Kystvejen 7
Kystvejen 7 har facade mod havnen og Navitas. Før Kystvejens anlæggelse i 1871 hørte grunden til de adresser, der i dag er Mejlgade 32 og 30. Til venstre for bygningen ligger Sct. Olufs Badeanstalt på Kystvejen 5. Badeanstalten var en af de første bygninger, der blev opført på Kystvejen.
Kystvejen 7 er opført for tømrermester Søren Nielsen i 1895. Arkitekten bag projektet kendes ikke. Nielsen stod også bag opførelsen af Kystvejen 25.
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.
|
WaVE Kulturarvsområde
Kystvejen 23 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Kulturhistorisk beskrivelse
Baggrundshistorie
I 1895 anmodede tømrermester S. Nielsen kommunen om tilladelse til at opføre en fireetages beboelsesbygning på matrikel 872b og 873b, som han begge ejede. Matriklerne var smalle, og Nielsen var derfor interesseret i at bygge én ny, stor bygning, der overlappede begge. Kommunen godkendte projektet samme år.
Den 2. april 1895 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse en artikel om ”fremtidens Aarhus”. Avisen berettede, at tømrermester S. Nielsen samme dag havde købt begge ejendomme på Mejlgade 30 og 32. Købesummen for begge bygninger skulle have været omkring 35-36.000 kr. Begge ejendomme havde grunde, der gik ned til Kystvejen, og så vidt det var avisen bekendt, var det Nielsens mening at opføre en stor flot bygning med dyre lejligheder på stykket ned til kysten. Ejendommens lejligheder skulle blive udstyret med ”al Nutidens Komfort”, og arbejdet på den nye bygning ville blive sat i gang nogle måneder efter. Avisen tilføjede, at det ”gamle ejendommelige hus” på Mejlgade 30, der havde mere end et århundrede på bagen, ville blive revet ned i forbindelse med de nye byggeplaner.
Tidligere bebyggelse på matriklen
Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matriklerne 872 og 873, der senere skulle blive til Kystvejen 7.
Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 64 og 65. Frem til 1895 var adressen Mejlgade 30 og 32. Herefter blev matriklerne delt, og stykkerne mod Kysten blev frilagt til bebyggelse, hvorefter den nuværende ejendom på Kystvejen 7 blev opført.
Tidligere fandtes to byhuse på de matrikler, hvor Kystvejen 7 i 1895 skulle blive opført. Her levede beboerne i løbet af 1800-tallet af forskellige arbejdende erhverv. I 1834 boede der eksempelvis to vognmænd på matriklerne. Søren Wærum og hans familie i det ene hus og Peder Pedersen Dyhr i det andet. I 1845 boede Jørgen Mickel Wærum, der var høker og søn af førstnævnte Wærum, i det ene hus, mens Jens Peter Dyhr havde overtaget sin fars vognmandsforretning i det andet. Der lå en vognmandsforretning på adressen helt op til slutningen af 1800-tallet, hvor vognmanden hed R. Petersen. Derudover fandtes en mælkehandler, tømrer, bødker, klejnsmed, malermester, jernbaneassistent, karetmagere og flere arbejdsmænd på matriklen i anden halvdel af 1800-tallet.
Da matrikel 872 og 873 blev delt op i 1895, blev det frigjorte område mod Kystvejen taget i brug med det samme, selvom det nye beboelseshus endnu ikke var opført af tømrermester S. Nielsen. I 1895 nævnes Kystvejen 7 for første gang som adresse, men der fandtes ikke en egentlig bebyggelse på den del af grunden. En smed og en skomager havde deres værksteder, mens Hesteslagter John Bertelsen ejede matriklen og også slagtede dyr på adressen. Han havde selv privat adresse på Borgporten 9. Dyrehold var på dette tidspunkt almindeligt i bybilledet, og på det daværende Kystvej nr. 3 og 5 lå der kreaturhandlere, som på adresserne befandt sig tæt på den handel, der centrede sig omkring havnen og den gamle bydel. Smeden, skomageren og hesteslagteren rykkede ud i 1896, hvor den nuværende bygning stod færdig.
Før den nuværende bygnings opførelse i 1895, var adressen således forbeholdt arbejdere, der både boede og drev deres erhverv (ofte håndværk) fra matriklen. Da Kystvejen 7 blev opført, flyttede de velstående aarhusborgere ind i stedet. Dette var en tendens, der generelt sås ved havnefronten i takt med den industrielle og økonomiske udvikling i byen. Med anlæggelsen af Kystvejen i 1871 havde gadens beboere udsigt til Aarhusbugten og kunne spadsere langs den nylagte kystvej ad den lille sti, der lå mellem gaden og havet. Kyststrækningen blev ikke længere kun forbundet med havnen, handel og industri, men var nu også et attraktivt område til beboelse for nogle af byens velbemidlede.
Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden
Kystvejen 7 blev opført som beboelsesejendom, og der har derfor ikke ligget mange erhverv på adressen gennem tiden. I de første mange år efter bygningens opførelse fandtes der ingen erhverv, og senere kom kun enkelte til.
I 1930'erne rykkede Serapionsordenen deres mødelokaler til førstesalen på Kystvejen 7. I Aarhus fandtes to Serapions-loger, der begge lå på Kystvejen 7. Logen Sct. Stephan, der blev stiftet i 1905, og logen Clementia, der blev stiftet i 1964. De tilknyttede logebrødre mødtes til ugentlige logemøder på Kystvejen 7 - henholdsvis hver onsdag og torsdag aften i vinterhalvåret.
Det var først i 1940, at de første erhverv flyttede ind på Kystvejen 7. Her fik modehandler I C Quist og byggeselskabet ”Pion” kontorer på adressen. I 1954 rykkede A/S Aarhus Bladkompagni ind i ejendommens stueetage, og i 1970 lå Kystvejens gulvbelægning ved montør K.E. Nielsen på bygningens 2. sal. I slutningen af 1980’erne fandtes en restaurant, Selskabsrestauranten, i stuens kælderetager.
Restauranten brystede sig af at være en smuk selskabsrestaurant i hjertet af Aarhus, der både leverede mad ud af huset og til fester som konfirmationer. På menuen fandtes eksempelvis hvidvinsdampet rødspættefilet med hummersauce, garneret med rejer, asparges og kaviar, serveret med butterdejssnitter. Nakkefilet stegt som vildt med waldorfsalat, pommes risolé, babykarotter, haricots verts og vildtsauce samt surt og sødt. Fromage kunne man få efter ønske.
Bygningen og Aarhushistorien
Med opførelsen af beboelsesejendommen i 1895 gik adressen fra at huse arbejdere og små håndværkserhverv til at huse en mere velstående del af indbyggerne i Aarhus. Dette gjaldt dog kun de første år efter bygningens opførelse. I 1899 boede pastor L. Lindhard, grosserer konsul H.J.V. Madsen og daværende chefredaktør af Aarhus Stiftstidende Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923) i ejendommen. Thomsen var chefredaktør af Århus Stiftstidende fra 1. april 1889 og forpagter af Århus Stiftstidende og Stiftsbogtrykkerie fra 11. august 1890. Avisen havde adresse på Kystvejen 25 frem til 1895, og indtil da boede Thomsen også i denne ejendom.
Det velstående klientel fandtes i bygningen frem til 1940’erne. Der boede, udover ovennævnte, også en skibsmægler, overpostinspektør, pensioneret generalmajor, telegrafmester og flere grosserere, direktører og fabrikanter. I kælderetagen boede gennem tiden flere arbejdsmænd og en murersvend, jernkræmmer, skomager og vognmand.
Fra 1940’erne og 1950’erne blev beboerne langsomt en del af middelklassen. Sygeplejerske J.M. Petersen flyttede eksempelvis ind sammen med skibssmed N.O. Petersen og maskinarbejder H.O. Ibsen. I lejlighederne fandtes derudover en politibetjent, en stukkatør, en inspektør, et bladbud, en servitrice, en skotøjsarbejder og en murerarbejdsmand. I 1960’erne og 1970’erne var billedet det samme. Her flyttede en togbetjent, en tilskærer og en billetkasserer ind. Flere af beboerne var i perioden tilknyttet et erhverv, der kunne relateres til havnen. Der boede bl.a. havnearbejdere, fiskere, sømænd, maskinarbejdere og fabriksarbejdere. I 1980’erne fandtes derudover en tømrermester, arkitekt, pædagog, tobaksarbejder, sekretær, lektor og vognmand på adressen.
Kystvejen 7 gik således fra at være en mondæn ejendom for de velstående borgere i byen til, fra 1940’erne, at være hjem for arbejdere og byens middelklasse. Da ejendommen blev opført i 1895, var Kystvejen netop blevet anlagt, og strækningen var et af Aarhus’ nyeste og moderne områder. Det smittede af på de beboere, der i begyndelsen sås i ejendommen. I takt med at Kystvejen blev en integreret og almindelig del af bymiljøet, ændrede klientellet på Kystvejen 7 sig også.
Arkitektonisk beskrivelse
Kystvejen 7 har karakteristiske historicistiske træk, der er italiensk renæssance inspireret. Bygningen har blandt andet en markant midtergavlkvist og mange fine detaljer i puds.
Bygningen har fire beboelsesetager, og tagetagen og den høje kælderetage er ydermere inddraget til bolig. Ejendommens ydervæg er af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten, og taget er et saddeltag og heltag med dækningen af skifer og asbestcement. Bygningen har karnapper i hver side og et midterstykke, der er tilbagetrukket. Altaner med støbejernsgitter pynter bygningens facade. Døren er en fyldningsdør og bygningen har en grundmuret gavl og en gesims, der er muret med puds og stuk. Ejendommen har en fin facade-og frontkvist og to tagkviste i taget. Bygningens sokkel er pudset og vinduerne er retkantet og fladbuet.
Bygningens facade mod Kystvejen er udsmykket med inskriptioner, friser, bånd og vindues-og dørindfatning. Udsmykningerne er lavet i natursten og cement. Bygningens facade fremstår næsten uændret fra bygningens opførelse i 1895. Bygningens detaljerede fremtoning falder inden for historicismens opgør med klassicismens klare, ensartede, stramme linjer. Arkitekturen skulle stadig tage inspiration i renæssancen og middelalderen, men skulle nu den være følelsesbetonet, malerisk og subjektiv. Med sine karnapper, altaner og mange finesser i udsmykningen, får bygningen en særegen og fremtrædende fremtoning. Bygningens blottede røde mursten og hvide cementdekorationer er med til at skabe de nationale associationer, som blev efterstræbt af historicismen.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Kystvejen.
Kystvejen 7 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Kystvejen 7 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
- Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Kystvejen 7, https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1196950
- Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
- Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Kystvejen 7, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=58211
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 7
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 7-9
- Aarhus Vejviser, 1876-1980
- Aarhus Stiftstidende, d. 2. april 1895, Stedlige Werretninger, s.2
- AarhusWiki, Theodor Julius Funch Thomsen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Theodor_Julius_Funch_Thomsen
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1845
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1870
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1906
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1921
