Kystvejen 21
Kystvejen 21 ligger med facaden ud til havnen og Navitas. På bygningens højre side ligger Kystpalæet, mens Buplhuset findes på bygningens venstre side. Kystvejen 21 blev opført som beboelsesejendom i 1915. Bygherren bag var tømrermester L.P. Sørensen, mens arkitekten var Harald Hansen.
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.
|
WaVE Kulturarvsområde
Kystvejen 21 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Kulturhistorisk beskrivelse
Baggrundshistorie
Tømrermester L.P Sørensen anmodede i 1915 bygningsinspektøren for Aarhus by om tilladelse til at opføre et grundmuret hus med mansardtag af tegl. Bygningen skulle have fem etager til beboelse og en kælder til forretning. Derudover skulle ejendommen have et grundmuret sidehus på fire etager til beboelse. Imellem bygningerne skulle en gårdsplads udgraves og overdækkes, og ejendommen skulle have indbyggede toiletter.
Bygningen havde oprindeligt to spir, men de blev fjernet i 1951. Spirene var utætte, hvilket ødelagde de øverste lejligheder i bygningen, og det var derfor nødvendigt at foretage en nedrivning for at få taget tæt. Bygningens facade fremstår i dag som efter ændringerne i 1951.
Tidligere bebyggelse på matriklen
Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 879, der senere skulle blive til Kystvejen 21.
Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 71. Frem til 1880 var adressen Mejlgade 44, mens den fra 1880 og til 1900 var både Kystvejen 21 og Mejlgade 44. Fra 1900 blev matrikel 879 opdelt i A og B, hvor Mejlgade 44 fik matrikelnummer 879A og Kystvejen 21 fik matrikelnummer 879B. Ved den nye beboelsesejendoms opførelse blev matriklen delt yderligere i A, B og C, og Kystvejen 21 fik nu matrikelnummeret 879C.
I begyndelsen af 1800-tallet var det område, der i dag er Kystvejen 21, baghave til Mejlgade 44. På matriklen lå et grundmuret forhus med facade mod Mejlgade. Ejendommen var en af Aarhus’ ældste klassicistiske bygninger fra ca. 1810.
I slutningen af 1800-tallet blev stykket mod kysten på matrikel 879 bebygget, og en toetagers bygning blev opført. Bygningen blev benyttet som restaurant, koncertsted samt varietélokale og fik navnet Kystpavillonen. Ejendommen var den første bygning på matriklen, der skulle få adressen Kystvejen 21, og var samtidig en af de første bygninger, der blev opført på den nyanlagte Kystvejen.
Størstedelen af Kystpavillonen var lavet i træ, og ejendommen lå lidt tilbage fra gaden med en have foran. I stuen var der en veranda og almindelig restaurant, på 1. sal en varietésal, hvortil man kom op ad en snæver og stejl trætrappe. Bag restaurantens buffet førte en gang ud til nogle rum, der blev brugt som artistværelser, og til en bagtrappe, som endte i gården til Mejlgade 44, hvor der i sin tid fandtes et hotel, som omkring århundredeskiftet bar navnet ’Gylfe’. Matrikel 897 var på dette tidspunkt en lang smal grund, og den dækkede derfor både Kystvejen 21 og Mejlgade 44.
Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden
Ejendommen på Kystvejen 21 blev i 1915 opført til beboelse. Der har derfor ikke været meget erhverv på adressen. De erhverv, der var, lå i bygningens kælder.
I 1917 lå Hviid Evensens Rederieselskab i ejendommens kælder, mens maskinfabrikant H. Nielsen havde sit kontor der i 1920. I 1930 lå A/S Roneo (kontormaskiner) i lokalerne i kælderen, mens Visses Haandmaleri og butik fandtes i bygningen i 1957. Arkitekt Peter Christiansen og hans kone, kunstneren Marianne Ellekjær, havde en butik, der solgte brugte designermøbler fra ejendommens kælder i 1989.
Omkring 1920 havde H. Nielsens Motor- og Maskinfabrik kontor i bygningen. Virksomheden blev oprettet i 1913, og selve fabrikken lå i den nu nedlagte Tværgade. Den udførte primært reparation af skibsmotorer, men havde også en produktion af lystbådsmotorer.
Bygningen og Aarhushistorien
Kystpavillonen
Kystpavillonen, der lå på Kystvejen 21 inden beboelsesejendommens opførelse i 1915, var et samlingssted for byens borgere. I 1875 ejede L. Lorenzen huset, og det var ham, der først åbnede en café og vinstue i bygningen. Herfra kunne ”lystrejsende der besøgte Århus” nyde ”den bekendte smukke udsigt over havet”. Året efter blev den første koncert og forestilling opført, og om vinteren holdtes der danseskole i bygningen. I 1879 kunne man eksempelvis betale 50 øre for at høre en optræden af et ”elegant dameselskab i forening med pianist Buron”. En strygekvartet var tilknyttet etablissementet og stod for at underholde de besøgende.
I 1880 overtog restauratør Thürmann Kystpavillonen og foretog en forskønnelse af bygningen, som han drev som almindelig café. Fra 1882 fik Thürmann tilladelse til at ”lade sangerinder optræde i sit lokale i Kystpavillionen”.
Fra 1883 var ejeren Casper Frede Ferdinant Mogensen (1838-1896), der tidligere havde haft gæstgiveri i Studsgade 3. Mogensen indførte en permanent sommervarieté i Kystpavillonen efter først at have drevet stedet som en almindelig café. I vinteren blev salen benyttet af C. Rasmussens danseskole, der havde indgang fra Mejlgade-siden. Senere lagde bygningen lokaler til koncerter fire gange i ugen, og restauranten rostes som ”den smukkest beliggende her i byen”.
C.F.F. Mogensen døde i 1896 og hans enke overtog derefter forretningen og ansatte J. Larsen som bestyrer. Larsen var hotelforpagter fra restauranten ’Gylfe’ på Mejlgade 44. Han tog konkurrencen op med byens andre mange etablissementer, lod velansete musikere spille og installerede et billardbord i lokalerne.
I 1905 blev Kystpavillonen vurderet som meget brandfarlig på grund af dens trækonstruktion. Brandkommissionen krævede en række ændringer, der skulle gennemføres. Selvom disse blev udført, blev varieté-bevillingen trukket tilbage. Derudover mødte enkefru Mogensen mere og mere modstand fra byrådet, der fandt det synd for ”byens smukkeste promenade at være belemret med et forlystelsessted”. Det blev dernæst besluttet, at der hverken måtte være varieté eller musik i Kystpavillonen, og enkefru Mogensen måtte lukke lokalerne. Flere mondæne bygninger blev i denne periode opført langs kyststrækningen, og strækningen blev ikke længere kun forbundet med havnemiljøet, industri og handel, men fik langsomt ry som et attraktivt, naturskønt og luksuriøst område for byens bedrestillede.
Beboelsesejendommen fra 1915
Den nuværende bygning på Kystvejen 21 blev opført til beboelse. Der boede i mange årtier købmænd på adressen. Ejendommen fungerede som privatbolig for købmændene, der havde deres forretninger ude i byen. I 1917 boede Købmand J.C. Bertelsen f.eks. på ejendommens 3. sal. Bertelsen boede på adressen frem til 1940’erne. Før i tiden havde det været almindeligt, at man boede og drev sin forretning fra samme adresse, men i takt med at industrialiseringens massefremstilling vandt frem, blev det mere almindeligt, at bolig og erhverv blev adskilt.
Beboerne på Kystvejen 21 levede helt frem til 1990’erne af erhverv, der kunne tilknyttes industrien og det pulserende handelsliv, der udspillede sig omkring havnen og den gamle bykerne. Udover at huse mange købmænd boede der i første halvdel af 1900-tallet også forretningsførere, skibsførere, repræsentanter, en farvehandler og en salgsinspektør på adressen.
I 1957 havde ægteparret Visse og Reo Jacobsen deres porcelænsbutik i kælderen på Kystvejen 21. Butikken solgte håndmalet porcelæn og den 23. maj 1957 kunne man i Aarhus Amtstidende læse en artikel om ægteparrets succeser på Kystvejen. Overskriften lød ”Sans for de smaa Ting – og Mod paa de store. Aarhusiansk Ægtepar, fulde af Ideer, der morer sig glimrende med at sælge”. Avisen beskrev parret som driftige, kreative og arbejdsomme. Ægteparret havde blandt andet skabt en helt ny undervisningsform for folk, der gerne ville lære porcelænsmaling, og over 600 aftenskolelærere havde allerede modtaget undervisning. Parret havde sågar lavet en kop til kongen og modtog senere et takkebrev fra Amalienborg.
I 1989 rykkede ægteparret Peter Christiansen og Marianne Ellekjær deres forretning ind i kælderen på Kystvejen. Parret solgte brugte møbel-klassikere og havde navne som Kåre Klint, Wegner, Børge Mogensen, Arne Jacobsen og Verner Panton. Christiansen og Ellekjær ønskede at sælge arkitekttegnede møbler af høj kvalitet, og i en artikel fra Aarhus Stiftstidende den 24. februar 1989 lød det fra parret: ”på en måde kan man godt sige, at det, vi gør her, er et opgør med alt det ”junk” vores hverdag ellers bliver fyldt med. Der er jo ikke grænser for det ragelse, man kan købe”.
Arkitektonisk beskrivelse
Kystvejen 21 er bedømt bevaringsværdig i 2012, og det er særligt det, at bygningen er en 3-fagsbygning med yderkarnapfag, der har gjort den bevaringsværdig. Imellem karnapperne findes altaner i mursten. Bygningen får dermed et særligt udtryk, hvor det midterste fag er tilbagetrukket, mens bygningens sider er fremtrukne.
Bygningen har fem etager og en hævet kælder. Ydervæggen er af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten. Taget er et mansardtag med tegl som tagdækning. Ejendommen har en grundmuret gavl med en sokkel af granit og kampesten. Bygningen har en muret gesims og to tagkviste med en altan imellem. Ejendommens dør er en fyldningsdør. Bygningen er udsmykket med friser samt bånd og har nyromantiske stilelementer i stueplan.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Kystvejen.
Kystvejen 21 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Kystvejen 21 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
- Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Kystvejen 21, https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1118114
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Kystvejen 21, https://minejendom.aarhus.dk/ByggesagErhverv/Vis/227874
- Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
- Jensen, Jens Toftgaard: Købstadens metamorfose. Dansk Center for Byhistorie, Aarhus Universitetsforlag, 2005
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, Kystvejen 21
- Aarhus Vejviser, 1876-1980
- Århus Rådstue, Brandforsikringen: Brandforsikringsprotokoller (1801 - 1847)
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1845
- AarhusWiki, Mejlgade 44, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejlgade_44
- Sejrs Sedler, Kystpavillionen, 1883, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000115287
- Sejrs Sedler, Kystpavillionen, 20.10.1882, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000099680
- Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920
