Kystvejen 17
Kystvejen 17 er en adresse på Kystvejen, hvorpå der ligger en større kontorbygning med facade ud til Kystvejen og Navitas. Bygningen blev opført i 1974, og bygherren bag den markante nytilføjelse på Kystvejen var tømrermester Svend Andresen, mens arkitekten bag var Jørgen Ejsing. Den nye store bygning skulle erstatte de faldefærdige, små huse, der hidtil havde ligget på de inddragede matrikler.
Kontorhuset blev senere opkaldt efter den fagforening, der havde lokaler på matriklen, og bygningen fik tilnavnet ’Buplhuset’. Ejendommen benyttes i dag til kontorer, handel, lager og offentlig administration. Den har ingen bevaringsstatus.
|
WaVE Kulturarvsområde
Kystvejen 17 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Kulturhistorisk beskrivelse
Baggrundshistorie
Aarhus Stiftstidende kunne den 13. september 1973 berette om, at et nyt kontorhus til 9 millioner kroner skulle erstatte seks ”saneringsmodne” huse på Kystvejen. Bygningen ville få seks etager og et etageareal på 3000 kvadratmeter. Byggeriet ville blive tilpasset Kystvejens gadebillede med murede facader og tegltag. Stueetagen skulle indrettes med butikker og de øvrige fem etager med både storkontorer og enkeltkontorer. På tagetagen skulle der også opføres enkelte lejligheder til beboelse. Arkitekten, Jørgen Ejsing, oplyste til avisen, at udlejningspriserne på årsbasis ville blive 300-350 kroner pr. kvadratmeter. Kontorhuset ville få et underjordisk og overjordisk parkeringsanlæg med indkørsel fra Kystvejen og udkørsel til Mejlgade, og i parkeringskælderen skulle der blive plads til 70 biler.
Avisen hæftede sig ved, at ”et af de grimmeste huller i det århusianske gadebillede” nu blev lukket. Tidligere havde stykket, der nu skulle blive til kystvejen 17, været bebygget med seks lave og nedslidte huse, som både var tilbagetrukne og delvist tomme. Den nye, moderne bygning ville komme til at flugte i højden med Kystvejens andre bygninger, og ”et af Århus’ ucharmerende huller i bymidten” ville være genopbygget.
Den nye kontorbygning skulle dække adresserne Kystvej 11, 13, 15, Kystvejen 17 og 19. Derudover ville byggeriet strække sig over dele af adresserne Mejlgade 38 og 40, idet der skulle være parkering og indkørsels-og udkørselsveje fra Kystvejen og Mejlgade. En af ejendommene, som lå på adresserne på Mejlgade, skulle bevares og istandsættes som den eneste, mens de resterende huse skulle rives ned. De berørte matrikler var nr. 875B, 876, 877 og en del af 878. I dag er det hele slået sammen og bygningens adresse er Kystvejen 17 med matrikelnummer 876A.
I ejendommens byggesager kan man se, at tømrermester Svend Andresen, der var bygningens ejer og bygherre, allerede ansøgte om opførelsen af den nye ejendom i 1970. Kommunen anbefalede byggesagens gennemførelse, da man på den måde fik ”saneret en del elendige bygninger”. Huslejenævnet fremlagde på et møde på rådhuset den 13. januar 1970, at de eksisterende huse var meget fugtige, tyndvæggede, utætte og kolde, og man vurderede, at børnenes helbred var truet af de ”absolut usunde boliger”.
Tidligere bebyggelse på matriklen
Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matriklerne, der senere skulle blive til Kystvejen 17.
Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var matriklens adresser Mejlgade 70, 69, 68, 67, mens de fra 1880’erne var Kystvejen 15 og 11 og Mejlgade 36, 38, 40 og 42. Fra 1875 dukkede Kystvejen 17 op som selvstændig adresse. Af Aarhus Vejviser fremgår det, at Mejlgade 40 og Kystvejen 17 blev betragtet som samme adresse helt op i anden halvdel af 1900-tallet. Kystvejen 17 var i 1875 en toetages udlejningsejendom, der var blevet opført samme år. På det tidspunkt dækkede adressen dog endnu ikke over de matrikler, som i 1974 skulle komme til at høre under adressen.
I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet lå der en række gårde med side-og baghuse på de matrikler, der senere skulle udgøre Kystvejen 17. I første halvdel af 1900-tallet blev gårdene delt op og fik facadeændringer. Baghuse blev revet ned, og sidehuse og forhuse blev adskilt, så de hver udgjorde deres egne huse.
Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden
Siden begyndelsen af 1800-tallet blev der drevet håndværkserhverv fra de ejendomme, der fandtes på matriklen før den nye bygnings opførelse i 1974. I 1834 boede der eksempelvis en reebslager, en stolemager, en snedker og en bager i bygningerne, hvorfra de også drev deres forretninger. I 1845 fandtes en smed, en stolemager og en snedker på adresserne. Dette var et mønster, der fortsatte frem til 1960’erne, og bygningerne husede, udover det ovennævnte, alt fra arbejdsmænd, skomagere, syersker og skræddere til kurvemagere, murere, malere og slagtere. Derudover boede der blandt andet også købmænd, sømænd og fiskehandlere i husene.
Erhvervene var i flere tilfælde tilknyttet det pulserende havnemiljø, der befandt sig et stenkast væk fra adresserne, og med den gamle bykerne og handelshovedgaden, Mejlgade, tæt på, havde husene en fordelagtig placering i forhold til den handel, der florerede i området.
Fra 1870-1900 dukkede flere industrielle erhverv op på adresserne, og de små håndværksfag fandtes nu side om side med Chr. Jellings vognfabrik, I.P Hansens kartevirksomhed, B. Jensens sadelfabrik og M. Herfurths hattefabrik. I slutningen i 1940’erne rykkede Jydsk Gær Kompagni ind på Mejlgade 36, og i slutningen af 1950’erne fandtes M. Laigaard I/S Maskinfabrik på Mejlgade 38-40.
Med den nye kontorbygning i 1974 flyttede moderne virksomheder og erhverv ind på adressen. Særligt nævneværdig er ’BUPL Århus’, der er en fagforening for pædagoger og pædagogfaglige ledere, som arbejder i Aarhus Kommune. Bygningen på Kystvejen 17 hår fået navn efter fagforeningen og er i dag kendt under navnet ’Buplhuset’.
Virksomheder foreninger og andre formål
| Årstal | Virksomhed/formål | Noter |
|---|---|---|
| 1834-1876 | Små håndværkserhverv fandtes på matriklen. Bl.a. snedkere, stolemagere og skomagere | |
| 1876-1974 | Industrielle erhverv dukkede op | |
| 1974-XXXX | Den nye kontorbygning lagde lokaler til moderne virksomheder |
Bygningen og Aarhushistorien
Den 13. januar 1970 fremgik det af Aarhus Stiftstidende, at sundhedspolitiet havde været på Kystvejen 17 to måneder forinden. Lejlighederne på adressen var i så dårlig stand, at fugten drev ned ad væggene, sneen fygede ind og rotter løb ind mellem benene på den, der gik gennem kælderen for at komme på toilettet. På trods af politiets besøg var der endnu ikke foretaget nogle ændringer.
Avisen kunne berette om en nybagt mor, fru Merle Andersen, der var bange for at bringe sin datter hjem, fordi barnet blev syg hver gang, det befandt sig i den fugtige lejlighed. Derudover fortalte ægteparret Lundgreen til avisen, at deres lejlighed var så kold og fugtig, at de var nødt til at bruge brændsel for 20 kr. om dagen. Ovnen stod uafbrudt tændt, for at familien kunne holde ud at være der. Tapetet, der var blevet sat op i soveværelset året før, var fuldstændig ødelagt af fugt, og snegle kravlede rundt på de fugtige vægge og på gulvet. Gulvtæppet og sengene havde også fået store fugtskader, og i køkkenet var træet i loftet råddent. Lejlighedernes familier blev syge af de dårlige boligforhold og ville gerne flytte fra lejlighederne, men de havde ikke økonomien til det.
Arkitekt N. P. Skou, der på det tidspunkt ejede lejlighederne, fik en bøde for at have overtrådt sundhedsvedtægterne med hensyn til renlighed, orden og toiletforholdene. Arkitekten var selv overrasket over kritikken af lejlighederne og beskrev i Aarhus Stiftstidende den 14. januar 1970, hvordan flere beboere selv havde ændret på lejlighederne, så der kom fugt, og at flere af egen vilje boede rodet. Derudover havde han tilbudt nogle af lejerne en anden lejlighed. Den kostede lidt mere, men det måtte man også forvente at betale, hvis man ville bo godt. Skou tilføjede dog, at han flere gange havde ansøgt kommunen om at få lov til at rive huset ned og opføre et nyt, da han selv mente, at det var en ”umulig opgave at gøre huset beboeligt”. Direktør Gunnar Staal fra byrådskontorret kunne oplyse avisen om, at Skou havde fået afslag, fordi han havde oplyst, at en lejlighed stod tom, selvom den ikke gjorde.
Bygningsvæsenets kontor og boligkommissionen var blevet orienteret om de dårlige leveforhold. Sundhedspolitiet afleverede nemlig en rapport om ejendommen efter deres besøg i november 1969. Bygningsvæsenets kontor kunne dog oplyse om, at man ikke kunne gøre noget ved den sundhedsmæssige side af ejendommen, og at man kun kunne foretage sig noget, hvis der var noget i vejen med bygningen, som kunne være livsfarligt. Det kunne dreje sig om et tag, der var ved at falde sammen eller en trappe, der var gået i stykker. Sagen var derfor sendt videre til huslejenævnet, som ville behandle sagen.
Ingeniør K. Christensen lavede den 21. december 1972 en vurdering af byggeprojektet, som blev sendt til bygningsvæsenets kontor. To af bygningerne, der skulle rives ned i forbindelse med det nye projekt, var en del af den samtidige bevaringsplan for Mejlgade. Ingeniøren anbefalede dog, at man alligevel gennemførte en nedrivning, da bygningernes tilstand var så dårligt, at der var ”en overvejende sammenstyrtningsfare”.
Da arkitekt Jørgen Ejsing og bygherre tømrermester Svend Andresen overtog matriklerne og fremførte skitserne til det nye kontorbyggeri var der stor opbakning fra kommunen, da man på den måde kunne få saneret området. Det blev vurderet, at bygningen på Mejlgade 38-40 var den eneste, der skulle og kunne bevares, mens resten af de gamle huse blevet revet ned til fordel for den nye kontorbygning med moderne faciliteter. Bygningens parkeringskælder forbedrede områdets trafikale udfordringer, og ejendommens højde og bredde passede til kyststrækningens øvrige bygninger.
Opførelsen af Kystvejen 17 kom lige i kølvandet af de store nedrivnings- og saneringsplaner, der blev gennemført i byen i 1950’erne og 1960’erne. Med kommunesammenlægningen i 1970 kom forøget fokus på bevaring og istandsættelse af de gamle bygninger i midtbyen.
Byggeriet kan ses som en del af tidens ønske om forbedring af levevilkårene og en modernisering af bymiljøet i den gamle bykerne i Aarhus.
Arkitektonisk beskrivelse
Kystvejen 17 har facade mod Kystvejen og baggård mod Mejlgade. Bygningens hovedindgang findes på yderst til højre mod Kystvejen 21, mens adgangen til parkeringskælderen findes til venstre mod Kystvejen 7. Bygningen har seks etager, der skiftevis er opbygget af bånd med vinduespartier og facadebeklædning af moccafarvede mursten, tegl, kalksandsten og cementsten. Ejendommens tagdækning er af tegl.
Byggeriet skulle ved dets opførelse have sit eget, moderne formsprog. Vinduerne, døren og porten er rektangulære og giver bygningen, sammen med de rene former og lige linjer, en stringent og enkel fremtoning.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Kystvejen.
Kystvejen 17 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Kystvejen 17 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits: Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- Christensen et al: Aarhus i årtier – Aarhusianernes historie fortalt i billeder, 1960’erne, udgivet i et samarbejde mellem Aarhus Byhistoriske Fond, Turbine Forlaget, Aarhus Stadsarkiv og Den Gamle By, Turbine Forlaget, trykt i Letland, 2017
- Christensen et al: Aarhus i årtier – Aarhusianernes historie fortalt i billeder, 1970’erne, udgivet i et samarbejde mellem Aarhus Byhistoriske Fond, Turbine Forlaget, Aarhus Stadsarkiv og Den Gamle By, Turbine Forlaget, trykt i Letland, 2018
- Christensen et al: Aarhus i årtier – Aarhusianernes historie fortalt i billeder, 1980’erne, udgivet i et samarbejde mellem Aarhus Byhistoriske Fond, Turbine Forlaget, Aarhus Stadsarkiv og Den Gamle By, Turbine Forlaget, trykt i Letland, 2019
- Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
- Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Kystvejen 17, https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1127453
- Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Kystvejen 17, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=35793
- Århus Rådstue, Brandforsikringen: Brandforsikringsprotokoller (1801 - 1847)
- Aarhus Vejviser, 1876-1980
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 17
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 19
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 11-19
- Sejrs Sedler, Mejlgade 68, 03.09.1868, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000041175
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1845
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1850
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1870
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1890
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1916
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1920
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1940
