Kystvejen 29

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Kystvejen 29 er en moderne kontorbygning, der stod færdig i 1990. Allerede i 1989 flyttede virksomheder dog ind i bygningen. Bygningen ligger på en hjørnegrund og findes på matrikel 883, der dækker over adresserne Kystvejen 29, Nørreport 3 og Mejlgade 56. Bygningen er ombygget i 2004 og ejes af forskellige selskaber, der benytter ejendommen til kontorer, handel, lager og offentlig administration. Kystvejen 29 har ingen bevaringsstatus.

Matrikel 883 har gennem tiden været adresse for forskellige forretninger, fabrikker og firmaer. Matriklens historiske udvikling vidner om den handel og industri, der blev en vigtig og central del af Aarhus by i 1800-og 1900-tallet.

Kystvejen 29. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv
Kystvejen 29 hører til den bygningshistoriske kategori:
Erhvervsbygninger
Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 29 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Den 22. maj 1985 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse om et stort byggeprojekt, der skulle igangsættes på det sydvestlige hjørne af Kystvejen og Nørreport, hvor Niels Andersens firma Automobilhuset A/S hidtil havde ligget. Den gamle bilforretning var blevet opkøbet af H.K. Nielsen & Co. A/S for et større millionbeløb, og planen var, at der skulle indrettes 1.450 kvm. butik, 794 kvm. kontorer og en stor parkeringskælder.

Året efter fremgik det af avisen, at en ny bygherre havde overtaget projektet. Det drejede sig om Jydsk Murer-og Entrepenørforretning (JME BYG A/S) og deres datterselskab JTS BYG A/S. På grunden skulle der nu opføres en fireetagers bygning på 3.000 kvm., der skulle blive det nye hovedsæde for Sydbank A/S efter deres fusion med Århus Bank i 1983. Under kontorbyggeriet skulle der være en stor parkeringskælder.

Aarhus Stiftstidende påpegede den 1. juni 1986, at bygningen trods sin store størrelse ville komme til at falde godt ind i den ”specielle kystlinje med høje smalle huse", idet arkitekten havde understreget de lodrette linjer i facaden. Avisen Aarhus City omtalte bygningen som spændende og meget utraditionel, og avisen hæftede sig ved, at bygningen havde fået et højt arkitektonisk og håndværksmæssigt niveau. Bygningen ville blive udformet som en randbebyggelse, så den ville fremtræde som en naturlig afslutning af bebyggelsen i både Mejlgade og på Kystvejen. Derudover ville bygningen få ”en helt enestående placering så tæt ved havnen og faktisk lige i hjertet af Århus”. Byggeriet ville give området et udseende, der ikke kunne opleves ret mange andre steder i Århus.

Byggeriet blev tegnet af arkitekterne Sahl & Thomsen-Hans Knudsen, Risskov. Derudover var ingeniørerne Birch & Krogboe, Brabrand involveret i skitserne og opførelsen af bygningen.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 883. Matriklen strakte sig fra Mejlgade (Middelgade) ud til kysten. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4
J.S. Lottrup og Søns Dampbrænderi og Spritfabrik set fra Kystvejen. Naboejendommen til venstre er oliemøller Bangs oliemølle. Byggeriet strakte sig fra Mejlgade til Kystvejen. Til højre ses Smedegyde, der senere blev sløjfet. Den hvide ejendom til højre er Mejlgade 57. I forgrunden løber kystbanen. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987). Dato: 1896 ~ 1900
Færdselsfyr i krydset ved Nørreport og Kystvejen. I baggrunden ses Niels Andersens "Automobilhuset". Den lave lagerbygning ved siden af hørte også til forretningen, der strakte sig på matriklerne fra Mejlgade og hele vejen ud til Kystvejen. Billedet stammer fra Århus Stiftstidendes fotosamling (1937-2000). Foto: fra Ib Rahbek-Clausen (1925-1999). Dato: 25. januar 1962

Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Matrikel 883, der senere blandt andet skulle blive til Kystvejen 29, var bebygget helt ned til kystlinjen. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 75, mens den frem til 1936 var Mejlgade 52 og 54. Herefter blev matrikel 883 opdelt og dækkede både Kystvejen 29 og Mejlgade 52 og 54.

I første halvdel af 1800-tallet lå der en stor købmandsgård på matrikel 883. Den tilhørte købmand Hans Gjeding, der drev en produkt-og kolonialhandel samt et brænderi. Gjeding boede i gården sammen med sin familie og tjenestefolk, hvorfra han også førte sin købmandsforretning. Den 20. oktober 1863 overtog Gjedings svigersøn Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907) købmandsgården.

Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907) fortsatte ikke købmandsforretningen, men fokuserede i stedet på brændevinsbrændingen. Fra 1883 gik gården fra at være et mindre brænderi, brændevinshandel og privat bolig for Lottrup og hans familie til udelukkende at fungere som fabrik. Før i tiden havde det været almindeligt, at man boede og drev sin forretning fra samme adresse, men i takt med at industrialiseringens massefremstilling vandt frem, blev det mere almindeligt, at bolig og erhverv blev adskilt. Lottrup-familien flyttede hen på Nørre Allé 28, og virksomhedens navn blev ændret til J.S. Lottrup og Søns Dampbrænderi og Spritfabrik. Fabrikken blev således udvidet og tilpasset den efterspørgsel, der kom med industrialiseringen. Senere kom virksomheden til at hedde J.S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik.

Den tidligere bebyggelse på matriklen (883) strakte sig over de adresser, der i dag udgør Kystvejen 29, Mejlgade 52 og 54. Spritfabrikken lå i nummer 52, firmaets pakhus lå i nummer 54, og Kystvejen 29 var som adresse ikke oprettet endnu. Fabriksbygningerne strakte sig dog helt ned til kyststrækningen og dækkede det område, der senere skulle blive kaldt Kystvejen 29.

J.S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik kom til at ligge på adressen frem til 1917, hvor Lottrups arvinger overtog ejendommen. Herefter fandtes flere fabrikker og virksomheder på adressen. F.eks. N. Chr. Østergaard og Søns Købmandsforretning, Københavns Spritfabrik A/S, S. Sorts Bogtrykkeri, Aarhus Revlingfabrik, Dansk-Amerikansk Vulkaniseringsanstalt og S.L. Langhoffs efterfølger (vin en gros).

Fra 1936 startede en lang periode, hvor adressen husede Automobilforhandlere. Aarhus Auto Hug havde i 1936 deres forretning i en nyopført bygning på Kystvejen 29. Den nye bygning strakte sig stadig på hele stykket mellem Kystvejen 29 og Mejlgade 52 og 54. I Aarhus Vejviser fandtes virksomheden derfor under alle adresserne. På adressen lå der både en bilforretning, et mekanikerværksted og en benzintank (Nafta). Fra 1947 overtog automobilhandler Niels Andersen (1909-1982) bilforretningen og blev den sidste bilforhandler inden oprettelsen af den moderne kontorbygning i 1990. Niels Andersen var en af tidens største bilforhandlere, og hans forretning ’Automobilhuset’ på Kystvejen var en af landets største. Nafta-tankstationen blev senere til en Esso-benzintank.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Matrikel 883, hvor Kystvejen 29 i dag ligger, har gennem tiden været en del af den voksende industrialisering i Aarhus. Før den nuværende bygnings opførelse fandtes J.S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik på matriklen, og senere flyttede automobilforhandlere ind. Fra 1990 blev matriklen centrum for kontorer, erhverv og offentlig administration.


Virksomheder foreninger og andre formål

Årstal Virksomhed/formål Noter
1863-1917 J.S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik Lottrup ejede også matriklen
1936-1990 Automobilhandlere. Bl.a. Aarhus Auto Hug og Automobilhuset Dansk Hypotekforsikring A/S ejede matriklen
1990-XXXX Sydbank A/S, kontorlokaler, BDO, Djurslands Bank, andre virksomheder Ejerforhold: A/S, APS og andre selskaber

Bygningen og Aarhushistorien

Opførelsen af den moderne kontor-og administrationsbygning på Kystvejen 29, Nørreport 3 og Mejlgade 56 blev modtaget med blandede meninger i slutningen af 1980’erne. Mange roste den nyopførte bygning. Både fordi den lukkede ”det triste hul” ved Nørreport, men også fordi den blev fremstillet som en unik og arkitektonisk succes.

Arkitektonisk blev bygningen fremhævet - og diskuteret - blandt arkitekter som et eksempel på dansk tilpasset postmodernisme.

Aarhus Stiftstidende beskrev den 30. august 1986, at Sydbanks kommende regionskontor ville komme til at udfylde det hul mellem bygningerne, som fandtes efter Niels Andersens bilforretning. Bilforhandlerens bygning var væsentligt lavere end de omkringliggende bygninger, og et stykke af matriklen blev benyttet som parkeringsplads for forretningens biler. Områdets bygninger kom med oprettelsen af den nye kontorejendom til at flugte i højden, hvilket skabte den ”arkitektoniske mur”, der også ses på Kyststrækningen i dag.

Byggeriet blev i flere aviser og artikler rost for dets særlige og moderne udseende. De faciliteter, der ville give området et forfriskende nyt fokus på det moderne erhvervsliv, blev ligeledes beskrevet i rosende vendinger. Byggeriet mødte dog også mange protester fra blandt andet Foreningen af Byplanlæggere og fra Udvalget for Bygnings-og Miljøbevaring i Århus. Man frygtede, at byggeriet ville medføre en øget trafik, at det ville komme til at skade Mejlgade og midtbyen og skabe trafikale problemer. Derudover blev projektet kritiseret for at stride mod kommuneplanens tanker om at fremme boligformål i området. Flere mente, at det ville være mest hensigtsmæssigt at benytte området alene til boligformål.

Lokalpolitikeren Kurt Wissendorf udtalte, at en ren administrationsbygning ikke hørte til i centrum af Aarhus, men at den burde placeres uden for bymidten. Wissendorf ville hellere restaurere de gamle bygninger og gårde, der lå på det område, hvor den nye bygning skulle opføres. Andre pegede på, at man burde lave hjørnet om til et grønt område. Denne debat fandtes side om side med debatten om at genåbne Århus Å, der på dette tidspunkt var gemt i rør under Åboulevarden. Her diskuterede man også, om det ville skabe for mange trafikale problemer. Byggeriet på Kystvejen 29 indgik dermed i den samtidige debat, hvor man diskuterede , hvilket bymiljø man ville have i Aarhus by. Opførelsen af grønne områder og bevaringen af gamle bygninger var et brandvarmt emne.

Arkitektonisk beskrivelse

Matriklen, hvor Kystvejen 29 ligger, er en hjørnegrund med den ene facade mod Kystvejen og den anden mod Nørreport. Bygningen varierer i højden og består af fem etager på Kystvejen 29, fire etager på Nørreport 3 og tre etager på Mejlgade 56. Indgangspartiet er hævet og findes i bygningens stueetage på hjørnet mod Bestsellers kontorkompleks på Inge Lehmanns Gade 2. Over indgangen findes et trekantet tårn med store glasvinduer. Indkørslen til gården findes mod Kystvejen. Bygningens ydervæg er mursten, tegl, kalksandsten og cementsten, og tagdækningen er tegl.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Kystvejen 29 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Kystvejen 29

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 29 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Kystvejen_29&oldid=89357"