Kystvejen 47

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Kystvejen 47. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv
Skovvejen Kystvejen 47 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Villaer

Kystvejen 47 ligger med facaden ud mod Kystvejen og havnefronten. Ejendommen blev opført som stiftsprovstegård i 1906. Arkitekten bag bygningen var Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950).

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 47 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Den 21. august 1905 kunne man i Aarhus Amtstidende læse, at der ville blive opført en ny stiftsprovstebolig i Aarhus. Kulturministeriet havde opkøbt matriklen på Kystvejen 47 af tømmermester Thomsen for et beløb på 26.000 kr. Her ville man igangsætte byggeprojektet. På grunden lå der indtil da en café, men den blev revet ned for at give plads til ”en stilfuld embedsbolig for stiftsprovsten”.

Materialer fra den gamle café blev solgt i forbindelse med nedrivningen. I både februar og marts 1906 fremgik det af Aarhus Stiftstidende, at der var brugte sten, grubekedler og vinduer billigt til salg på byggepladsen på Kystvejen 47.

Den tidligere stiftsprovstegård lå ved Aarhus Domkirke, men var blevet solgt. Pengene fra salget udgjorde noget af kapitalen bag den nye gård på Kystvejen. Embedsboligen rummede både privat bolig for stiftsprovsten, stiftsprovstiets kontor og konfirmandstuer. På trappegangens væg hængte man mindetavler op fra den gamle stiftsprovstegård. Den første stiftsprovst, der flyttede ind, var Vincentz Charles Lindhardt.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 908, hvor Kystvejen 47 senere skulle komme til at ligge.

Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 95, mens den derefter og frem til slutningen af 1800-tallet var Mejlgade 76. I 1895 blev matrikel 908 delt, så området mod Mejlgade fortsat var Mejlgade 76, mens området mod kysten blev Kystvejen 47.

Da matriklen blev delt i 1895, blev der opført en café på Kystvejen 47. Den fik tilnavnet ”Promenadecafeen”. Det gjorde den formodentlig, fordi Kystvejen på dette tidspunkt endnu ikke var blevet anlagt son vej, men derimod var en promenade. Det var den helt frem til 1914. Indehaveren af cafeen var bagermester Carl Reddersen, der selv havde bolig på Mejlgade 76. Da Kystvejen blev anlagt begyndte Reddersen at lægge planer for byggeprojektet. Han lod derpå den nye café opføre på det stykke, der tidligere havde været baghave til hans ejendom på Mejlgade 76.

Den nye bygning fik adgang ud mod den nyanlagte Kystvejen. I cafeen solgte Reddersen kager og is til gæsterne, der kunne sidde på en udvendig balkon og kigge ud over Aarhusbugten. Udsigten var væsentlig for forretningen, og ved åbningen af cafeen i 1895 lokkede Reddersen med ”en ypperlig beliggenhed med nær udsigt over Bugten og den yndede promenade”.

Promenadecafeen havde en udvendig balkon, hvor der stod en stor kikkert som gæsterne frit kunne benytte, når de ville spejde ud over vandet og eventuelt følge med i kapsejladserne på bugten. I 1903 blev cafeen overtaget af den daværende vært i Handels-og Kontoristforeningen, E. Henriksen, og i 1905 opkøbte Kulturministeriet grunden og opførte i 1906 den nye stiftsprovstebolig.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Kystvejen 47 har været tilknyttet Aarhus Domkirkes Sognekald hele 1900-talle. Der har derfor ikke været andre erhverv end menighedsforeningen og stifts-og domprovster, der har haft deres virke i ejendommen.

Bygningen og Aarhushistorien

Bygningen havde stor betydning for Aarhus Stift op gennem hele 1900-tallet. Meget af domkirkens virksomhed foregik i ejendommen, og det var blandt andet på Kystvejen 47, at byens unge gik til konfirmationsforberedelse.

Den første stiftsprovst i ejendommen var Vincentz Charles Lindhardt. Han var både formand for menighedsrådet, inspektionen for Aarhus Hospital og for Aarhus Stifts gejstlige enkekasse.

Arkitektonisk beskrivelse

Kystvejen 47 har klare historicistiske træk og en fin symmetrisk facade, der er opbygget omkring en gavlkvist. Bygningen er udsmykket med en sålbænk, vindues-, dør- eller portindfatning samt frise og bånd.

Ejendommen er en 2 1/2-etages, 5-fags, pudset og lys gulmalet bygning. Mansardtag med sortglaseret tegl, 2 kviste og karnistagrende. Yderfag udformet som risalitter; herimellem er på 2. etage en altan med fint, oprindeligt støbejernsgelænder. Muret og pudset gavlkvist med svungen kam og gesims over 3 midterfag. Hvidmalet facadepuds. Høj, pudset og profileret hovedgesims, der gentages på gavlkvist. Gennemgående, pudset sålbænk ved vinduer i gavlkvist og pudsede, konsolbårne sålbænke ved øvrige vinduer. Pudset indfatning omkring altandør; herover ranke og medaljon med anker samt bryn over de flankerende vinduer. Gennemgående og pudset gesims mellem 1. og 2. etage i flugt med altanplade. Glatpudset, gråmalet sokkel med profileret overgangsled. Nye, hvidmalede, 2- og 3-fags vinduer med overrammer og altandør. Oprindelige, hvidmalede, småsprossede vinduer med pudset indfatning i gavlkvist og rundt, småsprosset vindue med pudset indfatning i gavltrekant. Nye helglasvinduer i kviste. Nyere, gråmalet, 2-fløjet, bræddebeklædt port med stort, sprosedelt overvindue. Mindre forhave afgrænset mod gaden af trådhegn.

Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: middel. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Kystvejen 47 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Kystvejen 47

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 47 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Kystvejen_47&oldid=92609"