Kystvejen 23

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Kystvejen 23. Foto: Ib Nicolajsen
Facadetegning af Kystvejen 23. Skitse: Sophus Frederik Kühnel. Scan: Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, 1899.

Kystvejen 23 har facade mod havnen og Navitas. Før Kystvejens anlæggelse i 1871 hørte grunden til den adresse, der i dag er Mejlgade 46. Mejlgade er en af de ældste handelsgader i Aarhus.

Den nuværende ejendom på adressen blev tegnet af arkitekten Sophus Frederik Kühnel og opført for murermestrene M. Jensen og M. P. Mogensen. Bygningen blev påbegyndt i maj 1900 og stod helt færdig i 1901, men der var allerede flyttet folk ind på adressen i slutningen af år 1900. Ejendommen bestod oprindeligt af en kælder, fem etager og et loft. Kælderen blev i 2004 godkendt til beboelse, og lejlighederne på 4.-og 5. sal blev i 2014 indrettet til toetagers lejligheder. Ejendommens facade har, udover tilføjelsen af tre kviste på loftsetagen, ikke gennemgået væsentlige forandringer siden bygningens opførelse i 1901.

Bygningen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsværdi på 3.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 23 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Matriklen, hvor Kystvejen 23 findes i dag, blev i starten af 1900-tallet opdelt i 880A og 880B. Mejlgade 46 havde hidtil ligget på hele 880, men en del af matriklen (880B) blev nu frilagt til bebyggelse.

Murermestrene M. Jensen og M. P. Mogensen ejede i begyndelsen af 1900-tallet både matrikel 880A og 880B. På 880A lå Mejlgade 46, hvor købmanden C. C. Winther havde sin papirforretning. 880B havde tidligere været baghaven til Mejlgade 46 og var derfor ubebygget. Jensen og Mogensen ville opføre en ny beboelsesejendom på adressen, og arkitekten skulle være Sophus Frederik Kühnel.

Sophus Kühnel stod bag flere prominente bygninger i Aarhus og lavede blandt andet skitserne til Ny Munkegades Skole, Kasino-Teatret i Rosenkrantzgade, Aarhus Brandstation i Ny Munkegade og Kong Christian IX børnehjem i Finsensgade. Den nye bygning på Kystvejen 23 skulle, efter samtidens mode, opføres i historicistisk stil, og der blev fundet inspiration i klassicismen. Ejendommen blev døbt ”Kystpalæet”, og bygningen var, med sit udsmykkede udseende og placering ud til vandet både en moderne og mondæn ejendom, da den blev opført i maj 1900.

Lejlighederne i ejendommen havde mellem 5 og 7 værelser, et pigeværelse og et badeværelse. Derudover kunne man i kælderen leje værelser til kontorer eller en bodega. Bygningen var indvendigt udsmykket med guldornamenter og havde blandt andet marmortrapper og et badehus oppe under taget fremfor i kælderen eller i gården. I Aarhus Stiftstidende blev bygningen modtaget med rosende vendinger. I 1900 fremgik det af avisen, at Kühnel havde leveret tegningerne til den: ”(…) ejendommelige nye Bygning "Kystpalæet" ved Kystvejen (…) en Pragtbygning".

Journalisterne fra Demokraten forholdte sig i en artikel fra den 12. september 1900 til gengæld mere kritisk til den nye luksuriøse ejendom. For det første påtalte de det modefænomen, der var kommet i tiden, hvor større bygninger skulle have navne, der skulle få dem til at virke store og betydningsfulde. Det gjaldt f.eks. Mejlborg, Marstrandsborg og nu også Kystpalæet. Journalisterne medgav, at lejlighederne i palæet var meget elegante, men kommenterede dog på, at ”huller” blev lejet ud i dyre domme til de fattige blandt arbejderne i Aarhus, hvilket stod i stor kontrast til lejlighederne i det ”storborgerlige palæ”. Lejlighederne i palæet havde store værelser, imiteret gyldenlæder-tapeter på væggene samt udstående paneler og lofter, mens de fattige proletarfamilier boede på 1 eller 2 værelser i ”de gamle skumle rønner, baggårde eller taganlæg”. Journalisterne noterede sig i avisen, at det ved synet af Kystpalæet gik op for dem, hvor meget bagvendt, der var i verden, idet det burde være ”de fattige arbejdsbier” og ikke ”dronerne”, der bredte sig i palæerne.

Kystvejen 23 blev opført som en beboelsesejendom med luksuslejligheder. Beboerne havde udsigt til Aarhusbugten og kunne spadsere langs den nylagte kystvej ad den lille sti, der lå mellem gaden og havet. Kyststrækningen blev ikke længere kun forbundet med havnen, handel og industri, men var nu også et attraktivt område til beboelse for nogle af byens velbemidlede.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 880 før opdelingen mellem A og B. Derudover ses det, hvordan matriklen strakte sig fra Mejlgade (Middelgade) ud til kysten. Grunden var bebygget mod Mejlgade, mens stykket mod kysten var baghave. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4.

Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 880B, der senere skulle blive til Kystvejen 23. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 72, mens den derefter og frem til ejendommens opførelse i 1900 var Mejlgade 46.

Før Kystpalæets opførelse fandtes en bindingsværksgård på matriklen. Denne gård skiftede i løbet af 1800-tallet flere gange hænder og var igennem hele perioden ejet af købmænd. Maren Wissing Schmidt, der var enke af købmand Christian Larsen SchmidtMejlgade 19, overtog gården på Mejlgade 72 i 1830, hvor hun fortsatte sin egen købmandsforretning. Herefter overtog købmanden Frederik Therkildsen og i 1837 flyttede købmanden P. Nørgaard ind i ejendommen. I 1838 overtog Absalon Christian J. Leth gården på Mejlgade 72, hvor han oprettede en kolonialhandel. A. C. J. Leth havde sin forretning på adressen frem til 1882, hvorefter den blev solgt til købmand C. C. Winther.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Kystvejen 23 blev oprettet som beboelsesejendom, og det var derfor hovedsageligt lejligheder til beboelse, der fandtes i ejendommen. De erhverv, der var repræsenteret i ejendommen, kunne i flere tilfælde knyttes til den handel, der fandt sted i forbindelse med byens havnemiljø. Det drejede sig om grosserer og købmænd, der solgte kolonialvarer, eller om fragtmænd, der kørte med varer. Senere flyttede forsikringsselskaber ind i ejendommen. Erhvervene fandtes som regel i kælderen og på 1. sal, mens de andre etager blev benyttet til beboelse.

Virksomheder foreninger og andre formål

Årstal Virksomhed/formål Noter
1830-1900 Mejlgade 46. Forskellige købmandsforretninger. Blandt andet A. C. J. Leths kolonial-og papirhandler og C. C. Winthers papirforretning.
1902-1919 N. Groes Petersens Kontor og Lager. Kælderen. Murermestrene Jensen og Mogensen ejer bygningen.
1902-1904 Arbejdernes Byggeforenings kontor Stuen
1905-1913 Grosserer V. Brabrand Ejendomshandler P. C. Knudsen ejer bygningen fra 1913. Han bor selv på ejendommens 1. sal.
1917 Ingen nye erhverv Aarhus Hypotekforening ejer Kystvejen 23 og Mejlgade 46. Købt for 140.000 kr.
1919 Ingen nye erhverv R. L. Hvid og A. Evensen ejer bygningen. Skibsreder R. Hvid bor selv på 3. sal i ejendommen.
1921-XXXX Hvid og Evensen A/S (befragtningsforretning), Kai Jacobsen (Luksusmøbler en gros) Kælderen. Forsikringsagent Svend Aae Tørsleff overtager bygningen.
1925-1929 Østergaard Hansen og Clasen (kolonial en gros), Vald. Tørsleff og Co. (Kolonial en gros) Kælderen
1929-XXXX Aarhus Varetransport ved E. Petersen, vognmand E. Petersen, Gas- og Vandm. O Scott Mogensen Kælderen
1933-XXXX Arbejdsmand P. Møller Kælderen. Fabrikant G. Jensen ejer bygningen.
1936-XXXX Dameskrædderinde A. M. Christiansen 4. sal
Ca. 1946-1954 Danmarks kommunistiske Parti Kælderen
1949-XXXX Forsikrings-aktieselskabet ”Idun” 1. sal, kælderen. Ejer bygningen.
1949-XXXX Jyske Grundejerforsikring A /S 1. sal
1962-XXXX Forsikrings Compagniet for Kongeriget Danmark Kælderen

Bygningen og Aarhushistorien

Beboerne i ejendommen på Kystvejen 23 hørte til byens velstillede borgere. Bygningen husede blandt andet sagførere, direktører, grosserer, velhavende købmænd, restauratører, kasserer, fuldmægtige og skibsredere. Kystpalæet blev et attraktivt og luksuriøst sted for de Aarhus borgere, der efterstræbte at bo i en af de nye store, lyse, moderne lejligheder med udsigt til Aarhusbugten.

Flere markante og betydningsfulde aarhusborgere har i tiden løb boet på Kystvejen 23. Ved ejendommens opførelse i 1900 var en af de første beboere fabrikant Jens Christian Møller, der ejede en af landets førende trikotagefabrikker på Skt. Pauls Gade 25 i Aarhus. Møller var medlem af Aarhus Byråd fra den 1. april 1909-15. november 1934 og Ridder af Dannebrog. Han blev i sin tid anerkendt for at have præget byens store udvikling, idet han blandt andet var medlem og repræsentant i en lang række af byens udvalg. F.eks. udvalget for fattigvæsnet, belysningsvæsenet, skolekommissionen og Aarhus Teater.

Journalisterne fra Demokraten, der i deres artikel fra den 12. september 1900 kritiserede den uligevægt, der var i, at fattige arbejdere skulle bo under usle kår inde i byen, mens byens velhavende borgere levede under luksuriøse forhold i Kystpalæet, forventede nok ikke, at bygningen senere skulle blive tilhørssted for flere arbejder-venlige instanser. I en kort periode fra 1902 til 1904 havde Arbejdernes Byggeforening kontor i stuen på Kystvejen 23. Byggeforeningens formål var at skabe gode boliger til byens dårligst stillede. Foreningen blev oprettet i 1872 og eksisterede frem til 1972. I slutningen af 1940’erne blev Kystpalæet hovedkontor for Danmarks Kommunistiske Parti i Aarhus. Partiet havde lokaler i kælderen, hvorfra den politiske dagsorden blev lagt.

Arkitektonisk beskrivelse

Bygningen har karakteristiske historicistiske træk og er dermed et eksempel på den arkitektur, der i overgangen fra 1800- til 1900-tallet fandt inspiration i tidligere tiders stilarter. Bygningen ligger i det nuværende Aarhus C og består af en høj kælder, en hævet stueetage og fire øvrige etager. Ejendommen har et mansardtag, saddeltag og heltag med 8 tagkviste. Ydervæggene består af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten, der er overfladebehandlet og pudset op. Døren er en flammeret dør ,og gesimsen er muret med puds og stuk.

Kystvejen 23 er opført efter klassicistiske idealer. Bygningen har dekorative ornamentiske udsmykninger i puds, et søjlemarkeret indgangsparti, en markeret sokkelpræget underfacade, friser og bånd. Bygningens rene former, lige linjer og hvide og enkle fremtoning giver associationer til antikkens bygningsværker.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra SkansepalæetStrandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Kystvejen 23 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Kystvejen 23

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 23 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.


Litteratur og kilder