Kystvejen 37

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Kystvejen 37 på hjørnet af Kystvejen og Nørreport. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
Kystvejen 37 med Clemenstrykkeriet på hjørnet til Nørreport. På hjørnet til venstre er nedrivning af blandt andet af Hotel Jylland i gang i forbindelse med udvidelsen af Nørreport.
Fotograf: Ernst Christian Skabelund, 1960, Aarhus Stadsarkiv.
Kystvejen 37 hører til den bygningshistoriske kategori:
Erhvervsbygninger

Kystvejen 37 er hjørnebygningen mellem Kystvejen og Nørreport. Inden Nørreport byggedes lå Havgyden, der fra 1895 kaldtes Tværgade, på strækningen mellem Mejlgade og kysten, og grunden, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, har derfor tidligere haft adresse ud til disse historiske gader.

Den nuværende ejendom på adressen, der oprindeligt bestod af en kælder samt to etager, opførtes omkring 1896 for grosserer J. Chr. Abildgaard. En arkitekt eller bygherre bag projektet kendes ikke. I 1909 påførtes en mansardetage, der blev tegnet af arkitekt Marcus Bech Fritz (1868-1942), og en ombygning af ejendommen blev foretaget i 1996.

Bygningen er i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes SAVE-system, hvor den fik bevaringsværdi 3.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 37 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Hjørnet mellem Kystvejen og Havgyden, senere Tværgade. På hjørnet til højre ses en byggeplads, hvor Kystvejen 37 er under opførelse.
Hammerschmidt Foto, ca. 1894, Aarhus Stadsarkiv.

I 1890’erne ejedes både matrikel 901, som Kystvejen 37 ligger på i dag, men også matriklerne 902A, 902B, 902C og 904 – dvs. grundene hvor Kystvejen 39 og Mejlgade 68 nu ligger – af grosserer J. Chr. Abildgaard. Abildgaard havde i 1888 købt Vognmand Stjærs ejendom i Mejlgade 68, hvor han indrettede kontor og lager, mens hans private bolig lå på Kystvejen 39. I 1892 købte han hjørnegrunden mellem Kystvejen og Havgyden og i 1893 fik Abildgaard af Aarhus Byråd skøde på yderligere grund ved Havgyden 3. Denne grund lå lige vest for Kystvejen 37’s adresse til Havgyden, hvor den havde nr. 5. Abildgaard kom således i besiddelse af et stort areal mellem Kystvejen, Havgyden og Mejlgade med undtagelse af et lille hjørne mellem Havgyden og Mejlgade. Allerede efter købet af Kystvejen 37 i 1892 annonceredes det, at Abildgaard på den nye grund agtede ”at Opføre en meget stor moderne Bygning med elegante Lejligheder og en flot Facade, der vil blive en Pryd for hvor Byes smukke Promenade. I Side- og Bagbygning vil der blive indrettet en Sukkervarefabrik i stor Stil.”

I 1894 anmodede Abildgaard om at lade et 2 etages beboelseshus opføre på matriklerne 901 og 902C, det vil sige grundene, hvor Kystvejen 37 og Havgyden 3 lå. Hans tegninger approberedes samme år, og ejendommen byggedes umiddelbart herefter. Selvom bygningen i anmodningen om byggetilladelse blev kaldt et "beboelseshus", fremgår det af arbejdstegningerne, at stueetagen skulle indrettes med lager- og kontorlokaler til De forenede Sukkervarefabriker, mens kun 1. sal indeholdt lejligheder.

Byggeriet stod færdigt i 1896 og inkluderede også en ny fabriksbygning på Havgyden 3, der efter alt at dømme var blevet bygget få år tidligere. Denne bygning havde fra 1895 adressen, Tværgade 15 (Nørreport 4), efter gaden havde skiftet navn. Når man gik ind i ejendommen fra Kystvejen 37, kom man altså først ind i to kontorlokaler og bagved i samme bygning lå adskillige lagerlokaler. I bagbygningen lå størstedelen af selve sukkervarefabrikken, der altså også havde adressen, Tværgade 15. Til ejendommen knyttede sig derudover en kælder, der i 1903 oplystes brugt som fabrik. Det er disse bygninger, der ligger på matriklerne den dag i dag, om end anvendt til andre formål.

I 1894 købte en Mathias M. Andersen Abildgaards ejendomme på Mejlgade 68 og Kystvejen 39, og Abildgaard ejede derefter kun grundene, hvor sukkervarefabrikken lå.

Frem til 1899 drev Abildgaard selv fabrikken, indtil han dette år tilskødede Kystvejen 37 til Aktieselskabet J. Chr. Abildgaards Fabriker. Aktieselskabet var 1. januar samme år udsprunget af hans tidligere firma, J. Chr. A. Nu blev fabriksdriften overtaget af aktieselskabet, som bestod af Abildgaard selv, samt handelsrejsende Jens Jensen, forvalter Ludvig Petersen og prokurist S. Melgaard, der fortsatte det tidligere firmas en gros forretning og fabriksvirksomhed i udvidet form. Fra 1901, hvor direktør Andersen kom i spidsen for aktieselskabet, udvidedes fabrikken markant og blev det største af sin slags i Danmark.

Fabrikken, der først hed De forenede Sukkervarefabrikker, men fra 1910 blev De forenede Chokolade- og Konfektfabrikker ”Globus”, skulle have været et helt særligt sted. I en artikel fra 1907 beskrives det, at ”saa herligt et Hus findes ikke i selv de allerdejligste Eventyr. Hans og Grethes Pandekagehus kunde slet ikke staa Maal. Snarere kunde det være selve Julemandens Slot, hvor han fylder sin utømmelige Sæk, før han i Vinter-Aftenstunden begiver sig paa sin hemmelige Vandring fra Dør til Dør.” I fabrikken fremstilledes blandt andet brystsukker, konfekt, kandiserede frugter, påskeæg, bolcher, chokoladeovertrukne pralinés og kiks.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1867-1888. Kortet viser matriklerne mellem Mejlgade (øverst), Havgyden og Kystvejen, samt de ændringer, der blev foretaget af matriklerne og kystlinjen, ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870'erne og Havgydens efterfølgende udvidelse. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 2 Ø-kort, Kort gyldigt 1867-1888, Plan 4.

Inden Kystvejen anlagdes i starten af 1870’erne, stødte Aarhusbugten helt op til bagsiden af Mejlgades matrikler. Matriklerne mellem Mejlgade og havet bestod derfor oftest af huse ud til gaden og baghaver ud mod vandet. Ulig disse havde matrikel nr. 901, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, ingen forbindelse til Mejlgade, men lå i stedet på den nordlige side af Havgyden som den allersidste matrikel ned mod stranden. Her havde den adressen Havgyden 5, og inden det nye husnummersystem i 1869 havde den nr. 91B.

På matriklen lå et beboelseshus formodentlig opført omkring 1824. Det bestod tilsyneladende af et forhus i to etager og et sidehus, hvor der fra midten af 1800-tallet boede adskillige familier. Senere byggedes også en bagbygning i to etager til beboelse.

Over for matriklen lå i gyden et såkaldt sprøjtehus, der var en mindre bygning, hvor brandsprøjter og andre slukningsredskaber opbevaredes, og for enden af gyden var der problemer med, at flere af byens indbyggere her smed deres affald, selvom dette ikke var tilladt.

Ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870’erne tilføjedes tilsyneladende et større areal til grunden, hvor Havgyden 5 lå, da et område mellem matriklens tidligere grænser og den nyanlagte vej, der før blot havde været strand, nu indlemmedes i matriklen. Med sin øgede størrelse og bedre beliggenhed langs den nye, flotte kystvejspromenade, gik Havgyden 5 dermed fra at have været en lille matrikel i en afsides krog af bykernen, hvor folk endda smed deres affald, til at blive en attraktiv hjørnegrund langs den nye havnefront.

I 1884 købte Aarhus Byråd to ejendomme langs Havgydens nordlige side, herunder Havgyden 5, for at udvide den smalle gyde. Arbejdet foretoges formodentligt omkring 1885 og skar en betydelig del af matriklen. Ved J. Chr. Abildgaards køb af matriklen i 1892 var den dermed 1500 kvadratalen stor, hvilket svarer til 591 kvadratmeter.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Der er stor variation i de erhverv, der gennem tiden har været repræsenteret på matriklen. Inden J. Chr. Abildgaard opførte sin sukkervarefabrik, blev de forhenværende bygninger på matriklen brugt til beboelse til familier, og der var forholdsvis stor udskiftning i både beboere og disses erhverv. Fælles for dem var dog, at de de stod i den lave ende af den sociale rangstige. I 1860 boede eksempelvis syv familier af 22 personer på matriklen, hvoraf tre af husfædrene var daglejere. Herfra ses en tendens med mange familier – eksempelvis boede der i 1880 hele 14 familier af 46 personer på matriklen – med hvad der kan formodes at være lavt indtjenende erhverv. Blandt beboerne fandtes i denne periode blandt andet en cigarmager, en tømrer, en brændeskærer, en rorbetjent, en fiskehandler, en røgter, en vaskekone og en kogekone, samt adskillige arbejdsmænd og sømænd. Derudover fandtes også en to bødkersvende, to skomagersvende, en skræddermester og en saddelmagermester på matriklen.

Efter J. Chr. Abildgaard overtog matriklen og byggede nyt ud til Kystvejen omkring 1896, ses et tydeligt skift i erhvervsstrukturen på matriklen, da den herfra først og fremmest blev brugt som Abildgaards kontor, lager og sukkervarefabrik. Derudover havde ejendommen fra 1902 også få beboere, der hovedsageligt havde erhverv som direktører og grosserere og dermed bevægede sig i et andet socialt lag end matriklens tidligere beboere. Eksempelvis boede grosserer Johannes Baune, der var en af Aarhus’ rigere borgere, i ejendommen i 1902-1906.

Sukkervarefabrikken flyttede fra matriklen i 1917, hvorefter forskellige, mindre fabrikker kom til, eksempelvis H. Nielsens Maskinfabrik, rammefabrikken ”A/S Gloria” v. K.M. Gustauesen, A.C. Laursens Møbelfabrik, E. Christensens Spejlfabrik og J. Christensens Dansk Montrefabrik og Butiksmontering. Derudover lå der i denne periode skiftende forretninger, værksteder, lagre og lignende på adressen.

I 1915 flyttede Clemenstrykkeriet ind i Kystvejen 37, hvilket blev begyndelsen på en lang periode med denne virksomhed på adressen. Trykkeriets daværende ejere, Carl og Anna Reimann, drev samtidig forlaget, Dansk Skoleforlag, fra adressen, der desuden også rummede bogbinderiet, Jelbaks Efterfølgere. Kystvejen 37 kom således til at danne rammen for flere etaper i den proces, der ligger bag produktionen og udgivelsen af bøger m.m. Clemenstrykkeriet flyttede først fra adressen d. 1. december 1994, hvorefter Arkitektskolen overtog trykkeriets gamle lokaler.

I dag har Østbyens Øjenklinik til huse i bygningen.

Virksomheder, foreninger og andre formål

Årstal Virksomhed/formål Noter
1896-1901 Havgyden 5: Grosserer J Chr Abildgaards Kolonialvarelager. Kystvejen 37: Købmd. En gros Chr. Abildgaards Kontor, Lager og Sukkerfabrik. 1897: Købmand en gros Chr. Abildgaard. På Havgyden 3 ligger ”Grosserer J Chr Abildgaards Sukkervarefabrik”. 1897: På Tværgade 15-17, som Havgyden 3-5 kom til at hedde i 1895, ligger ”Grosserer J Chr. Abildgaards Sukkervarefabrik & Lager”.
1902 Aktieselsk. I Chr. Abildsgaards Fabriker og Kontor Ejer bygningen.
1902-1906 Grosserer Joh. Baune
1903-1909 Aktieselsk. De forenede Sukkervarefabrikker Ejer bygningen.
1910-1917 Aktieselsk. De for. Chokolade- og Konfektfabrikker ”Globus” Ejer bygningen.
1911-1915/16 Konsul, Direktør B E Breien (Breyen) 1. sal.
1917-1925 H Nielsens Maskinværksted. 1924: H Nielsens Maskinfabrik Kælderen
1917-1927 Købmand en gros J C Karner Stuen
1917-XXXX Fabrikant C C Ranghøj 1. sal
1919-1924 ”A/S Gloria” v. K M Gustauesen (Rammefabr.) Kælderen
1919-1924 A C Laursens Møbelsnedkerforr. 1924: A C Laursens Møbelfabrik Kælderen
1925-1934 Snedker J Christensen. 1931: Snedker J Christensen (Dansk Montrefabrik og Butiksmontering) Kælderen
1926-1927 H Ottosens Sækkelager Kælderen
1926-1932 Sørensen & Rasmussen (Skotøj) Kælderen
1926-1927 H P Thimm (Skotøj) Kælderen. Har også forretning på Kystvejen 43.
1928-XXXX Jelbaks (Jelsbaks) Eftfl. (Bogbinderi) v. A Anthonsen Kælderen
1928-1934 Købmand V D Østergaard (Slagteriprodukter) Stuen
1928-1935 Grosserer, Direktør C Jacobsen 1. sal
1928-1932 Bogtrykker C Reimann 2. sal. Ejede matriklen allerede fra 1925.
1928-1994 Clemenstrykkeriet
1928-1934 E Christensens Spejlfabrik
1928-1930 C Andersens Værktøjssmedie
1933-1943 Enkefru Trykkeriejer A Reimann 2. sal. Enke efter Bogtrykker C Reimann.
1936-1941 Politimester P M Jensen 1. sal
1943-XXXX Dansk Brændsels-Central v. E Klostergaard Stuen
XXXX-1957 Aage Anthonsens Eftf. A/S (Bogbinderi) Kælderen. Fortsættelse af Jelbaks Eftf.
Mellem 1944 og '49-XXXX Bogtrykker D K (David Kjær) Andersen 1. sal. Ejer bygningen.

Bygningen og Aarhushistorien

Clemenstrykkeriet

Clemenstrykkeriet blev oprettet i 1905 af parret Carl og Anna Reimann. Trykkeriet lå oprindeligt i Emilienborg på Skolegade ved Bispetorvet, men flyttede i 1915 til Kystvejen 37.

I 1943 blev både ejendommene på Kystvejen 37 og Nørreport 4, samt Clemenstrykkeriet købt af bogtrykker A.L. Pedersen. Han indsatte litograferne, David Kjær Andersen og Harald V. Jensen, som bestyrere, og inden udgangen af 1943 havde de selv købt Clemenstrykkeriet. Andersen flyttede kort herefter ind på Kystvejen 37 og købte senere bygningen.

I 1954 blev Andersen ene ejer af trykkeriet, efter Jensen begyndte en karriere som civilingeniør. Andersen var en arbejdsom mand, der havde høje krav til sine medarbejdere, men både de og trykkeriets moderne, tekniske udstyr sørgede da også for, at Clemenstrykkeriet leverede kvalitetsarbejde. Deres væsentligste produktioner var tidskrifter, bøger og videnskabelige afhandlinger.

I 1986 solgte Andersen Clemenstrykkeriet til Emil Holm, som blev trykkeriets sidste ejer, mens det stadig lå på Kystvejen 37. Den 1. december 1994 flyttedes trykkeriet – meget passende – til nye lokaler på Johann Gutenbergs Vej i Aarhus N.

Clemenstrykkeriet ligger ikke længere i Aarhus, men eksisterer i dag i Viborg, hvor trykkeriets gamle skilt fra virksomhedens tid i Aarhus markerer den nye beliggenhed i St. Sct. Mikkels Gade.

Arkitektonisk beskrivelse

Ejendommen på Kystvejen 37 er en hjørnebygning i historicistisk stil. Bygningen består af en høj kælder, en hævet stueetage og to øvrige etager. Den øverste er en mansardetage, der blev påsat i 1909 for De forenede Chokolade- og konfektionsfabrikker. Taget er af skifer og har adskillige tagkviste. Bygningen har et rundt hjørnefag udformet som et tårn med spir, og i højre side af facaden ud til Kystvejen er lavet et indhug, hvor indgangspartiet sidder trukket tilbage fra den øvrige facade. Murene er bygget i røde mursten og fremstår i blank mur med undtagelse af kælderetagen, hvis facade er hvidpudset med refendfugninger. Hver etage er indrammet af hvide, søjleagtige hjørner, der ligeledes er refendfugede, og hvide gesimser med stuk. Fra 2. sal hænger en søljebåret altan med konsol og støbejernsrækværk. De to, runde søjler, der bærer altanen, står på et muret repos, der springer frem fra kælderetagen. De er af en gråbrun stentype og har relieffer, der forestiller ansigter og frugter, på den nederste del.

I facaden ud til Nørreport og på tårnet er vinduerne i kælderetagen firkantede, mens de i stueetagen er smalle og rundbuede. Sidstnævnte er placeret parvist og har hver en rundbuet overligger af røde formsten og tre større, hvide formsten, der markerer overliggerens ender og midte. På 1. sal er vinduerne ligeledes rundbuet og, men en del større. De omkranset af en smal, muret snoning, hvorover en rundbuet overligger udelukkende af røde formsten er placeret. En hvid bort løber en hvid bort mellem hvert vindue, og under vinduerne er små brystninger af formsten i et x-mønster, der er i hver side afsluttes af små murstenssøljer. Mansardetagens kviste og tårnets øverste etage har små, firkantede vinduer, der på tårnet dog er omkranset af en muret, fladbuet ramme. Over den er en hvid halvcirkel, der skaber en illusion af, at vinduerne er rundbuede. Over halvcirklen er placeret en overligger magen til dem over vinduerne i stueetagen.

På facaden til Kystvejen gentages vinduesmønstret i stueetagen, samt på indgangspartiets 1. sal. Resten af 1. sal er indrettet med to fladbuede vinduer, der befinder sig på hver side af et fladbuet dørparti, der fører ud til altanen. Både vinduer og dørparti har overliggere af formsten, hvoraf hhv. fire og fem er hvide. Mellem søjlerne under altanen er der installeret et større, firkantet vinduesparti, der er indrammet af hvidpudset facade med stuk og refendfugninger.

Indgangspartiet i del tilbagetrukne del af facaden består af to trædøre under et stort fladbuet vindue, der ligesom mange af vinduerne markeres med en overligger af formsten i murværket.

Kystvejen 37 falder dermed inden for historicismen, der i perioden omkring opførelsen af ejendommen prægede aarhusiansk byggeskik. Med historicismen ønskede man at bevæge sig væk fra klassicismens pudsede facader og ensartede, stramme linjer og i stedet udtrykke sig mere frit og følelsesladet i arkitekturen. Med sine blottede mursten, mange detaljer og særpræg fra etage til etage er Kystvejen 37 et godt eksempel på disse strømninger.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Kystvejen 37 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Kystvejen 37

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 37 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Kystvejen_37&oldid=89315"