Studsgade 3
Studsgade 3 er en adresse på Studsgade i Aarhus. I forhuset ligger i dag Café Englen og frisøren Haarhuus. Studsgade 3 var en del af det allerældste Aarhus og en af de mest bynære matrikler på gaden, der fungerede som indfaldsvej fra nord.
Bygningens historie
Studsgade 3 har været bebygget siden Middelalderen, men det første hus på adressen, der findes skriftlige kilder om, blev bygget et sted mellem 1761 og 1771. I 1779 blev det købt af bageren Søren Holst, der startede et sit eget bageri på matriklen. Hermed startede han en tradition med bageri i Studsgade 3, der på nær en kort pause fra ca. 1900 til 1906 fortsatte frem til i hvert fald 1969, altså 190 år.
I 1876 blev bygningen for første gang købt af en gæstgiver, hvilket startede en ny tendens i Studsgade 3's historie. Der har nemlig været spise- og/eller udskænkningssted på adressen lige siden. De første år har gæstgiveriet formodentlig været et lystigt sted, da det var indrettet med både keglebane og billard.
I 1900 lavede den daværende ejer af Studsgade 3, J.M. Stones, en handel med murermester Jens Mikkelsen, hvor de byttede ejendomme. Det vil sige, at Jens Mikkelsen overtog Studsgade 3, og J.M. Stones fik i stedet Trøjborghus, som Mikkelsen hidtil havde ejet. I 1902 startede murermester Mikkelsen på sine første byggeplaner for sin nye matrikel og fik hen over de næste år opført forhuset med englerelief, som ligger der i dag.
I 1920'erne blev der drevet et pensionat på første sal i ejendommen, indtil "Fru Epplers Pensionat" i 1928 flyttede til Guldsmedgade.
Barske beværtninger
Studsgade 3 er især kendt for både at være en del af det lyssky miljø i den nordlige del af den gamle bykerne i 1970'erne, men også for at være central i opblomstringen af 1980'ernes cafémode i området. De lyssky aktiviteter startede på sin vis allerede i 1940'erne, hvor den daværende restauration på adressen, kaldet Træfpunkt, var tyskervenlig under Besættelsen. Efter krigsårene kom den derfor i stærk modvind. I et læserbrev i Demokraten fra 1946 kunne man bl.a. læse:
- ”Naar man læser Dommen over den rare, tyskvenlige Vært paa Cafe »Træfpunkt« i Studsgade, kan man ikke lade være at undre sig. Han var jo saa flink til at hjælpe Tyskerne paa forskellige Maader, saa jeg synes ikke, at det er tilstrækkeligt, at han har faaet en Bøde eller mistet Stemmeretten. Han burde ogsaa have mistet sin Bevilling. Der var under Besættelsen mange Restaurationer, som hellere end gerne vilde have været fri for Tyskere, men som blev paatvunget dem. Til denne Kategori hørte Café »Træfpunkt« ikke, tværtimod. Det bør man erindre.”
Om det er denne opfordring til boykot eller noget andet, som blev Træfpunkts endeligt, er svært at sige. Om ikke andet lukkede beværtningen i 1947, hvor en ny restauration under navnet "Clubben" åbnede sammesteds. I 1974 skiftede Clubben navn til Øltønden, der herefter blev et af Aarhus' notoriske værtshuse. Det blev så slemt, at politiet så sig nødsaget til helt at lukke stedet i 1983, og samtidig fratog de ejeren sin alkoholbevilling. I Aarhus Stiftstidende kunne man læse, at ”Vold, nattesæde, narkotikahandel, røveri, slagsmål og sovende gæster i lokalerne er årsag til, at politiet har mistet tålmodigheden med restaurant Øltønden i Studsgade 3 i Århus. Politiet har fået Landsbevillingsnævnets kendelse for, at Øltønden skal slå spunsen i 31. oktober. Det er første gang i nyere tid, at politiet går så hårdt til værks over for en restauratørs bevilling”.
Caféliv med blid romantik
I 1984 åbnede Café Englen og var med til at vende op og ned på den ellers lidt dystre stemning, der havde spredt sig i området. ”Og det lyser jo op i et kvarter, der for ikke så længe siden virkede alt andet end engleblidt. Værtshuset hed tidligere Øltønden og havde ikke det bedste ry”, skrev Aarhus Stiftstidende ved åbningen af caféen. Avisen konkluderede nogle år senere, at åbningen af Café Englen afspejlede en bredere tendens i området. De skrev:
- ”Kvarteret mellem Domkirken og Nørregade/Nørreport har aldrig haft et navn. Men det har været berygtet for sit hårde miljø med prostitution, narkohandel, berusere og ballademagere. Altså Ikke lige stedet for pæne borgere og folk fra universitet og de intellektuelle kredse. Nu er det stedet. Nu kan selv bogholdere og spillelærerinder finde på at sige: Skal vi gå en tur ned i cafékvarteret? Ganske vist har beboere og forretningsfolk protesteret mod flere caféer i de små gader. Men kendsgerningen er, at der faktisk er blevet fredeligere, selvom caféerne er skudt op som paddehatte. Det nye klientel (frygteligt ord) er ikke folk, der laver ballade eller spreder kriminalitet.” sic.
Man var tilsyneladende meget bevidst om at holde en bestemt stil i de fleste caféer, da Aarhus Stiftstidende i 1986 kunne berette, at mange arrangerede lyrikaftener med højtlæsning og bød på ”Blid romantik bøjet i neon. Intim passiar, spejle, propeller i loftet og kunst på væggene har afløst det mere dunkle, barske og lyssky natteliv bag domkirken.”
1986 blev dog også året, hvor den sidste café, Café Kindrødt i Studsgade, fik lov at åbne i det, der nu var kommet til at hedde "Latinerkvarteret". Der var nemlig mange caféer, der pludselig var skudt op overalt i området, og byrådet udarbejdede derfor en lokalplan, der forhindrede flere i at opstå. Forbuddet blev senere ophævet 1995.
Restaurationer i Studsgade 3
- C. Rasmussens gæstgiveri (1876-1878)
- Casper Frede Ferdinant Mogensens gæstgiveri (1878-1883)
- C. Nielsens gæstgiveri (1883-1886)
- Joh. Christiansens restauration (1886-1887)
- A. Christensens restauration (1887-ca. 1890)
- C. Rasmussens restauration (ca. 1890-1899)
- Jens Marius Stones' restauration (1899-ca. 1901)
- N. Posts restauration (ca. 1901-ca. 1906)
- S.M. Kaaes restauration (ca. 1906-1907)
- J.C. Thomsens restauration (1907-1908)
- N.N. Knudsens restauration (1908-ca. 1911)
- Christian Madsens restauration (ca. 1911-1918)
- Oskar Thomsens restauration (?-?)
- Café Træfpunkt (1903-1947) - navnet ses første gang i 1924
- Clubben (1947-1974)
- Ølstønden (1974-1983)
- Café Englen (1984-eksisterer endnu i 2022)
Studsgade på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur & kilder
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 9-10, 206
- Latinerkvarteret i Aarhus - Et historisk kvarter med mange ansigter. Udarbejdet af Mia Gulvad Jørgensen og Laura Luise Løkke Berg for Dansk Center for Byhistorie og Den Gamle By. Den digitale udgivelsesrække nr. 9, september 2020
