Kystvejen 41

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Kystvejen 41 og 43. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv
Kystvejen 41 og 43 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme

Kystvejen 41 og Kystvejen 43 er sammenbygget, så de fremstår som én symmetrisk, treetages bygning. Bygningen ligger med facaden ud mod Kystvejen og havnefronten og blev opført i 1877 for intendant Adolf Speyer og arkitekt Sophus Petersen. Arkitekten bag var muligvis Sophus Petersen selv, men det vides ikke med sikkerhed.

I 1962 blev den nuværende kvist påsat, ligesom der også er blevet etableret tagaltaner.

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 41 og Kystvejen 43 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

I 1876 købte intendant Speyer og arkitekt Petersen en del af grunden til Kystvejen 41 og 43 af enkemadam J. Petersen. Området var oprindeligt baghaven til Mejlgade 70, men blev ved købet adskilt fra matriklen på Mejlgade, som fortsat ejedes af enken. Den erhvervede grund ud til Kystvejen var 42 alen dyb, dvs. lidt over 26 meter, og kostede Speyer og Petersen 7.000 kr. Herudover købte Speyer og Petersen købmand N.C. Kaas’ matrikel på Mejlgade 72 for 30.000 kr. På de to opkøbte grunde opførte Speyer og Petersen i 1877 den ejendom på Kystvejen 41 og 43, der stadig ligger på adressen.

Den nyopførte ejendom blev opført til beboelse. Den 18. december 1877 fremgik det eksempelvis af Aarhus Stiftstidende, at der fandtes flere lejligheder til leje i ejendommen. Dette gjaldt blandt andet en stuelejlighed på to værelser med køkken, pigekammer og egen entre, en lejlighed på 2. sal med 8 værelser og gode ungdomsbekvemmeligheder samt tre store, nye og tørre kælderværelser. Hvis det havde interesse, kunne man henvende sig til Speyer, der kunne træffes i ejendommens stue fra klokken 9 til 15.

I årene efter havde Speyer flere notitser i aviserne, hvor beskrivelser af de nye lejligheder fremgik. Lejlighederne var rettet mod et ungt klientel, og Speyer gjorde det gang på gang klart, at lejlighederne havde ”gode ungdomsbekvemmeligheder”.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 905 og 906 i tiden før Kystvejen blev anlagt. Mejlgades matrikler gik hele vejen ned til kysten, og bebyggelsen lå mod Mejlgade. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4

Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matriklerne 905 og 906, hvor Kystvejen 41 og 43 senere skulle komme til at ligge.

Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adresserne Mejlgade 94A og Mejlgade 94B, mens de derefter og frem til ejendommens opførelse i 1877 var Mejlgade 70 og Mejlgade 72. Ved opførelsen af Kystvejen 41 og 43, blev matriklerne delt i A og B. 905A og 906A vendte mod Mejlgade, mens 905B og 906B vendte mod Kystvejen.

Frem til 1830’erne lå der en stor købmandsgård i bindingsværk på de matrikler, der nu er Mejlgade 70, 72, 74 og Kystvejen 41, 43 og 45. Gården var ejet af købmand Rasmus Holbech. Holbech døde i 1829 og gården blev i 1831 opdelt i tre ejendomme, der hver blev drevet videre som adskilte købmandsgårde – nr. 74 blev dog senere til en slagterforretning. Ejendommene fik adresserne Mejlgade 94A, 94B og 94C.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Selvom Kystvejen 41 og 43 overvejende var en beboelsesejendom, hørte flere virksomheder også til på adressen. Derudover fandtes flere personlige kontorer for blandt andet arkitekter og andre erhvervsdrivende.

Klientellet i ejendommen var blandet, og arbejdsmænd og kontorister levede side om side med grosserer og direktører. Det er et væld af forskellige erhverv, beboerne i ejendommen har haft, men der har blandt andet boet lærere, lærerinder, arkitekter, grosserer og købmand. Derudover havde brandforsikringen ”Jylland” kontor i ejendommens stueetage frem til 1900-tallet.

Virksomheder, foreninger og andre formål

Kystvejen 41
Årstal Virksomhed/formål Noter
1879-1900 Brandforsikkr. ”Jyllands” Kontor Nr. 41-43, Stuen. 1881: nr. 41. Stuen
1879 Kbmd S Herskind Nr. 41-43, Stuen
1879-1900 Intendant, cand. Juris Speyer Nr. 41-43, 1. sal. Ejer bygningen. 1881: nr. 41. 1899: 2. sal
1879-1880 Grosserer O Bech Nr. 41-43, 1. sal
1879 Bankassistent L M Byberg Nr. 41-43, 1. sal
1879-1893 Overlærer L Kleisdorff Nr. 41-43, 2. sal. 1881: nr. 41
1879-1880 Arkitekt S Petersen Nr. 41-43, 2. sal
1880 Kjøbmand M Meden Se Mejlgade 78 Nr. 41-43, Stuen
1881-1882 Landpost S Andersen Kælderen
1881-1882 Arkitekt S F Kühnel 2. sal
1883-1884 Sømand G R B Viese Kælderen
1885 Arbdmd. S Andersen Kælderen
1886-1888 Arbdmd. P H Frederiksen Kælderen
1887-1997, 1899 Frk. E Lausen (Laursen, Laussen) Stuen. 1899: 2. sal
1887-1894 Cand. Theol M C Koefoed. 1893: Adjunkt M C Koefoed 2. sal
1890-1896 Kogekone Madam L Eriksen Kælderen
1894-1896 Arkitekt Frimodt Clausen 2. sal
1897-1904 Købmand en gros V Brabrand. 1903: Købmand en gros V Brabrand (Mejlg. 7) 1. sal
1902 Professor Pontoppidan Stuen
1902 Enkefru Segelcke Stuen
1902-1926 Sagfører P Eeg 2. sal
1903 Handelsr. Hilmar Sand Stuen
1903-1909 Cand. Jur. G V Neergaard. 1907: Byfogedfuldm. G V Neergaard 2. sal
1904-1905 Skibstømrerm. J P Andersen Kælderen
1904 Fhv. Hotelejer G Jørgensen Stuen
1905-1908 Svensk-norsk Vicekons. J O Florval Stuen
1905-1906 Rektor E Jacobæus 1. sal
1906-1914 Arbmd. L A Sødermann Kælderen
1908 Enkefru M Nielsen 1. sal
1909-1910 Teglværksbest. N Sørensen- 1910: Fhv. Skibskapt. N Sørensen Stuen
1909-1916 Proprietær Secher. 1912: Partikulier J P F Secher 1. sal
1911-1912 Lærerinde F Müller Stuen
1911-1912 Musiklærerinde I Müller Stuen
1912 Lærer L Müller Stuen
1913-1915/16 Købmand H Glaser Stuen
1913-1915/16 J J Glaser, Trælastagentur Stuen
1914-1915/16 Enke L Sødermann Kælderen. Formodentlig enke efter arbmd. L A Sødermann.
1917-1929 Arbmd J P Johansen Kælderen
1917-1919 Fuldmægtig A L G Hansen Stuen
1917-1924 Kongelig Vejer og Maaler H E Soelberg 1. sal
1920 K J Wehle (Agenturforr.) Stuen
1921-1926 Arbmd. H Nielsen Stuen
1923-1924, 1926-1927 H I Wehle, Agentur (Kontor). 1926: H I Wehles Kontor 2. sal
1926-1927 Forretningsfører T Larsen 1. sal
1928-1932 Skandinavisk Kontrol A/S. Kontor Stuen
1928-1961 Arkitekt J A Frederiksen 1. sal. Ejer bygningen fra 1931
1928-XXXX Dommerfuldmægtig N Jepsen. 1933: Sparekassedirektør N Jepsen. 1949: fhv. Sparekassedir. N Jepsen 2. sal. 1943: Stuen
1928-1932 Borgmesterfuldm. J M Høj 2. sal
1930-1933 Vinkompagniet ”København” Kælderen
1931-XXXX Rentrice M Heilmann 1. sal
1933-1934 Syerske B Nielsen 2. sal
1934 Akkvisitionschef C E Krayenbuhl Stuen
1935 Frisørsvendenes Fagforenings Fagskole Kælderen
1935 Sygeplejersk M Kajhøj Stuen
1936 Assurandør A Flensted Stuen
1936 Overass. J Berthelsen 2. sal
1937-XXXX ”Lindor” (Kitler og Trikotage). 1942: ”Lindor” (Manufaktur og Trikotage en gros) Kælderen
1937-1942 Pastor V Schou Petersen. 1942: Undervisningsass. V Schou Petersen 2. sal
1937-XXXX Sagfører S Holmark 2. sal
1942 Ekspeditrice E G Westergaard Stuen
1942-XXXX Detailhdlr.ske N T Petersen 3. sal
1943 Ekspeditrice E C Jørgensen Stuen
1943 Højgaard & Schultz A/S (Kontor) 1. sal
1943-XXXX (efter 1949) Danselærerinde E G Jespersen 2. sal
1944-XXXX Jacobsen & Kristensen (Entreprenørfirma) 1. sal
XXXX-XXXX Fa. V J Schønning (Manufaktur & Trikotage en gros) Kælderen
XXXX-XXXX J Jacobsen’s Æskefabriks Kontor Kælderen
XXXX-1954/55 Kassereske I Riis. 1954/55: Sekr. Inga Riis Stuen
XXXX-XXXX Vurderingsraadet for nordre Skyldkreds 1. sal
XXXX-1958 Fhv. Direktør J Clausen 2. sal
XXXX-1956 Rev. E Lorentzens kontor Kælderen
XXXX-1956 Pastor E J Helmig Stuen
XXXX-1954/55 Kontorist Karen Riiis Stuen
XXXX-1958 Fabr. H J Clausen 2. sal
XXXX-1958 Børnehaveleder Ester C Graversen 2. sal
1957-1961 Århus Kørelærerforenings teorilokale
1957-1958 Afd.læge P Bastrup Madsen Stuen
1957-1960 Alfr. Fischer & Co Eftf. Stuen
1957-1966 Lærerinde Else Frederiksen. 1961: Overlærer Else Frederiksen 1. sal
1957-1960 Detailhdl. Anna T Petersen 3. sal
1957 Defektrice Ruth Christensen 3. sal
1958-1960 Frk. A M N Skytt 2. sal
1958-1967 Børneh.læreri. A K Jensen 2. sal
1958 Ekspeditr. A K Jensen 3. sal
1958-1965 Kogejomfru B K Mikkelsen 3. sal
1959-1962 Inspektør S Møllgaard Stuen
1959 Hush.lærerinde S Møllgaard Stuen
1959 Overlæge H C Gøtzsche 2. sal
1959-1962 Kontorist Grethe Knudsen. 1962: Seminarist Grethe Knudsen 3. sal
1960-1963 Læge Asger W Louw 2. sal
1961-1962 Kontorass. Mary Fredsøe 4. sal
1962-1970/71 Janby olieimport
1962 Lærerinde E Kamp Christiansen 1. sal
1962-1966 Fru Agnes Frederiksen 1. sal. Ejer bygningen formodentlig efter sin mand
1963-XXXX Professor Carl Krebs. 1968: Fhv. Professor Carl (L) Krebs Stuen. 1968: 1. sal
1963 Servitrice R Tirsgaard 3. sal
1964-1965 Major H E Egander Stuen
1967-XXXX Købmd. Sv Aa (Sven Aage) Vadsø Stuen
1967 Defektr. J V Lund 3. sal
1968 Stud. mag. M B Darre 1. sal
1969-XXXX Læge J (Jørgen) Trier Hansen 1. sal
1970/71 Lægestud. Leif E Svendsen 3. sal
1972 Syerske Lisbeth. K Rasmussen 3. sal
1973-XXXX Faglærer Niels F Mikkelsen Stuen
Kystvejen 43
Årstal Virksomhed/formål Noter
1879-1900 Brandforsikkr. ”Jyllands” Kontor Nr. 41-43, Stuen. 1881: nr. 41. Stuen
1879 Kbmd S Herskind Nr. 41-43, Stuen
1879-1900 Intendant, cand. Juris Speyer Nr. 41-43, 1. sal. Ejer bygningen. 1881: nr. 41. 1899: 2. sal
1879-1880 Grosserer O Bech Nr. 41-43, 1. sal
1879 Bankassistent L M Byberg Nr. 41-43, 1. sal
1879-1893 Overlærer L Kleisdorff Nr. 41-43, 2. sal. 1881: nr. 41
1879-1880 Arkitekt S Petersen Nr. 41-43, 2. sal
1880 Kjøbmand M Meden Se Mejlgade 78 Nr. 41-43, Stuen
1881-1883 Vognmand N Jensen Kælderen
1881-1886 Oberstlieut. M Benzon 2. sal
1884 Fyrbøder J Gammelgaard Kælderen
1884-1892 Amtsforvalter O C Schlichtkrull 1. sal. Ejer bygningen fra 1887
1885-1886 Stenfisker S C Mikkelsen Kælderen
1885 Kapt. O H G Petersen Stuen
1887-1892 Amtstue. 1891: Amtstuen Kælderen
1887-1890 Enkefru C Petersen Stuen
1887-1890 Frk. A Hammershøj Stuen
1887-1890 Frk. J Hammershøj Stuen
1887-1898 Oberst C C Zahlmann. 1891: Generalmajor C C Zahlmann. 1894: Generalmajor C v. Zahlmann 1. sal. 1892: 2. sal
1892-1893 Auditør Th Gad Stuen
1893 Tapetserer E B Tønnesen Kælderen
1893-1899 Overretssagfører A Reeh (Kontor Immervad 6/8). 1897: Overretssagfører A Reeh (Kont. ”Rømerhus”) 1. sal
1894-1895 Arbmd. R Sørensen Kælderen
1894-1911 Kapt. V Holst Stuen
1895 Syjfr. K Simonsen Stuen
1895-1899 Enkefru C Meisner 1. sal
1896-1900 Konduktør J C/E Kjellstrøm Kælderen
1899-1900 Sagfører N Christensen 2. sal
1900-1910 Enkefru M Bülow (f. Ingerslev) 1. sal. 1908: 2 sal
1901-1909 Stiftsfysikus Bünger. 1904: Konferenceraad C Bünger 2. sal. Ejer ejendommen. 1908: 1. sal. Formodentlig død i 1909
1910-1919 Konferenceraadinde F Bünger 1. sal. 1912: Ejer bygningen. Formodentlig enke efter Stiftsfysikus og Konferenceraad Bünger
1912-1961 Skibsmægler H W v. d. Hude. 1944: Skibsmægler Vicekonsul H W v. d. Hude Stuen. 1920: 1. sal. Ejer bygningen
1912-1913 Oberstløjtnant L W Otterstrøm 2. sal
1912-1913 Frk. E F I Otterstrøm 2. sal
1914-1915/16 Overkirurg, Dr. Med. H Strandgaard 2. sal
1917-1918 Rentier C Brüül 2. sal
1919-1932 Enkefru J Schourup 2. sal
Dansk Paket Selskab (Rhederi) Kælderen
1920, 1922-1954/55 Direktør S Skikkild. 1934: Direktør Konsul S (U) Skikkild Stuen. 1954/55: 2. sal
1922-1927 H P Timm. 1923: H P Thim (Skotøj en gros) 2. sal. Har fra 1926 også forretning på Kystvejen 37
1924-1933 Sanglærerinde I Schourup 2. sal
1935-1937 Enkefru A E Wohlert Stuen
1938-XXXX Enkefru J O v. d. Hude Stuen. Formodentlig mor eller slægtning til skibsmægler H W v. d. Hude
XXXX-XXXX Dir. A (Alexander) J Blach (Blak) Stuen
1956-1958 Pens. A C Nielsen 2. sal
1957-1961 Gammelgaards Dentallabr. p
1957-XXXX Fru Else Wohlert 2. sal
1958-1960 Husbest. S K Pedersen 1. sal
1960-1961 Impex Transport
1960 Arkitekt Herbert Jensens tegnestue 1. sal
1962 Tilskærer Erik Bech 3. sal
1963 Montør J K Nielsen 1. sal
1963-1964 Tømrer B T Hansen 3. sal
1963-XXXX Bagerm. M (Martin) C Trier Hansen 3. sal. Har en slægtning, der ejer nr. 41
1964 Fru G H Simonsen Stuen
1964-XXXX Organist H (Helge) G Jensen Stuen. 1968: 1. sal
1964 Sygepl. O P Olesen 3. sal
1965-1966 Servitrice J K Nygaard 1. sal
1965 Diakonelev L A Jessen B
1966-1968 Tømrer B Trier Hansen

Bygningen og Aarhushistorien

Intendant Speyer

Efter ejendommens opførelse i 1877 rykkede Adolf Speyer og arkitekt Sophus Petersen selv ind på Kystvejen 41, men flyttede begge senere til nr. 43. Intendant Speyer var officer i Intendanturkorpset og varetog økonomiforvaltning samt forsyning af proviant og mundering. Han var også assurancebestyrer.

1. august 1873 trådte han uden for nummer for at overtage stillingen som forretningsfører for Brandforsikringsselskabet "Jylland", der senere fik kontor i stueetagen i Speyers ejendom på Kystvejen 41 og 43. Da selskabet i 1900 blev sluttet sammen med "Danmark", fulgte Speyer med til hovedstaden som kommitteret. Speyer solgte i den forbindelse Kystvejen 41 til sagfører P. Eeg for 47.000 kr.

Arkitekterne i ejendommen

Kystvejen 41 og 43 har været hjem for flere af Aarhus’ store arkitekter. Mest kendte er nok Sophus Frederik Kühnel og Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950), der boede i ejendommen i hhv. 1881-82 og 1894-96.

Derudover boede arkitekt og ejendommens bygherre Sophus Petersen i bygningen fra 1878 til 1885. Arkitekt J.A. Frederiksen boede i ejendommen fra 1828 til 1961 og var også ejer i denne periode. I 1960 havde arkitekt Herbert Jensen (1919-1967) tegnestue på førstesalen på Kystvejen 43.

Militærpersoner i ejendommen
Kronprins Frederik (senere Frederik VIII) og prins Christian (senere Christian X) på besøg ved generalmajor Zahlmann på Kystvejen 43 i 1896. Fotograf Thomas Sørensen Hermansen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling

Forskellige personer, der var tilknyttet militæret, boede i løbet af 1800-og 1900-tallet i ejendommen på Kystvejen 41 og 43. Blandt andet oberstløjtnant M. Benzon i 1881-1883, fhv. skibskaptajn og krigsveteran N. Sørensen i 1909-1910, oberstløjtnant L.W. Otterstrøm i 1912-1913 og generalmajor Carl Christian Zahlmann i 1887-1898.

Generalmajor Carl Christian Zahlmann boede på ejendommens 3. sal i slutningen af 1800-tallet. Zahlmann var chef for 1. jyske Brigade og havde modtaget kommandørkoret af Dannebrogsordenen i 1892. I 1896 besøgte den daværende kronprins (senere Frederik VIII) og prins Christian (senere Christian X) Zahlmann i hans hjem på Kystvejen 43 i forbindelse med et besøg i både Horsens og Aarhus.

Handel, administration og forbindelser til omverden

Bygningen på Kystvejen 41 og 43 var attraktiv for både købmænd, grosserer, skibsmæglere, konsuler og andre forretningsdrivende, der nød fordel af bygningens placering tæt på havnen, der var porten til omverden.

Købmand Anton Herskind (1841-1915) boede blandt andet i bygningen i 1879. Derudover boede grosserer O. Bech, købmand M. Meden, købmand H. Glaser og købmand en gros Victor Brabrand (1868-1945) i ejendommen i henholdsvis 1879-1880, 1880-1884, 1913-1916 og 1897-1904. ”Lindor” (Kitler og Trikoge) havde lokaler i ejendommens kælder i 1930’erne. Købmændene drog fordel af, at ejendommen befandt sig tæt på de handelsmuligheder, der både fandtes i forbindelse med havnen og den gamle bykerne, som også blot lå et stenkast væk.

Ejendommens placering var også tillokkende for større virksomheder, der ønskede at have gode handelsmuligheder både i og uden for byen. Vinkompagniet ”København” havde blandt andet lokaler i ejendommens kælder i 1930-1933, J. Jacobsen’s æskefabrik havde kontor i bygningen i begyndelsen af 1900-tallet, og Janby Olieimport lå i ejendommen fra 1962 til 1971. De gode forretningsmuligheder, der lå i ejendommens placering, spillede formentlig også en rolle i, at brandforsikringen ”Jylland” fik kontor i ejendommens stueetage efter opførelsen af bygningen i 1877.

Flere offentlige personer og erhverv fandtes også på adressen i løbet af 1800-og 1900-tallet. Borgmesterfuldmægtig J.M. Høj boede på ejendommens 2. sal i 1928-1932 og jurist og byfogedfuldmægtig G.V. Neergaard levede på bygningens 2. sal fra 1903-1909. I midten af 1900-tallet havde Vurderingsraadet for nordre Skyldkreds kontor på førstesalen, mens Amtstuen for Aarhus Amt lå i bygningens kælder i 1887-1892. Amtsforvalter O.C. Schlichtkrull boede i den forbindelse på ejendommens 1. sal fra 1884-1892. Han var desuden ejer af bygningen fra 1887. Derudover kan det nævnes, at den svensk-norske vicekonsul J.O. Florval levede i ejendommen fra 1905-1908. Ejendommens beliggenhed tæt på den gamle bykerne og havnens adgang til forbindelser uden for Aarhus gjorde, at også offentlige erhverv trivedes i bygning.

Bygningen husede derudover flere personer, der var direkte tilknyttet havnemiljøet og den skibsfart, der fandt sted i området. Flere kaptajner, skibsmæglere og sømænd boede i ejendommen. Blandt andet sømand G.R.B. Viese i 1883-184, fyrbøder J. Gammelgaard i 1884, kaptajn O.H.G. Petersen i 1885, kaptajn V. Holst i 1894-1911, skibstømrermester J.P. Andersen i 1904-1905 og skibsmægler og vicekonsul Hjalmar von der Hude i 1912-1961. Hude boede i ejendommen i 49 år og var også ejer. Han var var søn af skibsmægler og britisk vicekonsul Carl Von der Hude, af hvem han overtog sin forretning. Derudover havde Dansk Paket Selskab (rederi) lokaler i ejendommens kælder i 1920.

Arkitektonisk beskrivelse

Kystvejen 41

Bygningen er opført i 1877 for intendant Speyer. Kystvejen 41 og 43 er sammenbygget og fremstår som en symmetrisk bygningskrop.

Kystvejen 41 har klare historicistiske træk og en 3 1/2-etages, 4-fags gulstensbygning på en høj kælder. Ejendommen har papbelagt skifertag med 3 ovenlys. Risalit afsluttet i papbelagt kuppel med oprindelig kvist og spir med kugle. Bygningen har en høj, pudset konsolhovedgesims samt pudsede, kvaderdelte hjørnelisener på risalit. Konsolbåren altan på risalit med støbte brystninger og 3-delt altandørsparti opdelt afpudsede 2 sammenstillede, 2-fags vinduer med pudsede indfatninger med foroven afsluttet af konsolbåren fordakning.

Facaden er udført med gennemgående, pudset sålbænk på 2. etage og pudsede sålbænke på 3. etage samt konsolbårne trekantsfrontoner på 2. etage. Port med kvaderpudset indfatning i underetagens sidefag; her ligeledes vandret fugning på risalit. Glatpudset sokkel foroven afsluttet i kraftigt udkraget overgangsled og forneden beklædt med granitstenskvadre. Dels oprindelige, grønmalede, 2- og 3-fags vinduer dels nye, grønbejdsede, 1-, 2- og 3-fags vinduer med overrammer.

I kælderen har ejendommen nye, grønbejdsede, 2- og 3-fags vinduer. Nyere, blåmalet stålport samt faste sidepartier med ruder og sprossedelt overvindue med buet overkarm ligeledes af stål. Bygningen har en mindre forhave mod Kystvejen.

Den arkitektoniske kvalitet er god. Den bygningsmæssige tilstand er middel. Samhørigheden med omgivelserne er god.

Kystvejen 43

Generel beskrivelse - se Kystvejen 41. Tagaltaner er etableret og nuværende kvist påsat i 1962. Kystvejen 43 fremstår med 2 indbyggede altaner i tagfladen i hele facadens længde kun afbrudt af risalit. Den sydlige altan er udført med pergola og overdækning af klare plastplader. Nyere 3-fags kvist i risalitkuppel. Oprindelige, 1, 2- og 3-fags vinduer, heraf er enkelte ændrede ved borttagning af lod- og tværposte. Nye brunbejdsede helglasrammer isat de oprindelige karme til kælder. Nyere 3 fløjet naturtræsport med ruder og 3-delt overvindue med buet overkarm og bræddebeklædt brystning.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Kystvejen 41 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Kystvejen 41

Kystvejen 43 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Kystvejen 43

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 41 og 43 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Kystvejen_41&oldid=89332"