Kystvejen 25
Kystvejen 25 har facade mod havnen og det nuværende Navitas. Før Kystvejens anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er Mejlgade 48.
Den nuværende ejendom blev formentlig tegnet af arkitekt Thorkel Luplau Møller, der også havde kontor i ejendommen. Den rigt-detaljerede bygning blev opført for Tømmermester Søren Nielsen i 1901, og bygningen fremstod da, ligesom i dag, med fire etager, en kælder og et loft. Kun ganske få facadeændringer er blevet foretaget siden 1901.
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.
|
WaVE Kulturarvsområde
Kystvejen 25 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Kulturhistorisk beskrivelse
Baggrundshistorie
Matriklen, hvor Kystvejen 25 findes i dag, blev i starten af 1900-tallet opdelt i matrikelnumrene 881a og 881b. Mejlgade 48 havde hidtil dækket hele 881, men en del af matriklen (881b) blev nu frilagt til bebyggelse, mens 881a forblev Mejlgade 48.
Den nye ejer af matrikel 881b, tømmermester S. Nielsen, ejede i begyndelsen af 1900-tallet også andre bygninger rundt omkring i Aarhus. Herunder kan blandt andet Kystvejen 7 og Langelandsgade 112 nævnes. Han anmodede i 1901 om at få bebygget matriklen med en fire etagers bygning. Ejendommen skulle være til beboelse, og der skulle ligeledes opføres beboelsesværelser på loftet, to sidehuse, tre mindre udbygninger samt en retriadebygning (toiletbygning). Nielsens store byggeplaner krævede en dispensation fra bygningsinspektøren og borgmesterkontoret, fordi det bebyggede areal ville strække sig over 1188 alen i stedet for de 534 alen, der var sat af til bebyggelse på grunden. Dispensationen blev givet på vilkårene, at der ikke som påtænkt blev indrettet værelser på loftet i forhuset, at gården blev kloakeret og blev forsynet med behørige kummer for alle afløb og nedløb, at gårdspladsen blev belagt med cement efter sundhedskommissionens anvisning, og at der skulle indrettes mindst 15 latriner til ejendommen. Kravene blev indfriet og byggeriet blev påbegyndt i 1901 efter tegninger af Ingeniør Michael Nyrop og arkitekt Thorkel Møller.
Klientellet på Kystvejen 25 var langt op i 1900-tallet en del af det velstillede borgerskab, og ejendommen husede alt fra direktører, sagførere, skræddermestre, ingeniører, kaptajner, grosserer, læger, politikere, en banebestyrer, en generalmajor, en postinspektør og en baron. Frem til 1980’erne forblev Kystvejen 25 en mondæn ejendom, men i 1980 flyttede Kirkens Korshær deres varmestue til adresse, hvilket blev efterfulgt af adskillige tvangsauktioner af lejligheder op gennem 1980’erne.
Tidligere bebyggelse på matriklen
Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 881b, der senere skulle blive til Kystvejen 25. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 73, mens den derefter og frem til ejendommens opførelse i 1901 var Mejlgade 48.
Af brandtaksationsprotokoller for Aarhus Købstad fremgår det, at der på Matriklen i 1771 lå en gård i bindingsværk ejet af købmand Jørgen Jensen Bernts. Gården havde et 14 fag langt forhus, et 27 fag langt sidehus og et baghus. Ejendommen gennemgik en række forandringer i tidens løb, og det ene sidehus blev blandt andet formindsket til syv fag til fordel for et nyt baghus i 1901, året hvor den nuværende ejendom på Kystvejen 25 også blev opført. I 1814 opkøbte bogtrykker Adolph Frederik Elmquist (1788-1868) gården og flyttede ind med sin familie og en række ansatte typografer og typograflærlinge.
Adolph Frederik Elmquist (1788-1868) var bogtrykker, boghandler, lejebiblioteksejer og redaktør af Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender (Århus Stiftstidende). Han oprettede blandt andet byens første egentlige boghandel i 1811 og gav med sit lejebibliotek de aarhusianske borgere mulighed for at stifte et låneabonnement for mellem 1 og 2 rigsdaler om året. Elmquist var en prominent og velhavende aarhusborger, der blev kendt for at gøre Aarhus Stiftstidende underholdende og letlæselig. Elmquist var ejer af bogtrykkeriet, der trykte avisen (Aarhus Stiftsbogtrykkerie), og frem til 1816 fandtes både trykkeriet og Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen på Mejlgade 48. I 1816 flyttede Elmquist trykkeriet, lejebiblioteket og boghandlen fra adressen og til Mejlgade 64. Herefter boede Elmquist privat på Mejlgade 48 og bibeholdt samtidig Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen. A. F. Elmquist døde i 1868 og overlod både gården på Mejlgade, trykkeriet og jobbet som redaktør af Aarhus Stiftstidende til sin søn Harald Friedleif Elmquist. H. F. Elmquist døde allerede i 1883 og overlod dermed avisen og trykkeriet til sin enke Karen Elmquist, som boede på Mejlgade 48 frem til 1898.
Den 1. april 1889 blev Theodor Julius Funch Thomsen chefredaktør af Århus Stiftstidende. Allerede efter H.F. Elmquist død i 1883 skulle Thomsen have forhørt hans enke Karen Elmquist om muligheden for at købe virksomheden. Det blev dog først en realitet i et par år senere. Med Thomsens overtagelse af avisen og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, flyttede han også selv ind på 1. sal i Mejlgade 48, hvor han boede frem til 1895. Herefter havde Aarhus Stiftstidende fortsat både skriveri, redaktions-og avertissementskontor i ejendommen frem til 1900. Elmquists enke ejede bygningen frem til 1898, hvorefter matriklen flere gang skiftede hænder.
Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden
Kystvejen 25 blev i 1901 oprettet som beboelsesejendom, og det var derfor hovedsageligt lejligheder til beboelse, der var i ejendommen. Bygningens kælder lagde lokaler til forskellig butikshandel, hvorunder J. O. Gays cigarhandel, C. Petersens herreekvipering og E. Secher Schmidts Parfumeri og Frisør kan nævnes. I etagerne over kælderen fandtes, udover privatboliger, ofte også private kontorer. Flere forskellige erhverv var repræsenteret på adressen, men et gennemgribende mønster må sige at være handel med luksusvarer i form af blandt tobak, vin og kosmetiske varer.
Kystvejen 25 havde en fordelagtig placering i forhold til den handel, der tilknyttede sig havnemiljøet i Aarhus. Havnefronten var med sin placering mellem den gamle bykerne og det pulserende handels-og havnemiljø på en måde byens indgangsport til resten af landet og omverdenen. Det var måske netop grunden til, at bygningen fra 1918-1929 var hovedkontor for overpostinspektøren og overpostinspektoratet i Aarhus. Herfra blev både den interne og udgående/indgående posttrafik til Aarhus administreret og forvaltet.
Virksomheder, foreninger og andre formål
| Årstal | Virksomhed/formål | Noter |
|---|---|---|
| 1814-1900 | Mejlgade 48: Bogtrykker og boghandler Adolph Frederik Elmquists gård | Gården var i denne periode også kontor for Aarhus Stiftstidende. |
| 1902-1907 | Cigarhandler J. O. Gay | Kælderen. Ejendommen var ejet af tømrermester S. Nielsen (Boede i nr. 7). |
| 1903-1904 | Sagfører O. Gulmann, Skræddermester J. C. Christensen | Stuen, 1. sal |
| 1904 | Grosserer J. A. Christensen | 1. sal |
| 1906-1916 | Arkitekt Thorkel Luplau Møller | Kontor, 2. sal |
| 1907-1915 | Fuldmægtig (senere postinspektør) J. Bergsøe | 1. sal |
| 1908-1918 | Cigarhandlerske M. L. Gay | Kælderen. Ejendommen blev overtaget af Hypothekforeningen i 1910. |
| 1909-1911 | Sagfører J. Brandt | 3. sal |
| 1912-1913 | Købmand P. Gay | Kælderen |
| 1913-1916 | Grosserer P. E. A. Cohrt | Stuen. I 1914 købte Entreprenør Hoffmann ejendommen fra Hypothekforeningen- |
| 1917-1922 | Overpostinspektør C. Mondrup | Kontor, 3. sal. I 1919 købte dyrelæge Nielsen (Hinnerup) ejendommen af Entreprenør Hoffmann. |
| 1918-1929 | Overpostinspektoratet | 3. sal |
| 1919-1923 | Snedkermester A Andersen. Snedkermester P. Svane | Kælderen |
| 1920-1929 | Cigar-og vinhandel, S. A. Sørensen. Cigar-og vinhandel, Chr. Skiffard. Cigarhandel, S. Bjørnskov. Cigarhandel, F. T. Jørgensen . Cigarhandel, K. Armann. Cigarhandel, C. Holm | Kælderen, stuen og 1. sal |
| 1922 | Pensionat | Kælderen t.v. |
| 1923-1929 | Overpostinspektør L. Broge og Overpostinspektør J. Andersen | Kontor, 3. sal. Ejendommen blev ejet af O. Drewes, København. |
| 1923-1924/1929-1932 | Pianofabrikant C. Caspersen | 1. sal |
| 1931-1936 | Købmand C. Petersen (Herre ekvipering) | Kælderen. Sagfører A Sebbelov ejede ejendommen fra 1933. |
| 1940-1971 | Grosserer (senere repræsentant/sælger) H. M. Knudsen | 3. sal. R. Bernøe ejede ejendommen fra 1944. |
| 1949-1959 | Grosserer E. Secher Schmidt. Parfumeri og Frisørart. En gros. | Kælderen. Tømmemester A. Vangsgaard og smedemester M. R Laigaard ejede ejendommen fra 1954. |
Bygningen og Aarhushistorien
Kystvejen 25 var ved sin opførelse i begyndelsen af 1900-tallet en mondæn ejendom med store og moderne lejligheder. Af annoncer fra Aarhus Stiftstidende og Demokraten fremgår det, at boligerne bestod af 6 og 8 værelser med glimrende udsigt, centralvarme, elektrisk belysning og andre moderne bekvemmeligheder. Flere fremtrædende aarhusborgere havde deres færden i og omkring bygningen, og matriklen var et samlingspunkt for byens velbemidlede.
Ejendommens arkitekt Thorkel Luplau Møller havde selv kontor på 2. sal i bygningen fra 1906 til 1916, hvorfra han også administrerede udlejningen af ejendommens andre lejligheder. Thorkel Møller var ansat som arkitekt hos Hack Kampmann og Martin Nyrop. I sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af Aarhus Teater, mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af Københavns Rådhus. Thorkel Møller var en markant "Aarhusarkitekt", der stod bag mange prominente bygninger i byen. Han var blandt andet hjernen bag Hotel Royal på hjørnet af Store Torv, Sankt Josephs Hospital på Tietgens Plads og Jomsborg på hjørnet af Mindegade og Dynkarken.
Kystvejen 25 blev fra 1918 hovedsæde for overpostinspektoratet for 3. distrikt (Aarhus), der fik lokaler på på ejendommens 3. sal til venstre. Året før var overpostinspektør Christen Iversen Mondrup flyttet ind på 3. sal til højre sammen med sin familie. Ejendommens 3. sal blev således benyttet til postinspektoratets officielle lokaler, men også til privat bolig for den tilknyttede overpostinspektør. Denne konstellation fortsatte frem til 1929, hvorefter både overpostinspektoratet og den daværende overpostinspektør J. Andersen flyttede lokaler. Christian Iversen Mondrup var cand.polit. og blev overpostinspektør i Aarhus i 1916, året før han flyttede ind på Kystvejen 25. I 1922 udnævntes Mondrup til generaldirektør for postvæsenet og fra 1927 for telegrafvæsenet. Herefter gik stillingen som overpostinspektør i Aarhus til L. Broge, der flyttede ind i Mondrups tidligere lejlighed på 3. sal på Kystvejen 25.
I slutningen af 1940’erne flyttede baron Ferdinand Vilhelm Georg Zytphen-Adeler (1881-1953) ind på ejendommens 1. sal med sin hustru Ebba Zytphen-Adeler. Zytphen-Adeler var en del af den adelsslægt af lensbaroner, der hørte til på Dragsholm slot. Han var barnebarn af lensbaron og ejer af Dragsholm Georg Frederik Otto lensbaron Zytphen-Adeler (1810-1878), og hans onkel var Frederik Zytphen-Adeler (1840-1908), der var lensbaron, kammerherre og Ridder af Dannebrog. Det var dog kun titlen, der fulgte med baron F.V.G Zytphen-Adeler, der, da han flyttede ind på Kystvejen 25, var pensioneret bankbogholder. Zytphen-Adeler var uddannet cand.phil. og levede et normalt borgerligt liv som følge af lensafløsningen i 1919 og adlens-og herregårdenes afvikling i første halvdel af 1900-tallet.
Arkitektonisk beskrivelse
Den formodede arkitekt bag Kystvejen 25, Thorkel Luplau Møller, er særligt kendt for at give sine bygninger en nationalromantisk stil. Kystvejen 25 er ingen undtagelse. Bygningen har karakteristiske historicistiske træk og har blandt andet tårne-og karnapudbygning med pudsede dekorative mellemliggende bånd, fine altaner med støbejernsgitter samt tårn, spir og tagrytter. Døren er en fyldingsdør, gesimsen er muret med puds og stuk. Taget er et saddeltag og heltag. Bygningen består af en høj kælder, en hævet stueetage og fire øvrige etager. Tagetagen er i hele bygningen inddraget til beboelse modsat ved ejendommens opførelse i 1901, hvor det kun var i sidehusene, der fandtes beboelsesværelser under loftet.
Facaden mod Kystvejen er udsmykket med inskriptioner over opførelsesåret, en frise, bånd, detaljer i natursten og cement-og metaldekorationer. Bygningens facade fremstår næsten uændret fra bygningens opførelse i 1901, og kun indsættelsen af moderne tagvinduer, karnapvindueformater samt opsættelsen af altaner på tagetagen afviger fra bygningens oprindelige udseende. Bygningens detaljerede fremtoning falder inden for historicismens opgør med klassicismens klare, ensartede, stramme linjer. Arkitekturen skulle stadig tage inspiration i renæssancen og middelalderen, men skulle nu den være følelsesbetonet, malerisk og subjektiv. Med sine karnapper, altaner, tårne, spir og mange finesser i udsmykningen, får bygningen en særegen og fremtrædende fremtoning. Bygningens blottede røde mursten og hvide cementdekorationer er med til at skabe de nationale associationer, som blev efterstræbt af nationalromantikken og historicismen.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Kystvejen.
Kystvejen 25 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Kystvejen 25 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
- Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Kystvejen 25, https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1159067
- Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Kystvejen 25, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=63778
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
- Mediestream, Statsbiblioteket.dk, Demokraten (Aarhus), d. 25. januar 1905
- Mediestream, Statsbiblioteket.dk, Aarhus Stiftstidende, d. 5. oktober 1902
- Mediestream, Statsbiblioteket.dk, Aarhus Stiftstidende, d. 17. maj 1902
- Aarhus Stiftstidende, d. 3. juli 1904, Mediestream, Statsbiblioteket.dk
- Aarhus Stiftstidende, d. 3. april 1903, Mediestream, Statsbiblioteket.dk
- Aarhus Stiftstidende, d. 18. januar 1906, Mediestream, Statsbiblioteket.dk
- Demokraten (Aarhus), d. 23. oktober, 1911, Mediestream, Statsbiblioteket.dk
- Demokraten (Aarhus), d. 17. marts 1922, Mediestream, Statsbiblioteket.dk
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 25
- Aarhus Vejviser, 1876-1980
- Århus Rådstue, Brandforsikringen: Brandforsikringsprotokoller (1801 - 1847)
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1870
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1906
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1921
- Aarhusarkivet.dk, Skattemandtalslister, Mejlgade, 1885
- Aarhusarkivet.dk, Skattemandtalslister, Mejlgade, 1892
- Aarhusarkivet.dk, Skattemandtalslister, Kystvej, 1922
- Aarhusarkivet.dk, Skattemandtalslister, Kystvej, 1927
- AarhusWiki, Adolph Frederik Elmquist, https://aarhuswiki.dk/wiki/Adolph_Frederik_Elmquist
- AarhusWiki, Theodor Julius Funch Thomsen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Theodor_Julius_Funch_Thomsen
- Dansk Bibliografisk Leksikon, lex.dk, C. Mondrup, https://biografiskleksikon.lex.dk/C._Mondrup
- Dansk Bibliografisk Leksikon, lex.dk, G.F.O. Zypthen-Adeler, https://biografiskleksikon.lex.dk/G.F.O._Zytphen-Adeler
- Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960.
- Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
- Sejrs Sedler, A. F. Elmquist, 05.03.1813
- Sejrs Sedler, A. F. Elmquist, 27.06.1812
- Sejrs Sedler, A. F. Elmquist, 17.01.1861
- Danmarks Adel Aarbog, Projekt Runeberg, 1906, 23. årgang, http://runeberg.org/adelaarbog/1906/0544.html
