Kystvejen 27

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Kystvejen 27. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv
Kystvejen 27 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme

Kystvejen 27 har facade mod havnen og Navitas.

Den nuværende ejendom blev opført af murermester P.N. Severinsen for fru Severinsen i 1927. Før ejendommens opførelse hørte grunden til den adresse, der i dag er Mejlgade 50. Bygningen har siden fået foretaget ændringer i tagvinduerne og i vinduerne og dørene i soklen, men ellers fremstår facaden som ved bygningens opførelse.

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 27 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Den 15. oktober 1927 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse om opførelsen af en ny ejendom. Bygningen skulle få adressen Kystvejen 27 og lå på oliemøller Bangs gamle grund på Mejlgade 50. Ejendommen var tegnet og opført af murermester P.N. Severinsen for fru Severinsen og var udstyret med moderne bekvemmeligheder. Stueetagen blev indrettet som automobilforretning, første sal som kontorer og de øvrige etager med 3-og 4-værelses lejligheder.

Af byggesagerne for Kystvejen 27 fremgår det, at kommunen allerede i 1923 modtog en ansøgning om opførelsen af en ny ejendom på grunden. Det var Jysk Gibs-& Cementstøberi, der ejede matriklen, og de ønskede at opføre et grundmuret beboelseshus på 4 etager og en kælder til butikker og husbrug. Arkitekten skulle være Aarhusarkitekten Thorkel Møller. Byggekommissionen anbefalede dog, at den omtalte bygning ikke blev opført på matriklen, og sagen blev henlagt.

Den 23. maj 1927 søgte murermester P.N. Severinsen om lov til at opføre et grundmuret, teglhængt femetagers Vaagningshus (beboelsesejendom) med mansard til beboelse og forretningslokaler i stueetagen. Derudover ønskede han at opføre et sidehus til ejendommen. Stadsingeniøren anbefalede byggeriet, så længe ejendommen fik installeret vandklosetter. I september 1927 blev byggeriet godkendt.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 882 før opførelsen af Kystvejen 27. Det ses, hvordan matriklen strakte sig fra Mejlgade (Middelgade) ud til kysten. Grunden var bebygget mod Mejlgade, mens stykket mod kysten var baghave. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4.

Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 882, der senere skulle blive til Kystvejen 27. Det område, der i dag er Kystvejen 27, hørte tidligere til ejendommen på Mejlgade 50.

Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 74. Frem den nuværende bygnings opførelse i 1927 var adressen Mejlgade 50. Herefter blev Kystvejen 27 oprettet som adresse og var nu separeret fra adressen på Mejlgade.

Inden opførelsen af Kystvejen 27 lå der en købmandsgård på matriklen på stykket mod Mejlgade. Den var ejet af oliemøller Christian Bang, der i 1828 overtog gården. I bindingsværksgården bag ejendommen havde Bang sin Oliemølle, hvor der fra 1832 blev presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling. Mølleværket blev trukket af to heste ad gangen, som travede rundt og rundt. Baghuset lå ud til kysten på det stykke af matriklen, der i dag er Kystvejen 27. Det var tre etager og havde rundbuede vinduer, porte og hejseværk. Bygningen var en typisk industriel bygning og var en del af den produktion, der dukkede op på havnefronten i takt med den fremvoksende industrialisering.

Oliefremstillingen var meget brandfarlig, og baghuset og forhuset brændte i både 1850 og 1871, men blev begge gange istandsat og var i drift frem til 1908. Branden i 1850 gjorde også store skader på naboejendommen Elmquists gård på det nuværende Kystvejen 25. I sine egne erindringer kunne A.F. Elmquists søn da også berette om, at naboejendommen, Bangs Oliemølle, var ”en noget farlig Nabo paa grund af de to Gange gentagne Ildebrande”. Aarhus Stiftstidende, med A.F. Elmquist i spidsen, berettede om, at branden var så kraftig, at ”gnisterne naaede endog til byens modsatte yderpunkter”. Avisen lagde derudover ikke skjul på, at man ikke var begejstret over at have oliemøller Bang som nabo, da avisens lokaler blev berørt i begge brænde.

Christian Bang døde den 24. juli 1870, hvorefter hans søn Johan Christian Mathias Bang overtog firmaet, som han havde drevet sammen med sin far siden 1851 under navnet C. Bang og Søn. J.C.M. Bang drev oliemøllen videre frem til 1908, hvorefter han ikke længere ønskede at fortsætte eller videresælge. Han boede dog fortsat på adressen frem til sin død i 1921, få år før opførelsen af den nye ejendom.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Færdselsfyr i krydset ved Nørreport og Kystvejen. I baggrunden ses Niels Andersens "Automobilhuset". Den lave lagerbygning ved siden af hørte også til forretningen, der strakte sig på matriklerne fra Mejlgade og hele vejen ud til Kystvejen. Billedet stammer fra Århus Stiftstidendes fotosamling (1937-2000). Foto: fra Ib Rahbek-Clausen (1925-1999). Dato: 25. januar 1962
Niels Andersens biludstilling (General Motors) i Stadion Hallen. Aarhus Stiftstidende, 1961
Automobilhuset v/Niels Andersen. Fra venstre: Dir. Niels Andersen og disponent Svend Carstensen, december 1969. Fotograf: Jens-Kristian Søgaard(1949-)

Den nuværende bygning på Kystvejen 27 blev opført som beboelsesejendom med erhverv i stueetagen og kontorer på 1. sal. Kastes et blik på den historiske udvikling, er det da også et mønster, der kan spores i bygningen helt op til det 21. århundrede.

I 1930 havde C. Holm sin kolonialhandel i ejendommens stueetage. I Stueetagen lå også brdr. Friis-Hansen (Motorcykler), Aarhus Tømmerhandels kontor og det svenske konsulat. På 1. sal havde Frijsenborgs Fabrikker kontor, mens de resterende etager blev benyttet til beboelse. I 1940 fandtes A/S P. Laursens Motorcykler (reservedele en gros) i stuen sammen med Peter Laursen A/S (radioapparater) og Wright, Thomsen og Kier (kontorer). Danselærerinde fru Helga Edgø havde sit kontor på 1. sal i ejendommen.

Ejko flyttede ind i stueetagen på Kystvejen 27 i 1946. Virksomheden solgte og reparerede kontormaskiner og kontorinventar. Ejeren Ejvind Kodahl havde specialiseret sig ved svenske specialfabrikker og tilbød sine kunder en hurtig og sikker reparation med et års garanti. Fra 1947 lå Niels Andersens automobilforhandler, Automobilhuset, i ejendommens stueetage, mens de resterende etager blev benyttet til beboelse.

I 1980’erne lagde stueetagen på Kystvejen 27 lokaler til Lisemette Køkken, Persian Carpet og Spaaps. Hos Lisemette Køkken kunne man købe moderne udstyr til både køkken og bad, Persian Carpet solgte ægte persiske tæpper via familieforbindelser, og hos Spaaps kunne anskaffe sig et privat spabad fra 15.950 kr.

Kingfisher rykkede in på adressen i 1993, hvorfra der solgtes lystfiskergrej. I Lokalavisen fremgik det, at ejeren Hans Christian Jensen altid havde underet sig over, at Aarhus ikke før havde haft en seriøs forretning med udstyr til sportsfiskeri. Særligt når man tænkte på alle de muligheder, der var for fiskeri i området. I Butikken kunne man finde alt fra stænger, hjul, vaders, tøj, liner, tasker, forfang, udstyr til at binde fluer m.m. At butikken lå på den ”meget trafikerede kystvej” var et bevidst valg fra ejeren, eftersom fiskeudstyr er noget, folk kører efter.

Kystvejen 27 har gennem tiden haft en fordelagtig placering i forhold til den handel, der tilknyttede sig havnemiljøet og den gamle bykerne. De erhverv, der fandtes på adressen, lå således tæt på det pulserende handelsliv i byen. At erhvervene lå på stueetagen tæt på den befærdede Kystvejen gjorde, at forretningerne var både synlige og lettilgængelige.

Bygningen og Aarhushistorien

Kystvejen 27 lagde i en længere periode lokaler til køretøjsforretninger. Allerede kort tid efter bygningens opførelse i 1927 rykkede brødrene Friis-Hansen deres motorcykelforretning ind i ejendommens stueetage. Motorcykelforretningen skiftede hænder og blev med tiden til en automobilforhandler. Det samme gjaldt for naboejendommen Kystvejen 29, hvor der på dette tidspunkt også fandtes et mekanikerværksted og en benzintank.

Fra 1947 overtog automobilhandler Niels Andersen både Kystvejen 27, Kystvejen 29, Mejlgade 52 og Mejlgade 56, hvorfra han senere drev sin forretning. Niels Andersen var en af tidens største bilforhandlere, og hans forretning ’Automobilhuset’Kystvejen var en af landets største. For at kunne bygge sin store forretning, var Andersen nødt til at opkøbe en hel gade, nemlig Smedegyde, som han erhvervede sig fra Aarhus Kommune og nedlagde. Smedegyde var en smal gyde, der førte fra Mejlgade (mellem nr. 54 og 56) og østpå ned mod kysten. Gennem tiden lå der små lejeboder langs gaden, hvor nogle af byens fattige boede.

Niels Andersen var en af byens prominente og velhavende borgere, og i 1972 blev han tildelt bilforhandlernes hædersmedalje for ”særligt fremragende virke for automobilbranchens tarv og for kollegialt sammenhold”. Andersen havde sin forretning på de nævnte adresser frem til sin død i 1982.

Arkitektonisk beskrivelse

Kystvejen 27 har karakteristiske historicistiske træk. Bygningen har i dag seks etager, selvom den oprindeligt kun havde fem. Den ekstra etage med lejligheder blev opført i tagetagen i 2002. Stueetagen har store butiksvinduer og direkte adgang til Kystvejen.

Ejendommens ydervægge er af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten. Taget er et mansardtag med teglbelægning. Bygningen har en grundmuret gavl og en muret gesims med puds og stuk. Ejendommen har 10 tagkviste på de øverste to etager, og en ny dør i stueetagen. Der findes seks altaner på bygningens facade og en vindues-, dør og portindfatning.

At ejendommen i 2012 blev bedømt bevaringsværdig med bevaringsmæssig værdi på 4 hænger blandt andet sammen med, at bygningen er en 5-fags mansardbygning med inspiration fra historicismen. Derudover har ejendommen pudsede mellemliggende fag og franske altaner, hvilket giver den et særligt udtryk.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra SkansepalæetStrandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Kystvejen 27 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Kystvejen 27

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 27 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.


Litteratur og kilder