af arkitekt Vilhelm Puck.
Romerske og russiske bade
På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen, og det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”. Følgende beskrivelse af Badeanstalten blev indrykket i Århus Stiftstidende i forbindelse med åbningen:
”Den romerske Badeanstalt her i Byen nærmer sig nu sin Fuldendelse ... Bademester (med Kone) fra København - I Stueetagen findes en smuk Lejlighed for denne Familie. Selve Badene paa 1. Sal. Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man tilvenstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad. - Fajance-Badekoreret”
Forskellige ejere
I 1886 blev den solgt til Barner Ebbesen for 35.000 kr. Den genåbnede i september samme år efter at have gennemgået en række renoveringer. I 1897 solgte Ebbesen ejendommen til bagermester Becker for 70.000. Becker solgte ejendommen i 1900 til N.P. Sørensen, som tidligere havde været vært i Den Folkelige Forsamlingsbygning. Sørensen fik samme år staldforpagter Weltz som medejer og flyttede selv til sin landejendom i Hørning. Weltz døde pludseligt senere samme år. I 1901 solgte Sørensen til købmand Richter for 104.000 kr. Richter døde samme år, og hans enke solgte badeanstalten til elektriker F.W. Dressler
I 1922 døde F.W. Dressler, der ejede badeanstalten, og hans kone solgte den efterfølgende for 110.000 kr. til partikulier Jensen. Herefter gennemgik badeanstalten en større modernisering, hvor der blandt andet blev udvidet markant i dameafdelingen, og også herreafdelingen blev gjort større. Fr. Nielsen overtog badeanstalten i sommeren 1923 og installerede lysbade i begge afdelinger.
Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945.
Ansatte på Sct. Olufs Badeanstalt
- Kaptajn Tancke
- Bademester Hans Jensen 1872-1892
- Ejer Barner Ebbesen fra 1886-1897
- Ejer Becker fra 1897-1900
- Ejer N. P. Sørensen fra 1900
- Medejer sammen med Sørensen fra 1900, staldforpagter A Weltz. 1900
- Ejer C. Richter 1901
- Ejer af badeanstalten F. W. Dressler – 1901-1922
- Ejer Jensen
- Bestyrer Frants Nielsen fra 1916-1937
- Arthur Asbech Nielsen i 1930’erne
- Ejer J. P. Frederiksen fra 1937-1945
