Kystvejen 45

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Kystvejen 45. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv
Kystvejen 45 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme

Kystvejen 45 ligger med facaden ud mod Kystvejen og havnefronten. Den høje og smalle ejendom blev opført i 1891 af tømrermester P. Frederiksen. Det er uvist, hvem arkitekten bag bygningen er.

Bygningen havde oprindeligt spir på karnappen, men det blev fjernet i 1951 og erstattet af det nuværende vinduesparti.

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 45 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

I 1890 ansøgte tømmermester P. Frederiksen om tilladelse til at opføre et beboelseshus på matrikel 907B. Frederiksen ejede hele matrikel 907, som også dækkede Mejlgade 74, hvor der lå butikslokaler, som P. Frederiksen lejede ud.

Den nye ejendom på Kystvejen 45 stod færdig i 1891. Bygningens lejligheder var nye og store, og ejendommen havde flere moderne bekvemmeligheder. I Jyllands-Posten den 21. oktober 1891 kunne man læse, at ejendommens lejligheder havde 4-7 værelser og ”stor og smuk Udsigt over Havet”. De fleste af lejlighederne var ”meget store” og ”smukt udstyrerede” samt med centralvarmeovn. Lejlighederne havde derudover alle pigekamre og kælderrum, og alt var ”godt og tidssvarende indrettet”.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 907 i tiden før Kystvejen blev anlagt. Mejlgades matrikler gik hele vejen ned til kysten, og bebyggelsen lå mod Mejlgade. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4

Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 907, hvor Kystvejen 45 senere skulle komme til at ligge.

Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 94C, mens den derefter og frem til ejendommens opførelse i 1891 var Mejlgade 74. Ved opførelsen af Kystvejen 45, blev matriklen delt i A og B. Matrikel 907A vendte mod Mejlgade, mens 907B vendte mod Kystvejen.

Frem til 1830’erne lå der en stor købmandsgård i bindingsværk på de matrikler, der nu er Mejlgade 70, 72, 74 og Kystvejen 41, 43 og 45. Gården var ejet af købmand Rasmus Holbech. Holbech døde i 1829 og gården blev i 1831 opdelt i tre ejendomme, der hver blev drevet videre som adskilte købmandsgårde – nr. 74 blev dog senere til en slagterforretning. De nye adresser blev Mejlgade 94A, 94B og 94C.


Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Flere forskellige erhverv har været repræsenteret i ejendommen. Der fandtes ingen lokaler til butiksbrug i bygningen, så det var næsten udelukkende kontorer, der gennem tiden fandtes på ejendommens forskellige etager. Købmænd, grosserere, journalister, handelsagenter og fabrikanter var nogle af dem, der havde kontorer i bygningen. Flere arkitekter havde desuden tegnestuer i ejendommen.

Svensk-Norsk Vicekonsulat havde lokaler i ejendommens stueetage fra 1904, mens Aarhus Inkassokontor lå på 2. salen fra 1919. I 1941 rykkede Mødrehjælpens Kontor ind i ejendommens 1. sal, og i 1957 havde De forenede Textilfabriker i Aalborg salgskontor i stueetagen.

Bygningen på Kystvejen 45 var attraktiv for både købmænd, grosserer og andre forretningsdrivende, der nød fordel af bygningens placering tæt på handlen i den gamle bykerne og havnen, som var porten til omverden. Ejendommen havde derfor også en fordelagtig placering for mere officielle foretagende såsom Mødrehjælpens Kontor, Aarhus Inkassokontor og Svensk-Norsk Vicekonsulat.

Virksomheder, foreninger og andre formål

Årstal Virksomhed/formål Noter
1888-1891 (Mejlgade 74)
1892-1893, 1895-1896, 1900-1901 Tømrerm. P Frederiksen Stuen. Ejer adressen. 1895: Kvisten. 1900: Stuen
1893-1897 Grosserer S Jacobsen (Firma Cortsen og Jacobsen) 1. sal
1893-1896 Handelsagent J Rude 2. sal
1893-1897 Grosserer H J M Madsen (Kontor Mejlgade 74). 1895: Grosserer, Konsul H J M Madsen (Kontor Mejlgade 74) 3. sal
1894-1899, 1902-1903 Kapt H C P Koch Stuen
1897-1901 Forretningsfører F Lausen. 1900: Direktør F Lausen 2. sal
1898-1916 Toldinspektør S C H F Scharffenberg 1. sal
1898-1901 Trafikschef Th. Westergaard 3. sal
1902-1911 Toldkasserer Greve Trampe 2. sal
1902-1931 Fabrikant L Andersen. 1917: Fhv. Fabrikant L Andersen 3. sal. 1907: Ejer bygningen. 1919: 1. sal
1904 Svensk-norsk Vicekons. Florval Stuen
1906-1909 Enkefru J Borring Stuen
1909-1910 Enkefru C J M Poulsen 2. sal
1910-1937 Overlærer F C Lorentzen. 1920: Lektor F C Lorentzen. 1924: Fhv. Lektor F C Lorentzen Stuen
1913-1918 Overlæge Müllers Enke 2. sal
1917 Bankass. O Bering 2. sal
1918 Baneingeniør F Herholdt 2. sal
1919-1972 Journalist C Andersen. 1929: Journalist Frk. C Andersen. 1939: Redaktør Frk. C Andersen. 1954/55: Redaktør Carla Andersen. 1967: Fvh. Redaktør Carla (L M O) Andersen 1. sal. 1921: Ejer bygningen. 1933: 4. sal.
1919-1923 Postekspd. A Østergaard. 1920: Postass. A Østergaard. 1921: Fuldmægtig A Østergaard 2. sal
1919-1920 Aarhus Inkassokontor 2. sal
1919-1925 Grosserer A Carlsen 3. sal
1924-1926 Prokurist S S Blicher 2. sal
1926-1928 Overinspektør F Iwers 3. sal
1927-1928 Fhv. Proprietær J J Skøt 2. sal
1929-1933 Docent J P Skautrup 2. sal
1930-1941 Trafikkontrolør J Rafn. 1932: Fuldmægtig J Rafn 3. sal
1934 Købmd. F A Rasmussen
1935-1941 Pastor P von Beck Boeck 2. sal
1937-1938 Fru C Andersen 1. sal
1937-1941 Læge G H Lasson Stuen
1939-1940 Fru O Andersen 1. sal
1941-1956 Mødrehjælpens Kontor 1. sal
1942-XXXX Direktør Th. Hansen 2. sal
1943-XXXX Direktør A V Hansen 3. sal
XXXX-XXXX Fabrikant K Aa. Faber 2. sal
XXXX-1959 Købmd. O S Skovgaard. 1954/55: Repr. O Skovgaard 3. sal
XXXX-1961 Fabrikant J Jensen (Jens L Jensen) 2. sal
1957-1959 A/S De forenede Textilfabriker i Aalborg, salgskontor Stuen
1957-1972 Ark. K Blach Petersen. 1958: Ark. K B Petersens tegnest. 1. sal
1958-1959 K E Secher Schmidt, frisør-artikler en gros, lager
1960-1962 J J Arnholm murer- og entreprenørfirma
1960-1972 Fru Inga (K H) C Skovgaard 3. sal
1961-1967 Arkitekt Herbert Jensens tegnestue 1. sal
1962-1965 Regnskabschef Curt Hjort Hansen 2. sal
1964-1965 Disponent Peter Leschly Stuen
1966 Skuespiller J Buckhøj Stuen
1966-1968 Købmd. N Holm-Nielsen 2. sal
1967-1970/71 Amanuensis O M Ingstrup. 1969: Universitetslektor O M Ingstrup Stuen
1969 Fru I K Langergaard 2. sal
1969-1972 Inspektør J (Jørgen) Juel Sørensen 2. sal
1972-XXXX Fhv. Direktør Arne F M Nielsen Stuen
1973-XXXX Dispoenent Poul H B Bach 3. sal


Ejere

Årstal Ejer
1892-1907 Tømmermester Frederiksen (ejer bygningen selvom han flytter jf. vejviseren 1897)
1907-1920 Fabrikant L Andersen
1921-1956 Journalist Frk. C Andersen. Bor på adressen, efter hun sælger den.
1957-1962 Dir. A Fajstrup Axelsen. Bor ikke på adressen.
1963-XXXX A/S Aarhus Kiosk-selskab

Bygningen og Aarhushistorien

Kystvejen 45 blev opført som en mondæn ejendom, der var tiltænkt et velstående klientel. Flere af byens fremtrædende grosserer, handelsagenter, kaptajner og fabrikanter boede blandt andet på adressen.

Derudover boede toldinspektør Siegfried Scharffenberg på Kystvejen 45 i 1898-1916. Scharffenberg var ansat ved toldvæsenet I Aarhus og blev senere Ridder af Dannebrog. Karl Doris Massmann Greve Trampe, der var toldkasserer i Aarhus, boede ligeledes i ejendommen på Kystvejen 45.

I 1957 fik arkitekt Knud Blach Petersen tegnestue på ejendommens 1. sal. Petersen stod bag flere fremtrædende bygninger i Aarhus. Han var blandt andet arkitekten bag Store Torv 3, Gellerupparken, Bakkegårdsskolen i Trige, Rundhøjskolen i Holme og Skjoldhøjkollegiet.


Arkitektonisk beskrivelse

Kystvejen 45 har klare historicistiske træk og er præget af italiensk renæssance.

Ejendommen er en 4 1/2-etages, 3-fags bygning udført med røde forblændersten og på en høj kælder. Bygningen har mansardtag med skiferbelagt mansard og øvrige tag med tagpap. 3 nyere kviste. Grundmuret karnap i midterfag, retkantet fra 1. til 3. etage, 3-sidet på 4. etage og afsluttet af 3-sidet kvist i mansardetagen.

Ejendommen har altan sammenbygget med karnap i sidefag på 1. etage. Altan med smedejernsgelænder i sidefag på 2. etage. Høj, pudset, konsolbåren tandsnitshovedgesims. Gennemgående, pudsede sålbænke samt pudsede vinduesindfatninger på 2. og 4. etage; på 2. og 3. etage med slutsten og fordakninger med tandsnit, på 2. etage med halvcirkulære, pudsede og dekorerede blændinger og på 3. etage trekantsfrontoner. Karnappen havde oprindeligt et spir, men det blev fjernet i 1951 og erstattet af det nuværende vinduesparti.

Kystvejen 45 har derudover rundbuede vinduer i yderfag på 4. etage udført som dobbeltfag adskilt af pudset og dekoreret pille. Pudsede bånd mellem vinduer på 2. til 4. etage i flugt med disses tværpost og over-kant. Pudsede og dekorerede brystninger under vinduer i karnap på 3. etage og under vinduer på 2. etage. Kvaderpudset under- og kælderetage adskilt med en kraftig, udkraget gesims og foroven afsluttet i kordongesims med tandsnit og løvehoveder ved karnap. Fint dekoreret slutsten med løvehoved over rundbuet dør; herover end-videre en pudset tavle med bygningens opførelsesår. Granittrin ved indgangsparti. Dels oprindelige, hvidmalede , 1-, 2- og 3-fags vinduer med overramme og tilsvarende altandør på 2. etage, dels nye, 2-delte vinduer på 3. etage og nye, 1-fags i stil med de oprindelige på 4. etage.

På 1. etage findes et nyere, 2-delt naturtræsvindue og tilsvarende altandør. I kvistene nye, sortbejdsede helglasvinduer. Til kælder dels oprindelig, hvidmalet, 3-fags vindue med buet overkarm, dels trådglasruder. Oprindelig, 2-fløjet fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger og med opdelt, halvrundt overvindue med sprosser, udformet som balustre. Mindre forhave afgrænset mod gaden af trådhegn.

Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: middel Samhørighed med omgivelserne: middel. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe III. Uheldig ombygning af mansardetagen.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra SkansepalæetStrandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Kystvejen 45 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Kystvejen 45

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 45 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder