Kystvejen 39

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Kystvejen 39. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.

Kystvejen 39 er et mindre, to etages beboelseshus tæt på Kystvejens hjørne til Nørreport. Ejendommen blev opført som privat bolig for J. Chr. Abildgaard i 1888. En bygherre eller arkitekt bag opførelsen kendes ikke.

Kystvejen 39 er gennem Aarhus Kommunes SAVE-system blevet vurderet bevaringsværdig i 2012 med bevaringsværdi 3.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 39 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

I januar 1888 købte grosserer J. Chr. Abildgaard vognmand Stjers gård på Mejlgade 68. Denne ejendom lå på matrikel nr. 904, der på dette tidspunkt hang sammen med matrikel nr. 902b, hvor Kystvejen 39 lå. Abildgaard fik revet bygningerne på matriklerne ned og opførte en toetages pakhusbygning med kontor og lager ud til Mejlgade 68, mens han ud til Kystvejen lod et toetages hus til hans private bolig opføre. Bygningerne var forbundet af et langt sidehus, der var delt på midten og rummede værelser til beboelse til Kystvejen 39 og lagerrum til Mejlgade 68. Det er disse bygninger, der stadig ligger på matriklerne i dag. Dertil kom også en halvtagsbygning til latrin- og vaskehus, der dog blev revet ned igen kort tid efter opførelsen.

Den nye beboelsesejendom stod færdig allerede inden oktober 1888, da Abildgaard her kunne annoncere, at han nu boede på Kystvejen 39. De nye bygninger var tilsyneladende en del af en større plan om at starte virksomhed i området, da Abildgaard i 1891 søgte og fik tilladelse til at bygge en enetages halvtagsbygning til sukkerkogeri i gården mellem Kystvejen 39 og Mejlgade 68. Derudover købte han i 1892-93 Kystvejen 37 og Havgyden 3, hvor han byggede sukkervarefabrik, lager og kontor.

I 1894 købte grosserer Mathias M. Andersen Abildgaards ejedomme på både Mejlgade 68 og Kystvejen 39, så Abildgaard har enten ikke villet eller kunnet holde fast på sine nybyggede ejendomme ret længe. I stedet koncentrerede han sig om at oprette De forenede Sukkervarefabrikker på Kystvejen 37. Mathias M. Andersen indrettede efter sin overtagelse af matriklerne privat bolig på Kystvejen 39 samt en kolonialforretning, der tilsyneladende hovedsageligt havde salg fra Mejlgade 68, men også var knyttet til Kystvejen 39.

Efter opførelsen af Kystvejen 39 er der frem til i dag ikke sket mange bygningsmæssige ændringer på matriklen. Udover installation af WC'er og vandvarme omhandler de fleste byggesager knyttet til ejendommen ændringer af lejlighedernes fordeling og anvendelse.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Inden Kystvejen anlagdes i starten af 1870’erne stødte havet helt op til bagsiden af Mejlgades matrikler. Matrikel nr. 904, som rummede Mejlgade 68, bestod af en større købmandsgård ud til gaden og en have, der vendte ud mod Aarhusbugten. Mellem haven og havet lå et smalt stykke strand, der ved Kystvejens anlæggelse indlemmedes i matriklen. Denne blev delt i to – matrikel nr. 904 med Mejlgade 68 og matrikel nr. 902b med Kystvejen 39 – men de to matrikler fortsatte herefter med at høre sammen.

Arealet, hvor Kystvejen 39 ligger i dag, var altså ikke bebygget før Kystvejens anlæggelse, men bestod blot af et stykke have og et stykke strand. Som nævnt tilhørte haven Mejlgade 68, der frem til ændringen i husnummersystemet i 1869 havde nr. 93. Gården, der lå her, var en købmandsgård i bindingsværk, der tidligere havde været ejet af købmænd som Christian Faurschou og Peder Christian Raae, og som siden 1840’erne var ejet af Stjer-slægten. Gården bestod af et syv fags forhus og et 5,5 fags baghus i en etage, en stald, et skur til lokum og et lille plankeværk.

Efter Kystvejens anlæggelse ser det dog ud til, at vognmand Stjer fik bygget en mindre ejendom ud til Kystvejen, der formodentlig kun bestod af et forhus i en etage, muligvis med et loft. Her indrettede Stjer-familien tilsyneladende deres bolig. I 1885, få år før Abildgaad købte matriklerne, annonceredes det at ”Ejendommen Kystvejen 39 med Have og om ønskes Stald, Fourageloft og Karlekammer kan faaes tilleje til April.” Abildgaard var altså ikke den første til at bygge på grunden, men efter han ryddede matriklen og byggede nyt, fik den sin nutidige udformning.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Da matriklen gennem tiden hovedsageligt har fungeret som privat bolig, har den ikke rummet mange virksomheder. Erhvervene, der er repræsenteret på matriklen, består derfor mest i, hvad ejerne og lejerne i beboelsesejendommen har arbejdet med. Blandt deres erhverv ses blandt andet flere købmænd og grosserere, bogholdere, volontærer, pakhusformænd, komissærere og kuske. Mange af dem kan formodes at have haft tilknytning til virksomhederne, der gennem årene lå i Mejlgade 68.

Blandt de få virksomheder, der gennem tiden har haft adresse på Kystvejen 39, kan nævnes Bellevue, hvis virke der dog ikke findes yderligere informationer om, og Tysk Konsulats Kontor. Derudover er det eneste firma, der med sikkerhed har hørt til matriklen, grosserer Mathias M. Andersens kolonialforretning, der ser ud til både at have ligget ud til Kystvejen 39 og Mejlgade 68, tilsyneladende med salg fra sidstnævnte. Andersen havde i 1880’erne overtaget forretningen fra købmand Otto Homann i en alder af kun 25 år. Virksomheden, der senere kaldtes Mathias M. Andersen & Co, var ved overtagelsen allerede en forholdsvis stor forretning, men gennem årene formåede Andersen alligevel at udvide den betydeligt. I forretningen solgtes blandt andet ”Rene, uforfalskede Krydderier … i 5 og 10 Øres Breve” og ”Backe bequem” Færdig Kagemasse.

Mathias M. Andersen døde i 1906, og forretningen blev i 1911 overtaget af en af Aarhus' store købmænd, A.P. Baunsgaard, der førte den videre under navnet, Mathias M. Andersen & Co. Samme år reklamerede han for forretningen som værende en ”Drougue- og Kemikalieforretning, Medicinal- og Farvehandel en gros.” Virksomheden var nemlig blevet kombineret med en medicinal- og materialhandel og blev en af landets største forretninger af sin slags. I forretningen solgtes blandt andet ”Prima Svinetran”, kobbersulfat kaldet ”Blaasten”, samt bage- og buddingpulver, der i 1914 kom samlermærker på.

Udover medarbejderne i Mathias M. Andersen & Co. er de eneste, der ellers kan siges at have haft deres arbejdsgang på Kystvejen 39, husbestyrerinderne, frk. J Blunck og M. Mogensen, samt husjomfru Stelmacher, der boede på adressen i hhv. 1896, 1912 og 1897-1900.

Virksomheder, foreninger og andre formål

Årstal Virksomhed/formål Noter
1888 Mejlgade 68: ”Grosserer J Chr Abildgaards Pakhus”
1890-1893 Bellevue
1890-1895 Grosserer J Chr Abildgaard. 1895: Købmand en gros J Chr Abildgaard Stuen. Ejer adressen. 1895: 1. sal. Har solgt adressen.
1895-1908 Købmd. en gros Mathias M Andersen Stuen. Ejer adressen.
1896-1900 Partikulier O A Hahn 1. sal
1896-1903 Volontær S Kruse. 1897: Kommis S Kruse. 1898: Bogholder S Kruse 1. sal. 1898: sb
1896-1899, 1908 Volontær J Mortensen. 1898: Pakhusformd. J Mortensen. 1908: Lagerforvalter J Mortensen 1. sal. 1908: Kælderen
1896-1899 Kusk S P Nørregaard 1. sal
1897-1900 Husjomfru Stelmacher Stuen
1899-1903 Kommis B Mogensen. 1900: Pakhusforv. B Mogensen Sb
1901-1910 Enkefru O A Hahn 1. sal
1908-1912 Enkefru R Andersen Stuen. Ejer ejendommen efter sin mand.
1912-1915/16 Kbmd. A P Baunsgaard Stuen
1912-1917 Forretningsfører T C Leve Stuen
1918-1919 Mathias M Andersen & Co
1920-1922 Tysk Konsulats Kontor Stuen
1921-1941 Grosserer N Groes-Petersen 1. sal. Ejer matriklen fra 1919, men er flyttede først dertil i 1921.
1926-1928 Oberstløjtnant V Rasmussen Stuen
1929-1931 Købmd. C Søgaard Stuen
1932-1934 Pastor P von Beck Boeck Stuen
1936-1938 Bankass. J Christensen Stuen
1938-1939 Pensionat drevet af A. Poulsen Stuen t.v.
1940-1959 Manufakturhdlr. P C Christensen Stuen
1942-1966 Grosserer Aage Groes-Petersen 1. sal. Formodentlig arving efter N Groes-Petersen.
1960-1963 Fru Marie E Christensen Stuen
1966-1967 Cand. Jur. H Albrechtsen Stuen

Bygningen og Aarhushistorien

Kystvejen 39 har gennem tiden været hjem for flere personer inden for det lag af grossister, der ved overgangen til 1900-tallet og årtierne derefter cementerede Aarhus’ betydning som økonomisk centrum for Jylland.

På dette tidspunkt havde den voldsomme industrialisering ude i verden, omlægningen af det danske landbrug til produktion af forarbejdede fødevarer, der kunne eksporteres, samt de øgede muligheder for varetransport, import og eksport gennem Aarhus Havns og jernbanenettets udvidelse gjort Aarhus til en decideret ”engroshandelsby”.

Bag udviklingen stod Aarhus’ store købmænd, der nu blev grossister, og deres virksomheder voksede hastigt. Fra år 1900 og frem til 1920’erne fordobledes antallet af grossistvirksomheder til at blive cirka 200 i antal med omkring 2000 ansatte. Over de næste 25 år skete endnu en fordobling. Med flere hundrede tusind varer, der hvert år importeredes til Aarhus via havnen, blev byen Jyllands importcentrum, mens Esbjerg var landets førende eksporthavn.

Blandt beboerne på Kystvejen 39 var A.P. Baunsgaard særligt succesfuld, da han nærmest formåede at sikre monopol på sin branche inden for kolonialvarer. I denne periode gjorde mange andre grossister eller virksomheder det samme inden for hver deres branche, eksempelvis Aarhus Trælasthandel og Aarhus Tømmerhal, Brdr. Kier og Hofman & Co. (jern), Hans Schourup (stål og værktøj), Hammerich (bygningsartikler), Aarhus Kulkompagni samt Kampmann, Møller & Herskind (kul), Filtenborg (ure og optik) og Korn- og Foderstof Kompagniet.

Arkitektonisk beskrivelse

Kystvejen 39 beskrives således i bygningsregistranten for Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret, 1988:

”2½-etages, 4-fags bygning udført med røde forblændersten på en høj kælder. Skifertag med 2 kviste og 1 skorsten. Grundmuret, pudset karnap ved kælder og 1. etage, afsluttet på 2. etage i altan med murede hjørnepiller og oprindeligt støbejernsgelænder. Hvidmalet facadepuds. Pudset kontolhovedgesims. Gennemgående, pudset sålbænk over høj, pudset bånd på 2. etage samt pudsede sålbænke på 1. etage. Pudsede vinduesindfatninger med fordakninger; pudsede brystninger på 1. etage. Pudsede indfatninger med fordakning ved indgangsparti, herover et pudset felt med fordakning, profilering og rundt vindue. Høj, kvaderpudset, gråmalet sokkel, foroven afsluttet i kraftig gesims og nederst i stærkt profileret led. Granittrin ved indgangsparti. Oprindelige, hvidmalede, 1- og 2-fags vinduer og tilsvarende altandør. 2 vinduesfag på 2. etage er ændret og isat store ruder. Nye, hvidmalede, 2-fags vinduer til kælder samt oprindelig, gråmalet, 2-fløjet fyldningsdør med ruder i de øverste fyldninger. Forhave afgrænset mod gaden af nyere, sortmalet smedejernsgitter.”

Siden ovenstående beskrivelse blev lavet, er der umiddelbart ikke blev foretaget nogle ændringer af ejendommens facade.

Ejendommen er bygget i historicistisk stil med blottede, røde mursten og mange kunstneriske detaljer, der giver et romantisk udtryk. Denne byggestil, hvor arkitekten med inspiration i renæssancen og middelalderen kunne udtrykke sig følelsesladet i arkitekturen, var tidstypisk ved opførelsen af Kystvejen 39 i 1888 og ses også afspejlet i naboejendommen, Kystvejen 37.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Kystvejen 39 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Kystvejen 39

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 39 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Kystvejen_39&oldid=89302"